What do you think?
Rate this book
Min afsked med islamismen: Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.
452 pages, Paperback
First published January 1, 2014
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
February 11, 2016
Jeg har brugt et par dage på at gå og tænke over, hvordan jeg skulle skrive om min oplevelse af denne bog. Faktisk brugte jeg også en del krudt undervejs i læsningen på at diskutere med mig selv om bogen og dens forfatter. Så lad mig starte et andet sted.
Jeg tror på mennesket. På dets evne til at udvikle sig. Til at lære. Til at skifte mening. Til med et lidt fortærsket udtryk at blive bedre og visere.
Hvorfor er det vigtigt her? Fordi meget står og falder med, om man som læser køber Akkaris udvikling. Gør man ikke, reduceres bogen til et kynisk forsøg på at rette op på et flosset billede i offentligheden med en løgnagtig fremstilling af begivenhederne under blandt andet Muhammed-krisen i 2005.
Jeg ser i stedet bogen som en slags dannelsesbeskrivelse af et menneske, der på sin rejse i livet opdager, at han har taget en stribe helt forkerte valg. Og nok så vigtigt, at han opdager, at den prædiken af religion, han selv har været en del af, i virkeligheden handlede mindre om religionen end om magten, der følger af at være den med den i gåseøjne rette udlægning.
Og den rejse har en pris. Hvilket ethvert brud med mennesker, man tidligere har set op til og respekteret, har. Akkari brænder mange broer. Hvilket er det samme som at sige, at den her bog ikke er uden omkostninger. Hvis den var det, havde jeg været mere tilbøjelig til en kynisk læsning.
Som læser får man et kig ind bag sløret både til miljøet omkring Danmarks moskeer, men også til hverdagslivet i indvandrermiljøet med alle de problemer og spørgsmål, der opstår i mødet mellem forskellige kulturer og religioner. På mange måder er bogen også en slags Kejserens nye klæder-fortælling om religion som sådan. Eller bredere: om mennesket som sådan.
Journalisten Martin Kjær Jensen har sat bogen sammen ud fra samtaler med hovedpersonen. I bedste journalistiske tradition har man forsøgt at faktatjekke og give muligheden til de personer, der omtales i bogen, for at kommentere og imødegå Akkaris til tider hårde beskyldninger. Eftersom ingen rigtig tør vedstå eller gå ind en diskussion om de beskyldninger, kommer det aspekt af bogen til at fungere ret dårligt. Som en slags fodnote-bisætning. Men jeg anerkender fornuften i forsøget.
Til gengæld fungerer hele bogen som en læseværdig, sammenhængende beskrivelse og biografi af et menneske, der ender med at bevæge sig ud på vand så dybt, at han ikke længere kan bunde, endsige se fornuften i vandgangen i det hele taget.
Det er efterhånden en død sproglig vending at kalde en bog for vigtig. Men den her er det, vil jeg hævde. Alt for mange har alt for længe lusket rundt som katten om den varme grød, når det kommer til spørgsmål om integration, religion og mødet mellem kulturer. Givetvis af frygt for at støde. At skade. At misforstås og udlægges som noget, men ikke er. Hvad mange etniske danskere ikke kunne (eller turde) skrive - eller vide noget kvalificeret om, det kan en mand som Akkari give ord.
Har Akkari et projekt med bogen? Givetvis. Men jeg vil lade det være op til den enkelte læser at for sig selv udlægge hvilket.
Jeg gav bogen fem ud af fem stjerner. Fordi den er vigtig. Fordi den er velskrevet. Og fordi den er frygtelig nødvendig i en debat, hvor vi mere og mere graver os ned i skyttegrave og kaster skidt på hinanden uden nødvendigvis at have begreb om fakta og realiteter. Så læs den og brug den, som du vil.
Jeg tror på mennesket. På dets evne til at udvikle sig. Til at lære. Til at skifte mening. Til med et lidt fortærsket udtryk at blive bedre og visere.
Hvorfor er det vigtigt her? Fordi meget står og falder med, om man som læser køber Akkaris udvikling. Gør man ikke, reduceres bogen til et kynisk forsøg på at rette op på et flosset billede i offentligheden med en løgnagtig fremstilling af begivenhederne under blandt andet Muhammed-krisen i 2005.
Jeg ser i stedet bogen som en slags dannelsesbeskrivelse af et menneske, der på sin rejse i livet opdager, at han har taget en stribe helt forkerte valg. Og nok så vigtigt, at han opdager, at den prædiken af religion, han selv har været en del af, i virkeligheden handlede mindre om religionen end om magten, der følger af at være den med den i gåseøjne rette udlægning.
Og den rejse har en pris. Hvilket ethvert brud med mennesker, man tidligere har set op til og respekteret, har. Akkari brænder mange broer. Hvilket er det samme som at sige, at den her bog ikke er uden omkostninger. Hvis den var det, havde jeg været mere tilbøjelig til en kynisk læsning.
Som læser får man et kig ind bag sløret både til miljøet omkring Danmarks moskeer, men også til hverdagslivet i indvandrermiljøet med alle de problemer og spørgsmål, der opstår i mødet mellem forskellige kulturer og religioner. På mange måder er bogen også en slags Kejserens nye klæder-fortælling om religion som sådan. Eller bredere: om mennesket som sådan.
Journalisten Martin Kjær Jensen har sat bogen sammen ud fra samtaler med hovedpersonen. I bedste journalistiske tradition har man forsøgt at faktatjekke og give muligheden til de personer, der omtales i bogen, for at kommentere og imødegå Akkaris til tider hårde beskyldninger. Eftersom ingen rigtig tør vedstå eller gå ind en diskussion om de beskyldninger, kommer det aspekt af bogen til at fungere ret dårligt. Som en slags fodnote-bisætning. Men jeg anerkender fornuften i forsøget.
Til gengæld fungerer hele bogen som en læseværdig, sammenhængende beskrivelse og biografi af et menneske, der ender med at bevæge sig ud på vand så dybt, at han ikke længere kan bunde, endsige se fornuften i vandgangen i det hele taget.
Det er efterhånden en død sproglig vending at kalde en bog for vigtig. Men den her er det, vil jeg hævde. Alt for mange har alt for længe lusket rundt som katten om den varme grød, når det kommer til spørgsmål om integration, religion og mødet mellem kulturer. Givetvis af frygt for at støde. At skade. At misforstås og udlægges som noget, men ikke er. Hvad mange etniske danskere ikke kunne (eller turde) skrive - eller vide noget kvalificeret om, det kan en mand som Akkari give ord.
Har Akkari et projekt med bogen? Givetvis. Men jeg vil lade det være op til den enkelte læser at for sig selv udlægge hvilket.
Jeg gav bogen fem ud af fem stjerner. Fordi den er vigtig. Fordi den er velskrevet. Og fordi den er frygtelig nødvendig i en debat, hvor vi mere og mere graver os ned i skyttegrave og kaster skidt på hinanden uden nødvendigvis at have begreb om fakta og realiteter. Så læs den og brug den, som du vil.
March 1, 2018
Den er personlige beretning, selvransagelsen og beskrivelsen af de psykologiske aspekter og hændelser, der inducerer de valg, vi alle træffer gennem livet, giver mig en vigtig læseoplevelse af denne bog. Den fungerer derudover også fint som en øjenåbner for en naiv venstreorienteret hippie-go-lucky som undertegnede må siges at være.
Jeg synes, den virker nuanceret i sin subjektive optik og dermed utroligt interessant. Jeg forestiller mig, at AA ikke har det helt let efter udgivelsen af denne bog. Men det er det hele værd - uden klynk.
Fedt.
Jeg synes, den virker nuanceret i sin subjektive optik og dermed utroligt interessant. Jeg forestiller mig, at AA ikke har det helt let efter udgivelsen af denne bog. Men det er det hele værd - uden klynk.
Fedt.
July 23, 2018
En lang rejse, ad snørklede veje og gennem fejltagelser, mod større indsigt. Samtidig en rystende fortælling om parallelsamfund, hvor misogyni trives, og hvor nogle af de ledende personer har en meget afslappet indstilling til at opmuntre til vold og had. Modig og stærk bog. Akkari sparer ingen, heller ikke sig selv.
December 5, 2014
Sammen med sin ghostwriter Martin Kjær Jensen har Ahmed Akkari lagt et kæmpe arbejde i at få denne mursten af en bog så præcis og så læseværdig som muligt. Kan varmt anbefales til alle selvstændigt tænkende hoveder, uanset trosretning!
January 6, 2021
Med Min afsked med Islamismen har Ahmed Akkari skrevet en suveræn bog om Muhammedkrisen og sit opgør med sin fortid som en radikal islamistisk prædikant.
Efter at mange år som en toneangivende imam har Akkari et indgående kendskab til de islamiske undergrundsmiljøer i Danmark hvilket bogens indhold tydeligt bevidner. Akkari skildrer i detaljen forholdene i moskeer, trosforeninger, skoler og ghettoer og retter kritik mod et hav af navngivne personer, der alle har fået lejlighed til at forsvare sig. Akkari beskriver et miljø præget af religiøs indoktrinering, antidemokratiske sindelag, terrorsympati, parallelle retssystemer, svindel med kommunale midler og en betydelig foragt for Danmark og de vantro danskere. Han afslører hvordan offentligheden, godtroende politikere og medier vildledes af et kontinuerligt dobbeltspil fra imamer og muslimske foreninger og særligt bogens beskrivelser af forholdene på de muslimske friskoler er chokerende.
En betydelig del af bogen er dedikeret til en minutiøs gennemgang af hele forløbet op til, under og i kølvandet på Muhammedkrisen. Her skildrer Akkari fra sin centrale plads i begivenhederne den kampagne imod Jyllandsposten som kulminererede med en række rundrejser i Mellemøsten hvor en delegation af imamer, herunder Akkari selv, spredte løgne og misinformation om Jyllandspostens tegninger og forholdene for muslimer i Danmark. Det afsløres bl.a. hvordan delegationerne tog del i møder med højtstående medlemmer af terrororganisationer som Hamas og Hezbollah som et led i et forsøg på at mobilisere den muslimske verden i kampagnen mod Danmark.
Et aspekt af bogen forekom mig dog mangelfuldt: Akkaris indre rejse fra en radikal islamist til humanist. Han fortryder tydeligvis sin rolle under Muhammedkrisen og giver en uforbeholden undskyldning herfor, men selve indholdet i og de dybereliggende årsager til hans selvopgør forekommer mig uklare ved bogens afslutning. Bl.a. forbliver Akkaris nuværende religiøse overbevisninger (eller mangel på samme?) et ubesvaret spørgsmål. Hvad mener han egentlig om Jyllandspostens muhammedtegningerne og det at portrættere profeten Muhammed i det hele taget?
Der er dem, der sætter spørgsmålstegn ved hele Akkaris selvopgør og hvorvidt det blot var et udtryk for opportunisme og hævntørst efter at være faldet i unåde i store dele af det islamiske miljø. Mens jeg har en vis sympati for argumentet om, at den skade han har været med til at forvolde Danmark næppe kan godtgøres med en undskyldning er jeg dog personligt ikke i tvivl om oprigtigheden af Akkaris omvendelse. Han har betalt en enorm pris for sin afstandtagen til det islamiske miljø og sin udtalte kritik af sine tidligere trosfæller og med sit indgående kendskab til de omtalte problemstillinger og sin store begavelse mener jeg, at han må betragtes som Danmarks vigtigste stemme i debatten om kampen mellem Vesten og islamismen.
Efter at mange år som en toneangivende imam har Akkari et indgående kendskab til de islamiske undergrundsmiljøer i Danmark hvilket bogens indhold tydeligt bevidner. Akkari skildrer i detaljen forholdene i moskeer, trosforeninger, skoler og ghettoer og retter kritik mod et hav af navngivne personer, der alle har fået lejlighed til at forsvare sig. Akkari beskriver et miljø præget af religiøs indoktrinering, antidemokratiske sindelag, terrorsympati, parallelle retssystemer, svindel med kommunale midler og en betydelig foragt for Danmark og de vantro danskere. Han afslører hvordan offentligheden, godtroende politikere og medier vildledes af et kontinuerligt dobbeltspil fra imamer og muslimske foreninger og særligt bogens beskrivelser af forholdene på de muslimske friskoler er chokerende.
En betydelig del af bogen er dedikeret til en minutiøs gennemgang af hele forløbet op til, under og i kølvandet på Muhammedkrisen. Her skildrer Akkari fra sin centrale plads i begivenhederne den kampagne imod Jyllandsposten som kulminererede med en række rundrejser i Mellemøsten hvor en delegation af imamer, herunder Akkari selv, spredte løgne og misinformation om Jyllandspostens tegninger og forholdene for muslimer i Danmark. Det afsløres bl.a. hvordan delegationerne tog del i møder med højtstående medlemmer af terrororganisationer som Hamas og Hezbollah som et led i et forsøg på at mobilisere den muslimske verden i kampagnen mod Danmark.
Et aspekt af bogen forekom mig dog mangelfuldt: Akkaris indre rejse fra en radikal islamist til humanist. Han fortryder tydeligvis sin rolle under Muhammedkrisen og giver en uforbeholden undskyldning herfor, men selve indholdet i og de dybereliggende årsager til hans selvopgør forekommer mig uklare ved bogens afslutning. Bl.a. forbliver Akkaris nuværende religiøse overbevisninger (eller mangel på samme?) et ubesvaret spørgsmål. Hvad mener han egentlig om Jyllandspostens muhammedtegningerne og det at portrættere profeten Muhammed i det hele taget?
Der er dem, der sætter spørgsmålstegn ved hele Akkaris selvopgør og hvorvidt det blot var et udtryk for opportunisme og hævntørst efter at være faldet i unåde i store dele af det islamiske miljø. Mens jeg har en vis sympati for argumentet om, at den skade han har været med til at forvolde Danmark næppe kan godtgøres med en undskyldning er jeg dog personligt ikke i tvivl om oprigtigheden af Akkaris omvendelse. Han har betalt en enorm pris for sin afstandtagen til det islamiske miljø og sin udtalte kritik af sine tidligere trosfæller og med sit indgående kendskab til de omtalte problemstillinger og sin store begavelse mener jeg, at han må betragtes som Danmarks vigtigste stemme i debatten om kampen mellem Vesten og islamismen.
July 13, 2014
En læsværdig og interessant biografi om Ahmed Akkari, som giver et udmærket indblik i den muslimske parallelkultur i Danmark og beskriver krisen om Jyllands-Postens muhammedtegninger fra en af de drivende imamers perspektiv. Beskrivelsen af indvandrermiljøerne er ubehagelig læsning, tegningekrisen er basalt spændende.
Bogen er forfattet af journalisten Martin Kjær Jensen, hvis tone jeg har svært ved at få til at harmonere med jeg-fortællerens karakter. Nuvel, resultatet er letlæst, men ikke helt lydefrit.
Måske kan jeg bruge bogen til at flagellere mig selv for i perioder at have flirtet med Politikens holdning.
Bogen er forfattet af journalisten Martin Kjær Jensen, hvis tone jeg har svært ved at få til at harmonere med jeg-fortællerens karakter. Nuvel, resultatet er letlæst, men ikke helt lydefrit.
Måske kan jeg bruge bogen til at flagellere mig selv for i perioder at have flirtet med Politikens holdning.
June 20, 2018
Den tog tid at komme igennem - ikke pga. emnet eller sproget, da bogen er velskrevet - men derimod ydre faktorer. Og deriblandt også en nagende tvivl i mit baghovede: er det her bare et sublimt forsøg på endnu et dobbeltspil?
Og nej, det er det ikke. Hvad denne bog dog er, er vigtig. Essentiel. Krævet læsning. Uanset hvad man har ment eller mener om Akkari, hans rolle, krisen og hele integrationsdebatten.
Læs den. Den giver indsigt.
Og nej, det er det ikke. Hvad denne bog dog er, er vigtig. Essentiel. Krævet læsning. Uanset hvad man har ment eller mener om Akkari, hans rolle, krisen og hele integrationsdebatten.
Læs den. Den giver indsigt.
June 5, 2018
BØR VÆRE PLIGTLÆSNING FOR ALLE FOLKEVALGTE!
July 19, 2020
Very informative and interesting book. Can recommend.
Displaying 1 - 9 of 9 reviews