En europæisk Danmarkshistorie: Fra oldtid til nutid

by Lars Hovbakke Sørensen

Genres: Nonfiction

670 pages, Hardcover

First published February 6, 2014

Reviews

[Torben Stig · Rating 4 out of 5]

Det var fedt at læse sig igennem hele danmarkshistorien lige fra 130.000 f.Kr. og til 2013. Som Lars Hovbakke Sørensen skriver i forordet, er bogens hovedfokus "den danske statsmagts samspil med det øvrige Europa". Vil man vide noget om almindelige menneskers kår, må man altså ty til andre historiebøger. Men det er dødspændende at bevæge sig gennem kongerækken og de forskellige regeringer, mens man får en grundig indføring i magthavernes politiske situation og baggrunden bag de valg, de træffer. Stort set hver eneste afgørende beslutning kan ses i sammenhæng med den samtidige europæiske politiske situation, som Sørensen ridser op med et imponerende overblik. Han skriver i et meget klart sprog, som dog indimellem kan føles en anelse farveløst. Men han er en god formidler, og man føler sig i trygge hænder hele vejen fra den seneste mellemistid og til forrige år. Det ville dog have bidraget gevaldigt til overblikket med nogle oversigtskort over Danmarks geografiske udvikling. Grænserne har flyttet sig enormt meget gennem tiden.

[Kåre · Rating 3 out of 5]

En ret stram teori, hvor fokus ligger på de ledende aktører og på samspillet mellem Danmark - defineret mere eller mindre som den enhed, der findes nu - og andre lande. Teorien fungerer sådan set godt og ret overbevisende. Det er dog ikke et meget nyt blik, idet man har set det gjort mange gange før. det bliver også ind imellem meget skematisk og snævert. Også fokuset på ledende aktører bliver lidt snævert.

Teorien er vel følgende: Aktører forsøger at få magt over andre aktører. På den måde er aktørerne venner med fjenders fjender.

Mærkeligt at opdele bogen i to dele: før og efter reformationen. Jeg ser slet intet belæg i bogen for netop reformationen vælges som skillevej. Jo, man slipper af med kirken som afgørende magt. Men med enevældens indførelse slipper man af med adelen, så hvorfor ikke tage det som det afgørende skel? Især da det ser ud til at afstedkomme langt flere ændringer en reformationen. Eksempelvis aftager krigene drastisk.