“Frit flet” er en bog, som på mange måder indeholder alt fra flere forskellige verdener. Fælles for alle verdener er helt klart frihed. Det er friheden, som også er grundlaget for bogen. Friheden til at skrive, som man vil og friheden til at skrive om, hvad man ønsker.
Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt er forfatterne bag ”Frit flet”. De tre kvinder har utroligt mange ligheder, herunder at de alle tre er deres forældres førstefødte, at de alle tre har sønner og de har boet alene i lange perioder.
Selvom de har mange ligheder, fortæller de alle sammen forskelligt, hvorfor bogen indeholder alt fra interviews, lege, sms’er, digte og lister.
Naja Marie Aidt is a Danish poet and writer. She was born in Greenland, and spent some of her childhood there. She published her first book of poetry in 1991, and in 2008 she was awarded the Nordic Council's Literature Prize.
Jeg er trist over, at jeg slet ikke brød mig om denne, hverken formatet eller teksterne, da Aidt er en af mine absolut yndlings danske forfattere. 2 stjerner.
Jeg kan sagtens se det nybrydende i eksperimentet, og let presset kan jeg også se en emnekreds.
Hvad jeg ikke kan se er skønhed, stringens og og en måde at komme igennem denne bog på uden at føle mig invaderet af alt det, der virker for internt, indforstået og privat.
Derfor opgav jeg at læse den færdig efter at have kæmpet mig gennem i alt en fjerdedel - cirka. Lad andre prøve kræfter med den. Mit liv er ikke beregnet på den.
Frit flet er på alle måder en meget anderledes oplevelse:
Det første der fanger er formatet, bogen er lavet i kæmpeformat, i stil med et månedsmagasin, og med sine 655 sider er det en utrolig tung og uhandy sag.
Bogen indeholder ufattelig mange facetter: Fotografier fra de tre kvinders liv, sms beskeder, mails, dagbogsnotater,digte, små sedler, interview med deres børn og en række forskellige personer, de kalder selv bogen en kollage - hvilket faktisk rammer meget godt.
Jeg fandt den alt for rodet, for meget "larm" til at jeg kunne finde et glidende flow, selv om forfatterne anbefaler at bruge bogen som opslagsværk, gå til og fra bog, blev det for meget efter min smag. Men kvinderne er herligt bramfri og ligetil i udtrykket, jeg ville gerne dele en kop kaffe med dem, men man skal stå tidligt op for at følge med :)
De bedste dele fandt jeg i fotografierne, og logbogs notaterne var det nærmeste jeg kom på sammenhængende læseglæde, men selv logbøgerne er skrevet alternativt: A B & C (fedt at vælge anonymiteten i disse afsnit) følges på deres vej i forberedelserne til bogen. Men de kapitler bliver altsåogså for abstrakt i deres udtryk.
Det er meget muligt, at andre vil får meget mere ud af denne bog, end det jeg desværre måtte nøjes med, jeg er ked af, at jeg ikke blev bedre fanget, og tror måske jeg er gået glip af noget? Det bliver til to: En for originaliteten, og en for det trods alt velskrevede: )
Samling af forskellige teksttyper (digte, interviews, logbøger, skuespil m.v.), som mest handler om feminisme/racisme. Bogens format er som et magasin/ugeblad, men meget tykkere, hvilket gør den ret uhandy. Indholdet er meget blandet, noget fandt jeg interessant, andet ligegyldigt og noget af det uforståeligt.
Sjovt eksperiment, idet der er 3 forfattere, som har skrevet teksterne sammen. De 3 forfattere er født i 1963,65 og 69, og man mærker, at de er rundet af 70'erne (herunder undertitlen: Fællesbogen) og optagetheden af feminisme. Jeg er selv født 10 år senere - og synes, der er en klar ændring i perspektiv fra deres til min generation. Det er selvfølgelig interessant nok med et andet perspektiv, men min og senere generationer må stille spørgsmålet: om de 3 damer ikke hænger lige lovlig meget fast i 70'erne? Se at komme videre! kunne man provokerende sige: der er sket en del siden dengang.
Nogle af teksterne finder jeg decideret uinteressante; tekster som måske mere er sjove for de 3, der har været med i processen.
Så 3-3 1/2 stjerner for at lave et eksperiment med blanding af teksttyper, anderledes format og fællesskrivning - men det trækker ned, at nogle af teksterne efter min mening skulle være luget ud før udgivelse (så ville bogen også være knap så uhandy, og i tykkelse mere minde om det magasin, som formentlig har været idéen?)
Ideen er fin, men synes bogen bliver for lang + jeg flere gange undervejs havde svært ved at se hvad formålet var. Den bliver langtrukken og meget usammenhængende. Derudover er det fysiske format ikke voldsomt håndterbart.
Der var noget meget magisk over Frit Flet - måske er det den gennemgående følelse af fællesskab, som samtidig brydes at diskussioner og forskellige livsforløb. Der var utroligt meget stof til eftertanke. Jeg føler mig anderledes, men om der er godt eller skidt, det kan jeg ikke sige.