Palnatoke venter utålmodigt på at Haralds landsforvisning fra Danmark er overstået og fordriver tiden med at skændes med sin søn Palner, som ikke vil være kriger, men noget så åndssvagt som bygmester. Derudover bliver Palnatoke nødt til at eskortere den henrivende Anna Billung til farbror Hermanns begravelse på Sankt Mikaelis kloster i Lüneburg - i hjertet af Otto den Stores enorme rige.
Palnatoke stoler ikke rigtigt på Otto, eller på ret mange andre for den sags skyld, og tager et par skibsbesætninger af Jómskrigere med - bare for en sikkerheds skyld - og dem får han brug for. Efter en del gode, mindre gode og elendige beslutninger lægger Palnatoke sig ud med en kardinal, et par biskopper, en del klerke, en lokal krigsherre på Lolland samt kejseren af Østfranken. Den gale jarl udviser et uhørt snilde og hans Jómskrigere er ustoppelige, men det er Nornerne også … Og det er ikke altid til Ulv Palnatokes fordel.
Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Tvelys – ottende bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel og den spændende fortsættelse i bestseller-sagaen 1000-årsriget. Tvelys er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.
Man kan godt mærke der var lidt mere “fylde” i denne bog. Den tog ligesom tilløb til det som nu skal afsluttes i sidste bind; Ragnarok.
Jeg glæder mig meget til at runde Ulvs fortælling af, denne var god og humoristisk, men den får 3,5 stjerne herfra.
Hvad ender det med ..? Jaaaa, hvis man kender sine sagaer og fortællinger fra denne tid, så har man da en nogenlunde idé! Jeg er nu selv spændt på, hvad den efterhånden gamle Ulv Palnatoke kan med buen endnu.. ;)