…”Hvorfor hader de os sådan?” spurgte hun mellem hulkene. Hun forventede ikke, at Jack kunne svare, men var glad for at nogen bare var hos hende. Nogen som også havde prøvet det, hun netop havde gennemgået. Jack sagde ingenting. Han sad bare, som han altid gjorde, med hænderne gemt i armhulerne. Hun vendte sig mod ham. ”Jack? Hvorfor hader de os?”…
”Krabbedrengen” Jack er født med en skællignende hudsygdom og tre alt for lange fingre på hver hånd. Violet Wise skjuler en bylt i sin ene side, hvor resterne af en deform tvilling – en lille arm og en klump med hår – stikker ud fra hendes krop. Det er ikke noget let udgangspunkt for et liv i 1800-tallets England, og de bliver begge solgt til et freakshow af deres forældre. Her oplever de for første gang forståelse, forelskelse og venskab - på godt og ondt.
John Cavendish er en velrenommeret læge på St. Bart's hospital i London. Hans store passion er deformiteter og vanskabninger, og han har ingen skrupler, når det kommer til at fremskaffe sig nye ”forskningsobjekter” til sin samling – døde eller levende. Da det nye freakshow kommer til byen, er Cavendish på plads i salen …
Freaks er både et følsomt drama, en morsom og karnevalesk fortælling og en spændingsroman om et sort kapitel i historien om den lægevidenskabelige opklaring af mysteriet om menneskekroppen. Samtidig er bogen en til alle tider relevant diskussion om etik, tolerance og mellemmenneskelig respekt. Efter endt læsning kan man således – grebet, underholdt og provokeret - stille sig selv spørgsmålet: Hvem er de ”freaks”, titlen peger på?
Startede ellers lovende ud. En spændende fortælling, om en deform dreng i Victoriatidens, der sælges til cirkus. Men historien udviklede sig ikke meget, og personerne var for flade.
Hvorfor er mennesker sådan, White? Hvorfor kan de ikke bare være gode?" Whitey rykkede en kende nærmere og lagde hånden bag hendes nakke. "Fordi det kun er engle, der er gode. Vi er bare mennesker."
Der er mange bøger, der handler om, hvordan gode mennesker belønnes og "vinder", om skæbne og om at mennesker er gode inderst inde, Freaks er ikke sådan en bog. Det stikmodsatte, tværtimod. Handlingen finder sted i Victoriatidens England og handler om to unge, der bliver solgt til et freakshow. Mennesker er ikke gode inderst inde i Freaks, og verdenen er ikke et godt og retfærdigt sted, og det gjorde den meget mere interessant. De to hovedpersoner, Jack og Violet, kunne til tider være ualmindeligt irriterende. Jack er født med skællignende hud og lange, sammengroede fingre, og Violet med resterne af en tvilling stikkende uf fra kroppen. Begge er blevet behandlet dårligt af deres familier, og nu solgt til et freakshow. Jeg ville ikke sige, at bogen var kedelig, men der sker ikke specielt meget i starten. Det går langsomt, før begivenhederne for alvor begynder at tage fat, og så er der ellers knald på de sidste 50 sider, hvor det bliver rigtigt spændende. I starten er der lidt for meget fokus på Cavendish og for lidt på de såkaldte freaks, og jeg var overrasket over mængden af sex i den. At jeg ikke brød mig om hovedpersonerne, trak bogen lidt ned for mig. Jack er meget undskyldende og bange, hvilket man ikke kan bebrejde ham, men jeg hadede den måde, han behandlede Ella på. Hun forguder ham virkelig, og han udnytter og sårer hende gang på gang. På den ene side kan jeg godt lide, at det ikke er sukkersødt, men det irriterede mig virkelig meget. Violet på denne anden side bliver holdt oppe på en piedestal. Hun er så smuk, så god, så ærbar... jeg brækker mig. Jeg ville gerne se at hun havde nogle fejl i personligheden også i stedet for at være så ren og god (okay, hendes uskyldighed kan måske diskuteres men alligevel)
Den mest interessante person i bogen er William Edmunton. Han kæmepr med sin samvittighed og moral gennem historien, har mange fejl og er meget menneskelig. Der stilles meget spørgsmål ved, hvor langt man kan tillade sig at gå i lægevidenskabens interesse. "Hvad er en god læge?" spurgte William pludselig. "Er en god læge én, der forsker intenst i et fag og måske finder svaret og måske endda kuren på en sygdom? Eller er en god læge én, der sørger for at lindre menneskers lidelser, hvor han kan?" Cavendish var egentlig også rimelig interessant... man kommer virkelig til at hade ham. Jeg fandt dog bogen morbid til tider, men jeg er også sart, når det kommer til beskrivelser af at skære kroppe op og pille ved det indeni.
Bogen har klart en interessant vinkel på abnormiteter, den stiller nogle gode spørgsmål og går da også hen og bliver spændende til sidst. Alligevel føler jeg ikke, at den fortjener mere end 3 stjerner.
Kunne rigtig godt lide præmissen og "settingen" i "Freaks", der handler om drengen Jack, der ved et af naturens luner er blevet født med krabbelignende kløer og skællet hud.
Ligeledes deform er den jævnaldrende Violet, der bærer rundt på sin ufødte tvillingesøster i en bylt, der er snøret ind til kroppen.
Det er ikke nogen nem skæbne i victoriatidens England, der ikke ligefrem er kendetegnet ved tolerance over for de, der på den ene eller den anden måde skiller sig ud.
Jack og Violet ender da også med at blive solgt til det samme freakshow af deres ondskabsfulde fædre - hvilket egentlig ikke er så slemt, når det kommer til stykket. Når alle er "freaks" er det nemmere, at blive accepteret for den, man er.
På et tidspunkt kommer sideshowet til London, og her fanger Jack opmærksomheden hos den kyniske kirurg Dr. Cavendish, hvilket bliver skæbnesvangert.
"Freaks" lider under at handlingen, efter en lovende start, kommer til at gå for meget i tomgang, og at bipersonerne er noget endimensionelle - der er mange afstumpede mænd, og tilsvarende mange moder-typer på kvindesiden. Historiens midterdel følger de spor, der allerede er blevet lagt ned, og det hele bliver lidt forudsigeligt.
Det bliver der dog lavet eftertrykkeligt om på i romanens dramatiske afslutning, hvor tingene virkelig eskalerer. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan gennemskue, om det er en definitiv slutning, eller om Eibe måske lader en kattelem stå åben for en fortsættelse? Slutningen virkede i hvert fald lidt abrupt på mig.
En bog om at være menneske - på godt og ondt. Læs den. Læs den. Læs den.
Vanskabningerne beskrives så fint i bogen - som netop de mennesker de er. Mennesker der ikke er skyld i deres udseende, men, som på grund af måden omverdenen møder dem, påvirkes mere end bare fysisk af deres fysiske særheder. Så vidt jeg kan se er der ingen svælgen i vanskabningernes fysiske særheder (med mindre det er set gennem andre karrakterers øje). Det er så fint gjort. Godt gået, Eibe. Det gør så godt, at det gør ondt. Tusind tak. Gid mange flere må læse den her bog og få lov til at reflekterer lidt over hvordan de egentlig behandler andre mennesker.