537 stemmer, der krydsbefrugter hinanden, og spinder et net af menneskelighed ud. De fleste af dem balancerer på randen af et moralsk kollaps; totalt forkastelige og så meget mere menneskelige.
Hultberg får iscenesat stemmerne, så de taler sammen, samtidig med at de for evigt eksisterer i deres (senmoderne) individualistiske mikrokosmos. Sproget er konstant søgende, ruminerende og accelererende mod et ikke nærmere specificeret punkt, som rummer både det mørkeste og det lyseste af det menneskelige.