Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet.
Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan.
I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål.
Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.
Pernille Eybye er født i februar 1982 og opvokset i Skjern, hvor hun boede indtil 2003. Da flyttede hun til Aalborg for at gå på Danmarks Biblioteksskole. At læse og skrive historier var ikke nok – bøgerne skulle også fylde Pernilles arbejdsdag. Efter en lille omvej flyttede hun tilbage til Skjern og arbejder nu som bibliotekar, dog uden knold i nakken, men efterhånden er læsebrillerne ved at snige sig ind på hende.
Pernille har skrevet siden 6.-7. klasse, men interessen har været der altid. Hun har haft tre store interesser i sit liv: at læse, skrive og tegne. På et tidspunkt gik det op for hende, at hun aldrig ville blive så god til at tegne som hun ønskede og at det at skrive betød mere, så hun tegner meget sjældent nu. Det bliver højst til tegninger af prinsesser og lignende til sine niecer.
Skrivningen er for Pernille en måde at bibeholde en del af barndommen på. Bare ved at tænke ”Hvad nu hvis …” kan hun åbne en dør til et andet univers, hvor kampen for det gode aldrig går af mode, og hvor varulve og spøgelser naturligvis lurer i skyggerne. Pernille lever temmelig mange liv i sit eget hoved, og heldigvis er de interessante nok til at andre også gerne vil høre om dem.
Livet er kort, men med bøger har man muligheden for at få flere!
Der er så småt ved at komme gang i hjulene, - sådan for alvor. Kassie husker mere og mere af, hvem hun var før i tiden. Og i samme ombæring lærer vi også mere om Leos fortid. Men der er stadig mange spørgsmål, der trænger sig på om parret. Det kan dog til tider være svært at mærke hvad der holder dem sammen. Mens Leo har trænet for at kunne styre sin følgesvend, har Kassie haft travlt med at grave i sin fortid, - og deres fælles kæreste-tid er begrænset. De har ikke for alvor haft tid til at dyrke forelskelses-fasen, så hvad der reelt gør, at de stadig danner par, har jeg svært ved at få øje på. Zan er og bliver en skræmmende figur og er billedet på en manipulerende alfa, der har fået alt for meget magt, - og som nyder hver en del af det. Det er uhyggelig læsning, og han bliver vanskeligere og vanskeligere at sympatisere med, jo længere vi når frem, efterhånden som han fastholder den her rolle. At hans fjende, Junior, så ikke er meget bedre, er hvad dét er, - men her er forudsætningerne andre. Hvor Zan er kold og beregnende er Junior mere i sine følelsers vold, hvilket gør ham uhyggelig på sin helt egen facon.