Dicte og Peter er tilbage... eller rettere Peter er :)
Som de tidligere i serien er også denne super velskrevet, sproget er let og flydende og siderne vender helt sig selv, det er altid en fornøjelse :) Denne gang er handlingen delt i fire dele, hvor vi følger hver af de fire personer - det virker utrolig godt for mig.
Persongalleriet er en blanding af de gammelkendte og de til lejligheden indlemmede. Dicte er noget amputeret ved at falde fra hinanden, hun kan dog ikke lægge sit journalist hjerte på hylden, og bliver med vanlig garanti rodet ind i sagen. Dog synes jeg hun denne gang står alt for meget i vadestedet, hun virker alt for fyldt med neuroser og hendes temmelig dårlige psykiske følelsesliv bliver faktisk en kende for udvandet.
Peter, Kir & Wagner derimod er mere realistiske og en anelse mere udviklende.
Politiets arbejde er super godt beskrevet, her er alt realistisk og levende - Wagner giver ikke så meget ved dørene som tidligere, og det gør altså denne del rigtig god.
Plottet holder hele vejen, spændingen kommer på banen mod slutningen, i bedste Eghom stil - Dog må jeg sige, at det bliver for urealistisk - Både med de mange tråde Dicte selv finder, og de mange løsninger der falder lige for - Det er afgjort et stort minus, i en ellers super bog.
Jeg håber på mere om Peter, og på mere realisme i den næste :)