Essays om et ungt liv, hvor litteraturen blev altafgørende.
I Hastetilfælde skriver forfatteren Thomas Korsgaard om, hvordan han blev læser i et hjem uden bøger. Om de fortællinger, der findes alle steder, selvom de aldrig bliver trykt på papir. Om ”professorsprog” og det modsatte. Om hvordan han som omflakkende 19-årig fandt vej til et af Danmarks store forlag. Om litterære forbilleder, om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende.
Hastetilfælde er en kærlighedserklæring til litteraturen – de muligheder for forvandling, spejling og fællesskab, der åbner sig gennem bøger. Men Hastetilfælde er også en smertefuld refleksion over, hvem der har og hvem der ikke har adgang til den. Med udgangspunkt i egne erfaringer og med varme, humor og følsomhed bringer Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi og klasse; spørgsmål om, hvor du bor, og hvor du kommer fra; med ind i sin hyldest til litteraturens særlige magi.
Jeg læste denne essaysamling over en lørdag: startede i sengen tidligt lørdag morgen med en kop kaffe under dynen og bevægede mig gennem essayene som dagen skred frem. Normalt er jeg ikke til essaysamlinger: jeg har en eller anden ubegrundet forestilling om, at de altid er kedelige og tørre tekster, som kun siger noget om én persons holdninger og tanker (sådan har de essaysamlinger, jeg har læst indtil nu været). Men lige fra første essay i Thomas Korsgaards knaldrøde nyudgivelse blev jeg draget ind i hans verden af ord, som jeg elsker: Korsgaard ved hvordan man formidler, og jeg ser hans essays mere som noveller og indblik i hans hverdag. Blandt mine yndlingstekster er “Sådan blev jeg læser”, “Kaffetid”, titelessayet og “Ida Jensens telefonnumre”, men når det så er sagt var alle essays virkelig interessant læsning og helt klart den bedste essaysamling, jeg nogensinde har læst.
Bare et dejligt skriv❤️ en ægte hyldest til alt det bøger kan. Kæmpe bonus, at den indeholder nogle af Korsgaards egne bog anbefalinger! Nød virkelig hver en side.
Hastetilfælde (In case of urgency) by Thomas Korsgaard . ⭐️⭐️⭐️⭐️ . I have been a fan of Korsgaard ever since I picked up the first of his trilogy about young Tue in Copenhagen. There’s something about reading his books, it’s like having a conversation with the author himself. . Hastetilfælde is a collection of essays from different times of life. From childhood, from youth, broke and desperate, from when he became more established author and so on. It’s still entertaining to read even some of the stories are completely just intermezzos.
Meget fin og rørende fortælling om vejen til at blive forfatter, når vejen forudsætter, at man bryder et både socialt og kulturelt glasloft. Særligt skarpt synes jeg afsnittet om “professorsprog” står - hovedpersonen/fortælleren er opsat på at hjælpe sin mor i hendes kamp med kommunen, og beslutter sig derfor for at lære “professorsprog”.
Denne også! En gigabænger av ei lita bok. Måtte tenke meg om etter å ha lest et par av essayene, og det er ikke hver dag skal jeg si dere. Favoritten var kanskje den om alle epostene, så den bør man tæppe inn i på en godværsdag, eller en hvor det regner. Må jo nesten bli ett av to?
Hastetilfælde har fået en særlig plads i mit hjerte - sammen med Korsgaard i øvrigt. Værket ramte ind lige, hvor det skulle og på det helt korrekte tidspunkt for mig. Af hjertet tak, Thomas ♥️
Thomas Korsgaard er og bliver en af mine yndlingsforfattere.🫶🏼 Det var sådan en slags bog, jeg kom til at læse in one sitting. Mine favoritessays er Professorsprog, Hastetilfælde og Spørgsmål fra salen (især den sidste sætning😛)
Virkelig exiting at få et indblik i hans forfatterskab, er gigantus fan af ham må jeg bare sige. Synes først den blev sådan rigtig god et godt stykke inde i den, men synes det er ret passende at det er i essayform. Meget inspirerende bog
Den her bog taler til min drøm om en dag, at skrive en bog der gør det samme ved andres hjerter, som Thomas Korsgaards litteratur gør ved mit.
Thomas Korsgaard er uden sammenligning min yndlingsforfatter, fordi han formår at skrive om emner der giver mavepine, på en sådan måde at det er til at holde ud - og så alligevel ikke. Hastetilfælde er et indblik i ords magt, og hvilken helende virkning de kan have. En vaske ægte kærlighedserklæring til dét at skrive og læse andres værker.
Jeg gemmer altid Korsgaards bøger. Til steder hvor der er smukt, så de kan læses i omgivelser, de fortjener - og hvor min krop kan tage dem ind og gemme dem.
En ny side av Thomas Korsgaard, med essays som både er nøkkel til å forstå mer av hans forfatterskap, og av personen Korsgaard. Og ikke minst en odyssé i et landskap hvor pasjonen for litteratur bobler.
Essays er en af de vidunderligt udefinerbare genrer, der ofte bare betyder opsamlingsheat. Forlaget samler tekster ind fra øst og vest, som forfatteren har fået trykt i alt fra udstillingskataloger til Morsø Folkeblad.
Så får læserne et skud spredehaglspotpourri, mens de venter på den næste rigtige bog. Forlaget får en bog ud af den forfatter, de ellers skal vente så tålmodigt på, kan få taget sig sammen til at tjene dem nogle flere penge… Jeg mener: Skrevet noget læseværdig litteratur.
Jeg frygtede umiddelbart at ’Hastetilfælde’ var sådan en omgang. En ‘Absolute Music Volume 1: Korsgaard Edition’.
Det viste sig dog hurtigt ikke at være tilfældet. Kun meget få af teksterne har været bragt tidligere. De er simpelthen skrevet til anledningen og har et meget klart tema:
Læsningen og litteraturens potentiale til at skabe forandring.
Thomas Korsgaard har ikke noget afgørende nyt at sige om læsning og bøgernes magi, men han bærer vidnesbyrd om litteraturens kraft. Det er modigt og sårbart at give sproget, ordene og bogstaverne så meget magt i sit eget liv og det virker kraftfuldt.
Hvilken perle om Thomas Korsgaard vej til at blive læser og forfatter i en ung alder, hvor han bliver mønsterbryder i et læsefattigt hjem med kun én bog “Ditte Menneskebarn”, som moderen arvede fra den morfar, der var død af druk, inden Thomas nåede at møde ham - og hvor reklamerne er i høj kurs hos den læsehungrende Thomas. Gennem dem får han uforvarende tegnet et skelsættende års-medlemskab til Gyldendals Bogklubber, som det ikke lykkes forældrene at opsige.
Professorsprog er et andet essay fra barndommen, hvor Thomas erkender, at ord har magt. Han samler på lange, svære ord fra Tv-avis og andre steder, ord der kan hamle op med magtens sprog.
Der er andre skønne essays, ikke mindst det om hans mentor Ida Jessen, til hvem, den blændende tale han skriver ved hendes 60-års-fødselsdag, er trykt som et essay.
Vejen til forlag og livet som forfatter er flere fantastiske essays. Og så er der læse- anbefalinger undervejs.
Hastetilfælde virker en bunke tekster der er samlet til bunke og derefter udgivet under en bred forståelse af essay generen. Fint. Men det er sådan lidt med god vilje at man kan læse det som et værk. Der er en gennemgående reflektion over det at skrive og læse, og hvordan bøger påvirker os som mennesker (positivt). Hermed også Korsgårds forfatterskabs raison d’etre. Jeg synes til gengæld ikke at det hang specielt godt sammen og at der var flere af essayene der ikke vær særligt gode (her tænker jeg særligt på “Ida Jessens telefonnummre” som virkeligt kedede mig). Korsgård skriver behageligt let:) men den her bog var kedelig for mig.
Her har vi et essay om et ‘mælkebøttebarn’, der trods en noget hård opvækst alligevel formår at holde ved sig selv og gøre det, han er allerbedst til nemlig at skrive.
Derhjemme hos forældrene er der ingen støtte at hente. Forældrene er fraværende og forstår ikke deres søn.
Undervejs undrer man sig over, hvor han har fået talentet fra og hvor interessen for litteratur stammer fra. Dette er et mysterium. Han er en fantastisk forfatter!
jeg er overbevist om at alt thomas korsgaard rører bliver til ømt, nænsomt og selvironisk guld. nogle gange bliver det lidt “for sjovt,” men det giver også mening da nogle af teksterne er taler (som måske fungerer bedre mundtligt og knapt så godt skriftligt), men ellers er alt andet i bogen så vigtigt og så givende
Skøn og opløftende bog, om hvordan et skrivende geni bliver til. Det føltes lidt som om han sad og fortalte mig historien mens jeg både grinte og græd. Sikke en sød mand. Er læst på en dag eller to:)
Thomas Korsgaard har skrevet en ægte kærlighedserklæring til forfatterskabet, der blev redningen for ham og hans ulykkelige eksistens. Jeg slugte bogen, og følte på intet tidspunkt at noget var unødvendigt - alt som blev sagt i bogen havde sin berettigelse.
Thomas Korsgaard tager dig med på en tur gennem hele følelsesregisteret. Citat fra side 222 “Litteraturen er trøst, nærvær, rummelighed, forståelse og tvivl” hvilket alt sammen er noget du møder i Korsgaards bog ‘Hastetilfælde’.
This entire review has been hidden because of spoilers.