What do you think?
Rate this book
L'amore dopo i vent'anni
"Sono passati dodici anni da quando si sono Sylvia, Esben, Karen, Gry e Kvaede, che ai tempi aveva un altro nome... È passato troppo tempo, ma ora sono finalmente riuniti"
Sette amici e una settimana da trascorrere insieme in una casa nel bosco, il lago vicino per nuotare, l'estate che sembra aprirsi di fronte a loro con i suoi doni di luce senza fine. Esben e Karen hanno scelto questa occasione tanto attesa per annunciare ai vecchi amici il proprio imminente matrimonio. Anche Gry e Adam sono sposati, e gli unici con già dei bambini. Sylvia è arrivata con la sua compagna Charlie, tra molti dubbi e speranze per i giorni a venire. Quello con più aspettative però è sicuramente Kvaede, che "assomiglia a uno che, se venisse rapito da Giove, farebbe resistenza solo per salvare le apparenze". Così, tra flirt più o meno innocenti, rivelazioni e sorprese, la settimana che trascorreranno insieme porterà inevitabilmente a galla vecchie attrazioni, farà nascere nuove simpatie e clamorosi colpi di fulmine, costringendo tutti gli invitati e gli stessi sposi a interrogarsi sui loro desideri più profondi e sulla loro stessa identità. Perché, come riflette Sylvia, se è vero che gli anni dopo i trenta possono essere un grosso tradimento verso chi si voleva essere, forse "è qui che può nascere qualcosa di completamente nuovo". Romanzo rivelazione e caso letterario internazionale, L'amore dopo i vent'anni è una meditazione brillante e ferocemente sensuale sull'amicizia e l'amore a ogni età.
"Ricorda come in passato erano tutti fisicamente vicini, era naturale dormire nello stesso letto, ora toccarsi pare un gesto estraneo e intimo; quando abbiamo smesso di tenerci per mano, stare incollati a tutte le ore del giorno?"
"Ora che finalmente hanno tempo di conversare, d'un tratto Gry ha la sensazione di non sapere cosa dire. Gli amici ai quali era così legata hanno compiuto tanti passi. Sono diventati altri, o più se stessi"
Sette amici e una settimana da trascorrere insieme in una casa nel bosco, il lago vicino per nuotare, l'estate che sembra aprirsi di fronte a loro con i suoi doni di luce senza fine. Esben e Karen hanno scelto questa occasione tanto attesa per annunciare ai vecchi amici il proprio imminente matrimonio. Anche Gry e Adam sono sposati, e gli unici con già dei bambini. Sylvia è arrivata con la sua compagna Charlie, tra molti dubbi e speranze per i giorni a venire. Quello con più aspettative però è sicuramente Kvaede, che "assomiglia a uno che, se venisse rapito da Giove, farebbe resistenza solo per salvare le apparenze". Così, tra flirt più o meno innocenti, rivelazioni e sorprese, la settimana che trascorreranno insieme porterà inevitabilmente a galla vecchie attrazioni, farà nascere nuove simpatie e clamorosi colpi di fulmine, costringendo tutti gli invitati e gli stessi sposi a interrogarsi sui loro desideri più profondi e sulla loro stessa identità. Perché, come riflette Sylvia, se è vero che gli anni dopo i trenta possono essere un grosso tradimento verso chi si voleva essere, forse "è qui che può nascere qualcosa di completamente nuovo". Romanzo rivelazione e caso letterario internazionale, L'amore dopo i vent'anni è una meditazione brillante e ferocemente sensuale sull'amicizia e l'amore a ogni età.
"Ricorda come in passato erano tutti fisicamente vicini, era naturale dormire nello stesso letto, ora toccarsi pare un gesto estraneo e intimo; quando abbiamo smesso di tenerci per mano, stare incollati a tutte le ore del giorno?"
"Ora che finalmente hanno tempo di conversare, d'un tratto Gry ha la sensazione di non sapere cosa dire. Gli amici ai quali era così legata hanno compiuto tanti passi. Sono diventati altri, o più se stessi"
Kindle Edition
First published May 3, 2024
355 people are currently reading
9351 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 746 reviews
May 11, 2024
Føler mig set, gjort grint med og pirret på samme tid.
Også: Kan det her pls blive vores nye personligheds-diskussions-markør a la “hvem er du fra Friends”?
Også: Kan det her pls blive vores nye personligheds-diskussions-markør a la “hvem er du fra Friends”?
May 11, 2024
En fuldstændigt magisk bog. Her er der bare absurd meget selvindsigt på en hel generations vegne. Spiddet med enormt meget humor og kærlighed. Og så velskrevet, at det risler ned ad ryggen af velbehag, mens mine sanser vågner over små, delikate vendinger og det legesyge sprog. Tak.
May 31, 2025
a book about insufferable people being insufferable - but that’s kind of the point. very introspective, with a focus on the growing pains of adulthood, desire, friendship, love, identity, and the quest for an alternative way of living and being. a little predictable at times, but it was fun to spend some summer days with these characters as they try to sort out (and intellectualise) their problems.
3.75
3.75
May 22, 2024
Jeg elsker hvert eneste lillebitte komma i denne fine bog, der er omtrent en trilliard sider for kort🤍
September 8, 2024
Kun til navlen af Linea Maja Ernst ⭐️⭐️ ~
Åh, AV, jeg ved, jeg kommer i modvind her, men jeg er slet ikke fan. Føler, jeg er den lille dreng i Kejserens nye klæder, ‘men, han er jo nøgen?’
Syv venner i sommerhus. Fattede nul interesse for en eneste af dem og det tog mig 200 sider at finde ud af, hvem var hvem, og tænkte/gjorde hvad. Alt for meget at skulle møde så mange hovedpersoner fra starten. Alt for mange hovedpersoner!
Fra side 50 var jeg ved at kaste den væk, men blev stædigt ved, og den blev også bedre … på de sidste 50 sider.
Den er åh, så woke. Og prætentiøs, som vist er med overlæg. Det gør den stadig 100 % ligegyldig og kedelig i mine øjne.
Der er masser af sex og lyst til andre end egen partner, skulle man finde det spændende, og et par fine overvejelser om meningen med liv/parforhold. Men mest af alt, er den glemt igen i morgen. Undskyld til forfatteren og tillykke med succesen. Sagt uden sarkasme.
Åh, AV, jeg ved, jeg kommer i modvind her, men jeg er slet ikke fan. Føler, jeg er den lille dreng i Kejserens nye klæder, ‘men, han er jo nøgen?’
Syv venner i sommerhus. Fattede nul interesse for en eneste af dem og det tog mig 200 sider at finde ud af, hvem var hvem, og tænkte/gjorde hvad. Alt for meget at skulle møde så mange hovedpersoner fra starten. Alt for mange hovedpersoner!
Fra side 50 var jeg ved at kaste den væk, men blev stædigt ved, og den blev også bedre … på de sidste 50 sider.
Den er åh, så woke. Og prætentiøs, som vist er med overlæg. Det gør den stadig 100 % ligegyldig og kedelig i mine øjne.
Der er masser af sex og lyst til andre end egen partner, skulle man finde det spændende, og et par fine overvejelser om meningen med liv/parforhold. Men mest af alt, er den glemt igen i morgen. Undskyld til forfatteren og tillykke med succesen. Sagt uden sarkasme.
July 30, 2024
Hurtigt læst og rimelig ligetil. Den blev lige lidt for navlepillende for mig, og vekslede mellem at syntes at generationskarikaturen var grineren og for meget og bare virkelig irriterende. Forsøget på at gøre personerne relatable gjorde dem fjerne for mig, fordi den forsøgte at være realistisk, men var så meget for meget, blev det for urealistisk for mig.
Men der var også nogle guldkorn at hente i de lange tankestrømme, feks “Det er ufatteligt, hvordan heteromødre pludseligt bliver normkritikere, så snart de ser en skovsø.”
Men der var også nogle guldkorn at hente i de lange tankestrømme, feks “Det er ufatteligt, hvordan heteromødre pludseligt bliver normkritikere, så snart de ser en skovsø.”
August 5, 2024
Den her bog kan så meget, og så var den samtidig med også virkelig trættende.
Ernst formår at indkapsle de idylliske omgivelser meget smukt, og både mennesker og følelser får hun beskrevet virkelig fint og præcist. Kunne rigtig godt lide hvordan de forskellige personers tanker/følelser/oplevelser glider fint og sammenhængende ind i hinanden, dog meget ærgerligt, at der er nogle af personerne, man ikke får specielt meget indblik i - det kunne netop være interessant at være en del af deres tanker, efter man hører hvordan de andre opfatter og tænker om dem.
Derudover mange interessante synspunkter/livssyn/normkritik, som helt klart var spændende at læse.
Desværre blev romantiseringen af vitterligt Alt, alt for meget for mig. Både karaktererne og bogen er prætentiøse - der er nok noget ironisk distance til det, men det bliver enormt karikeret på en pinlig måde; der er fx absurd mange referencer, hvoraf mange af dem nok ikke er lige kendte for alle, men mere taler til akademikere og popkultur-entusiaster.
Alt i alt startede det virkelig godt ud, men synes desværre det kun gik ned af bakke jo længere jeg kom i bogen.
Ernst formår at indkapsle de idylliske omgivelser meget smukt, og både mennesker og følelser får hun beskrevet virkelig fint og præcist. Kunne rigtig godt lide hvordan de forskellige personers tanker/følelser/oplevelser glider fint og sammenhængende ind i hinanden, dog meget ærgerligt, at der er nogle af personerne, man ikke får specielt meget indblik i - det kunne netop være interessant at være en del af deres tanker, efter man hører hvordan de andre opfatter og tænker om dem.
Derudover mange interessante synspunkter/livssyn/normkritik, som helt klart var spændende at læse.
Desværre blev romantiseringen af vitterligt Alt, alt for meget for mig. Både karaktererne og bogen er prætentiøse - der er nok noget ironisk distance til det, men det bliver enormt karikeret på en pinlig måde; der er fx absurd mange referencer, hvoraf mange af dem nok ikke er lige kendte for alle, men mere taler til akademikere og popkultur-entusiaster.
Alt i alt startede det virkelig godt ud, men synes desværre det kun gik ned af bakke jo længere jeg kom i bogen.
May 28, 2024
Kun til navlen føles som et portræt af og en samtidssatire over en hel generation, en midt-imellem-generation, der både har arvet noget af deres forældres konservative livssyn og lige akkurat er med i de yngre generationers frigørelse fra normer – skal vi leve monogamt og elske vores arbejde, eller skal vi leve frit og flydende, imens vi skriver dagen lang og arbejder freelance? Vennerne er vidt forskellige og vil vidt forskellige ting, nogle ender på den ene side, nogle på den anden, og nogle med et ben i begge lejre. Hvad jeg personligt fandt fantastisk var, at trods deres forskelligheder er der enormt meget respekt og kærlighed vennerne imellem; de har alle noget at rose og beundre hinanden for, selvom de ikke er enige. Det kunne samfundet i det hele taget godt lære noget af.
Katalysatoren for handlingen (hvor minimal den end er) er særligt karaktererne Sylvia og Kvæde, der ofte tynges af uindfriede forventninger til tilværelsen, og på mindre skala til sommerhusturen selv. Det skal være storslået, smukt, magisk, i et midsommerligt skær, det skal være som på film. Det er virkeligheden jo sjældent, men der sniger sig alligevel øjeblikke ind, hvor det hele går op i en højere enhed – og øjeblikke, hvor det hele falder til jorden med et brag. Det er til tider tåkrummende men hele tiden dragende og uimodståeligt.
Det er en overordentligt navlebeskuende roman, men (for mit vedkommende) på den gode måde. Selvindsigt og selvkritik så det basker, og absolut ikke uden humor heller. Er den mest til de tidligere humaniora-studerende millennials, der elsker at analysere sig selv? Måske. Selv har jeg svært ved at se mine forældres generation finde den interessant, men man kan jo blive overrasket. Men det er heller ingen skam at have sit publikum, og for mig ramte den plet.
Katalysatoren for handlingen (hvor minimal den end er) er særligt karaktererne Sylvia og Kvæde, der ofte tynges af uindfriede forventninger til tilværelsen, og på mindre skala til sommerhusturen selv. Det skal være storslået, smukt, magisk, i et midsommerligt skær, det skal være som på film. Det er virkeligheden jo sjældent, men der sniger sig alligevel øjeblikke ind, hvor det hele går op i en højere enhed – og øjeblikke, hvor det hele falder til jorden med et brag. Det er til tider tåkrummende men hele tiden dragende og uimodståeligt.
Det er en overordentligt navlebeskuende roman, men (for mit vedkommende) på den gode måde. Selvindsigt og selvkritik så det basker, og absolut ikke uden humor heller. Er den mest til de tidligere humaniora-studerende millennials, der elsker at analysere sig selv? Måske. Selv har jeg svært ved at se mine forældres generation finde den interessant, men man kan jo blive overrasket. Men det er heller ingen skam at have sit publikum, og for mig ramte den plet.
November 8, 2024
Ofte får jeg lyst til at give en bog 5 stjerner, fordi jeg lader mig rive med af slutningen, og bliver så begejstret.
Også ofte tænker jeg, at jeg burde give færre stjerner, fordi jeg alligevel har læst litteraturhistorie og burde være mere kritisk. Men fuck it: dette er taknemmelig læsning!
Alle er flotte, dygtige, irriterende og prætentiøse - og forfatteren er meget bevidst om, hvor prætentiøse de er.
Ligesom hun er sig meget bevidst om de mere og mindre subtile litterære referencer hun laver, og hvor er det et vidunderligt, intellektuelt-horny overflødighedshorn.
I'm here for it!
5 stjerner, no shame.
Også ofte tænker jeg, at jeg burde give færre stjerner, fordi jeg alligevel har læst litteraturhistorie og burde være mere kritisk. Men fuck it: dette er taknemmelig læsning!
Alle er flotte, dygtige, irriterende og prætentiøse - og forfatteren er meget bevidst om, hvor prætentiøse de er.
Ligesom hun er sig meget bevidst om de mere og mindre subtile litterære referencer hun laver, og hvor er det et vidunderligt, intellektuelt-horny overflødighedshorn.
I'm here for it!
5 stjerner, no shame.
June 22, 2025
God, velskrevet bog om hyper-refleksive litteraturvidenskabsuddannede millenials. Det er senmodernitet på speed. De stakkels mennesker har aldrig et øjebliks fred fra sig selv. Som læser var jeg oprigtigt interesseret og godt underholdt. Men for filan hvor er alle personerne irriterende. Kh generation X
September 18, 2025
Aikuiset meets Seurapeli
[Aikuiset goes juhannusmökille (muutaman vuoden vanhennuttuaan) / Seurapeli mutta ~10 vuotta myöhempi sukupolvi]
rakastin etenkin alkupuolen itsetarkoituksellisen mahtipontista ja ylevää kuvausta romanttisesta järvenrantamiljööstä, notkuvista ja yltäkylläisistä ruokapöydistä sekä siitä, miten ystäväporukan jäsenet näkevät toisensa liki jumalallisina hahmoina tuossa paratiisissa – jopa kyyneleet nousivat silmiin tästä mehustelusta, kummaa ja hauskaa!
kokonaisuus on aika tällainen mittatilaustyö ~ysärillä syntyneille, yliopistokoulituille Pop-Ristikoita ratkoville lukijoille: monisyiset ihmissuhteet, paljoa queeria, kirjallisuusviittauksia Shakespearesta Saarikoskeen ja Janssonista Plathiin, loputonta tunnepuhetta tai sen kaipuuta, keskiluokkaistumisen ja keski-ikäistymisen pelkoa ja niin edelleen
Kun til navlen / Napaan asti on osuva ja monitahoinen nimi: henkilöiden välisissä suhteissa on fluidia vapautta vyötärölle saakka eli ei seksuaaliseen kanssakäymiseen asti + tavallaan monien (kaikkien?) hahmojen katse ei yllä omaa napaa pidemmälle
[Aikuiset goes juhannusmökille (muutaman vuoden vanhennuttuaan) / Seurapeli mutta ~10 vuotta myöhempi sukupolvi]
rakastin etenkin alkupuolen itsetarkoituksellisen mahtipontista ja ylevää kuvausta romanttisesta järvenrantamiljööstä, notkuvista ja yltäkylläisistä ruokapöydistä sekä siitä, miten ystäväporukan jäsenet näkevät toisensa liki jumalallisina hahmoina tuossa paratiisissa – jopa kyyneleet nousivat silmiin tästä mehustelusta, kummaa ja hauskaa!
kokonaisuus on aika tällainen mittatilaustyö ~ysärillä syntyneille, yliopistokoulituille Pop-Ristikoita ratkoville lukijoille: monisyiset ihmissuhteet, paljoa queeria, kirjallisuusviittauksia Shakespearesta Saarikoskeen ja Janssonista Plathiin, loputonta tunnepuhetta tai sen kaipuuta, keskiluokkaistumisen ja keski-ikäistymisen pelkoa ja niin edelleen
Kun til navlen / Napaan asti on osuva ja monitahoinen nimi: henkilöiden välisissä suhteissa on fluidia vapautta vyötärölle saakka eli ei seksuaaliseen kanssakäymiseen asti + tavallaan monien (kaikkien?) hahmojen katse ei yllä omaa napaa pidemmälle
April 24, 2025
I miracoli sono possibili.
Questo le basta.
Non occorre che siano i suoi.
Questo libro entra di diritto tra i migliori letti ultimamente, anzi, lo inserisco già tra i miei preferiti: la delicatezza con cui parla dell'amore in tutte le sue varianti, ma soprattutto la schiettezza delle riflessioni sul futuro, sulla famiglia, sul lavoro e sulle responsabilità è un toccasana per l'anima. Inizialmente il gruppo di ex compagni di università che si riunisce per una breve vacanza bucolica fa sospettare una deriva new age della peggior specie. Per questo motivo ho impiegato quasi un mese a superare le prime cinquanta pagine. Poi si inizia a entrare in sintonia con i personaggi, perfino con quelli più cupi e granitici, a intravedere un po' di noi in ciascuno di loro.
E il tempo scorre, tra cene informali, notizie inaspettate, una tragedia sfiorata. Ma è a Sylvia, alla più volubile e reale di tutta la compagnia, che l'autrice assegna il ruolo di deus ex machina: le sue parole, incerte e fraintendibili, innescano un'esplosione, liberano dagli alibi e gettano chiarezza su dubbi decennali. Qualcuno pensa alle conseguenze, qualcun altro accetta il rischio e altri ancora vivono l'inganno come se ne fossero solo spettatori. Solo Sylvia, per fortuna, si rende conto che i miracoli, in effetti, esistono. Non importa che non siano nostri, anche solo assistervi è una carezza al cuore.
June 3, 2024
Jeg badede ved Madum Sø som dreng. Cyklede gerne 16 km for at bade i den skønne totalt rene sø! Jeg bader nu igen i søen her 50 år efter men skal nu cykle 25 km, men den er stadig magisk.
Ernsts bog foregår netop i et skovhus ved denne sø som hun vist iøvrigt selv har badet i som barn. De 7 venner skal være der en uge. De ser for lidt til hinanden i hverdagen - vist nok i hovedstaden. Ugen skal rette op på dette forhold men undervejs erfarer de så, at ugen skal slutte med en livsændrende begivenhed for indtil flere af personerne. På en eller anden måde lykkes det Ernst at have et næsten demonstrativt bredt udsnit af både non binære, queers, lesbiske og et par kedelige binære personer ( ingen nævnt - ingen glemt). Det er ret sjovt ind imellem, men der er godt nok megen snak om køn og identitet - nogle gange mest som tanker i de forvirrede hoveder. Næsten som et manifest over de rigtige holdninger.
De er i trediverne. Når de bliver lidt ældre kan de måske slappe lidt af og bare nyde/kysse det satans liv.
Ernsts bog foregår netop i et skovhus ved denne sø som hun vist iøvrigt selv har badet i som barn. De 7 venner skal være der en uge. De ser for lidt til hinanden i hverdagen - vist nok i hovedstaden. Ugen skal rette op på dette forhold men undervejs erfarer de så, at ugen skal slutte med en livsændrende begivenhed for indtil flere af personerne. På en eller anden måde lykkes det Ernst at have et næsten demonstrativt bredt udsnit af både non binære, queers, lesbiske og et par kedelige binære personer ( ingen nævnt - ingen glemt). Det er ret sjovt ind imellem, men der er godt nok megen snak om køn og identitet - nogle gange mest som tanker i de forvirrede hoveder. Næsten som et manifest over de rigtige holdninger.
De er i trediverne. Når de bliver lidt ældre kan de måske slappe lidt af og bare nyde/kysse det satans liv.
September 8, 2024
Ej I am sorry. Nåede ca halvvejs i bogen, men blev nødt til at give op?? Sys sgu den var alt for prætentiøs for my liking tbh… hmm ret skuffet for har ellers stået på venteliste til den på biblo i fem mdr nu……. Øv er min konklusion….. bare ikke for mig. Sproget er alt for bla bla - eksistentialisme. bla bla - Sartre. bla bla -Virginia Wolf.. makes sense? Ved godt folk siger Linea gør grin med den prætentiøse københavnertype, men er det ikke lidt last year?? Nogen derude der har læst den? Vil meget gerne høre jeres review
October 6, 2025
Kul och smart! Tänk att va dansk!
August 20, 2025
Dit boek is een horror-thriller van een heel specifieke soort namelijk die waarin je subtiel aan al je vrienden probeert te laten weten dat je verliefd op ze bent en dat het gesprek dan ontaardt in “polyamorie is communisme voor mensen die te geil zijn om politieke theorie te studeren” thanks Linea Maja Ernst ik ga hier nog weken nachtmerries van hebben
August 2, 2025
this started so well but ended up feeling like a parody of a sally rooney novel. prose was beautiful but there was so much random pontificating and all 5 characters sort of felt like the same person. exasperating
July 11, 2024
Nød bare det her
September 6, 2024
længsel, forelskelse og et overflødighedshorn af detaljer alt sammen pakket ind i fløjl og bløde farver, og -nåja- liderlighed
June 30, 2025
Obsessed with the term moominmamma
December 11, 2025
genieten!!
September 19, 2025
Älskade! 4.5!
Som om Virginia Woolf hade skrivit Perfection av Latronico med en lagom dos Miranda July.
Stereotypt och självmedvetet.
what's not to like?
Som om Virginia Woolf hade skrivit Perfection av Latronico med en lagom dos Miranda July.
Stereotypt och självmedvetet.
what's not to like?
May 2, 2025
Jeg læste de sidste sider, da jeg ikke kunne mere efter en tredjedel. Dels fangede persongalleriet mig ikke, lækre og smukke venstreorienterede cand.mag-typer. Og så oplever jeg en forfatter, der i sit (måske) forsøg på at forholde sig kritisk til de rimelig prætentiøse personer, selv fremstår som en der selv gerne vil opfattes som virkelig meget intellektuel og helt med på alt der er oppe i tiden, fra udtryk, mad, børneopdragelse til serier osv osv. Det er simpelthen for meget. For mig.
June 29, 2025
Dit is een boek waarbij je de zomerse avonden bijna kunt voelen en de geur van het bos kunt ruiken. Mooie beschrijvingen. Maar ook gesprekken die soms gekunsteld aandoen en een aantal personages dat als karikatuur wordt neergezet. De opzet is goed, de inhoud is relevant maar er blijft iets missen.
Het boek is een wonderlijke mix van adembenemende scenes en oppervlakkig geneuzel.
Ik twijfel over het aantal sterren, 4 is te veel, 3 eigenlijk te weinig. Keuzestress.
Het boek is een wonderlijke mix van adembenemende scenes en oppervlakkig geneuzel.
Ik twijfel over het aantal sterren, 4 is te veel, 3 eigenlijk te weinig. Keuzestress.
July 30, 2024
Gik ind til bogen med ret lave forventninger, og blev kun en smule positivt overrasket. Har læst nogle beskrive det som “voksenversionen af at læse Twilight”, hvilket jeg nu synes er relativt spot on. Bevares, bogen ER lækker, men jeg synes ikke, den når langt med sin kulturkritik. Tænk hvis stikpillerne faktisk havde gjort ondt, og ikke blot endte i en lang orgasme.
August 20, 2024
Dejlig læseoplevelse.
Synes det var lidt ærgerligt, man slet ikke kom under huden på Karen og Esben - de fik bare lov til at bo på deres piedestal.
Romantiseringen af alting bliver også liiidt for meget til min smag, synes det ville stå stærkere, hvis der var lidt mindre af det.
Ellers skøn
Synes det var lidt ærgerligt, man slet ikke kom under huden på Karen og Esben - de fik bare lov til at bo på deres piedestal.
Romantiseringen af alting bliver også liiidt for meget til min smag, synes det ville stå stærkere, hvis der var lidt mindre af det.
Ellers skøn
May 20, 2024
har lidt lyst til at græde, hvorfor skulle det dog ende?
December 3, 2024
Føler jeg syndigt har været the waves utro med dens onde tvilling 😭😭 føltes skamfuldt og satisfying, 2 stjerner +1 hemmelig stjerne for ubegribelig pageturning
April 30, 2025
unbelievably good—smart and sexy and simmering and sultry and SO queer. one of my faves of the year so far
May 6, 2025
4.5
a delicious cast of wonderfully awful characters. this was cinematic and quite addictive.
a delicious cast of wonderfully awful characters. this was cinematic and quite addictive.
Displaying 1 - 30 of 746 reviews