Man kan mærke på stemningen, når det bliver en lorteaften. Men det skal ikke slå dem ud. Han vil forsøge, om ikke han kan genoplive publikum.“Hvad så dér, Sortøje?!” råber han uden at få svar. Som at råbe et tomt stadion op. Ikke engang et lille pip fra en cikade. Stilheden rammer ham som de lussinger, han fik som dreng. Han synker en klump og fortsætter, mens han prøver ikke at vakle for meget i stemmen: “Vi er Efterkommerne. En, to, tre!”
I 1984 ankommer Thea, Aksel og Toke til Sortøje for at spille koncert med deres punkrockband Efterkommerne.
De opdager hurtigt, at Sortøje langt fra er en normal by. Undergrunden er i brand, luften er tyk af røg, og beboerne opfører sig mystisk.
Da deres folkevognsrugbrød bliver smadret, og deres roadie, Knæhøje Karsten, forsvinder, går det op for den gæve trio, at noget gemmer sig i røgsløret. Noget, der helst ikke vil have, at de forlader byen.
Jeg blev overtalt af en fantastisk forlagsmutter, til at kaste mig over denne bog og vil bare sige der vist ikke er det hun ikke kan sælge. Jeg læser aldrig denne genre, så hvordan det lykkedes forstår jeg faktisk ikke, charme, selvtillid og lækkert hår.
Det er en bog fuld af gys og horror, det der trækker den op er den sarkastiske humor, som gør læseoplevelsen sjov. Den er for meget for mig og hvis jeg ikke havde haft en skøn læse makker, så havde jeg givet op. Men for alle de som læser gys, horror og sarkastiske bøger, så er den her bog helt sikkert et kæmpe hit. Den er til det voksne publikum hvis man helt skal forstå humoren syntes jeg. Den får 3 stjerner fordi Kat Lassen pitchede den så godt og pga. den fine lektør.
Bogen handler om Thea, Aksel og Toke. De er bandet Efterkommerne. De er et band som er begyndt at blive kendt og de har fået at vide, at de skal spille i en by der hedder Sortøje og det er deres største koncert nogensinde.
Men Sortøje er måske ikke helt som de havde regnet med. Da de ankommer til Sortøje er der helt øde og ret skræmmende og der kommer røg op af jorden. De synes det er et underligt sted. Nu vil de bare spille og få deres penge og hjem igen. Efter de har spillet prøver de at komme hjem, men de kan ikke finde deres bil. Så de beslutter sig for at sove på et hotel og tænke over det til i morgen. De begynder at se folk der brækker deres ryk 90 grader bagover og beslutter sig for, at de skal hjem på den eller anden måde nu. Men det er som om der er noget der prøver at stoppe dem.
Jeg kan godt lide bogen, for den er spændende og den er en smule uhyggelig - men ikke for meget.
bogen her er nem at komme igennem og meget underholdende, der er fart på og historien bliver aldrig tør og kedelig.
forfatteren har tydeligvis en kærlighed til de personer der optræder i bogen her, utilpassede unge der helst bare vil leve af dagpenge og så fokusere på deres kunst. og så sikkert bare side der hjemme og drikke alene. ;-)