Det er 25 år siden, at den pensionerede retsmediciner Walther Brink blev værge for sit 7-årige oldebarn Channie, der havde levet hele sit liv på gaden med sin mor, som var stofmisbruger.
Den nu 93-årige Walther deler stadig matrikel med Channie i Ry, men nu i hvert sit hus. Channie har haft en omtumlet tilværelse, og tvivlsom dømmekraft har været hendes følgesvend.
Da Channie gennem sit arbejde som socialrådgiver møder ukrainske Elida, får hun af forskellige årsager svært ved at forblive professionel, og pludselig er både Walthers og Channies liv i fare.
VILDFØRT er en krimi om familiebånd, social udsathed og om, hvordan opvækstens grundvilkår skaber ringe i vandet langt ind i voksenlivet.
"Kæntring" var en super god bog og jeg har glædet mig til at følge Walther og hans oldebarn. Men jeg havde ikke forventet, at Channie allerede var blevet voksen i bog 2.
Egentlig var det olde Walther jeg fandt mest interessant i nr 1. Der var så mange gode muligheder i en fortsættelse. Så jeg føler mig lidt snydt for at være gået glip af den mellemliggende tid.
"Vildført" er isoleret set ikke en bog for mig, jeg fandt ikke rigtigt ud af, hvad temaet var andet end en ung kvindes kamp med traumer.
Vildført er et herligt gensyn med Walther og Channie, det elskelige men mildest talt umage makkerpar, der i “Kæntring” sneg sig helt ind i mit hjerte og som jeg har haft svært ved at slippe. Deres samspil og relation er stadig unik og fuld af følelser; den temperamentsfulde og udadreagerende Channie - og den analyserende Walther, der trods sine 93 år stadig er skarp. Og da Channie pludselig befinder sig på dybt vand, er Walther stadig god at have i sit ringhjørne.
Historien er perfekt afbalanceret imellem spænding, følelser, humor, opklaring, stærke karakterer, fortid og nutid. Vi bliver trukket rundt i manegen uden helt at vide,hvad der er op eller ned i historien, og jeg er virkelig godt underholdt. Igen spiller det en rolle for mig, at plottet udspiller sig lokalt, jeg kan se stederne for mig, og det giver bare historien lidt ekstra. “Vildført” er ligesom sin forgænger en skøn, nervepirrende, hjertevarm, medrivende fortælling. Man mærker tydeligt at David Garmark har noget på hjerte, og jeg fanges mindst lige så meget af karakterer og følelser som af selve opklaringen.
David Garmark er eminent som oplæser af lydbøger og man bør lytte til alt, som han har indtalt! Han er selv forfatter til denne 2. bog i Brink-serien, der ikke lever op til den første bog.
Jeg havde glædet mig til denne, fordi jeg var så positivt overrasket over den første i denne Brink-serie. Men flere ting gjorde, at jeg ikke syntes, denne var nær så god. Den nye hovedperson er Channie, der kun var 7 år i den første bog, hvor hovedpersonen var Walther, Channies oldefar og pensioneret retsmediciner. Nu er hun voksen. Hun lider af både ADHD og PTSD, og det hører vi (alt for) meget om i forhold til, at dette er en krimi og ikke en bog om psykisk sygdom. For beskrivelsen af hendes vanskeligheder med at være i verden lever ikke op til min forventning om, hvordan den slags skal beskrives – og det bliver det jo jævnligt i en del litteratur for tiden.
Handlingen har overhovedet heller ikke den styrke, som handlingen i Kæntring havde. Og der er helt sindssygt meget vold, alt, alt for meget vold.
Så øv. Jeg troede, jeg havde fundet en dansk krimiforfatter, jeg kunne følge og holde af. Måske skal jeg give en af Garmarks tidligere bøger en chance en dag, når jeg igen trænger til krimi.
Han har selv indlæst lydbogen, og det gør han glimrende.
(Ikke relateret til bogen: jeg er ved at migrere her fra Goodreads og til The StoryGraph. Det gør jeg, fordi det er Amazon, der ejer Goodreads. Følg meget gerne med – jeg hedder også labeet derovre.)