Anika Sand drømmer om at gøre en forskel. Som nyslået kandidat i afrikastudier ankommer hun fra sommer i Danmark til Zimbabwes hovedstad, Harare. Fuld af virkelyst. I sit vikariat hos en dansk ngo lærer hun hurtigt udviklingsbranchens barske realiteter at kende og ser hidtil ukendte sider af sig selv og sine ligestillede i mødet med en sort og en hvid virkelighed.
Anikas verdensbillede er i forvejen rystet, da vagten hos hendes nye veninde, landedirektøren for en magtfuld amerikansk ngo, bliver myrdet. Men hendes ønske om at bidrage til forandring er intakt. Hun vikles ind i et opklaringsarbejde, der bringer hende i kontakt med farlige kræfter i det zimbabwiske sikkerhedspoliti, og snart befinder hun sig i en labyrint af hemmeligheder, som mange vil dræbe for at bevare.
Spørgsmålet er, hvem Anika kan stole på i Robert Mugabes Zimbabwe, for landets historie med væbnede konflikter mellem landets hvide og sorte befolkning er langtfra slut. Og snart må hun sande, at med ærlighed kommer man meget tæt på døden.
Bogen er skrevet som en thriller, men forfatterens baggrund som antropolog og debattør fornægter sig på ingen måde. Det er efter min mening bogens helt store styrke - det er en spændende krimi, men der er også en substantiel diskussion af Vestens både fortidige og nutidige forhold til en tidligere koloni som Zimbabwe.
Blandt bogens aktører indgår - den idealistiske NGO'er/ulandshjælper - den desillusionerede NGO'er/ulandshjælper - uduelige, korrupte afrikanere med magt - gamle, hvide racister - unge hvide afrikanere, der prøver at finde en identitet i en realitet med sort styre - sorte, hævngerrige racister - vestlige donorer, der enten er meget naive eller bare desperate efter at købe sig aflad for fortidens synder
Man bliver både underholdt og klogere af at læse bogen.
det er lidt som om, at dennis nørmark ønsker at sige noget samfundskritisk omkring ngo arbejde og bistandshjælp samtidig med at han har lyst til bare at lave en klassisk detektiv thriller krimi med spændende plottwists og filmiske skurke langt fra virkeligheden. dét kombineret med, at han ikke formår at kreere en kvindelig helt som er andet end den klassiske “naiv og barnlig, dog forførende” karikatur af unge kvinder, resulterer i en skuffende læseoplevelse med dårlig pacing, og mest af alt forvirrende plottwists. jeg kan se hvor han vil hen, men det hele virker lidt for kunstigt og forceret - især slutningen. også et spændende valg at skrive en bog som foregår i et land og en kultur, han aldrig selv har været i.
Har lige færdiggjort Dennis Nørmarks debutroman, og kan nu konstatere, at han kan skrive virkelig god både fag- og skønlitteratur. God læseoplevelse og en interessant kritik af ngo-branchen med en vid og et bid, som man forventer det fra Nørmark. Den indeholder en opsigtsvækkende skildring af et land, som jeg dog ikke skal kunne vurdere præcisionen i, så tag det forbehold. Eneste minus er, at nogle af hovedkarakterne ikke er så fyldigt bygget op og beskrevet - jeg føler stadig ikke rigtig, at jeg har lært dem at kende, når jeg vender sidste side.