What do you think?
Rate this book
Det grønne pengetræ
Optimistisk debatbog af den socialdemokratiske politiker Magnus Barsøe, der argumenterer for, at den grønne omstilling er en god forretning. Henvender sig til læsere med interesse for investering, klima og politik.
211 pages, Paperback
Published January 1, 2024
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
September 18, 2025
Magnus Barsøes bog er interessant, fordi han forsøger at kombinere reel økonomisk klimapolitik – politik, der faktisk gør en forskel – med en kapitalistisk vækstideologi. Han gør det på en velargumenteret og til tider inspirerende måde. Grundlæggende handler bogen om, hvordan man kan bevare en tro på vækst uden at ignorere de kritiske betragtninger hos de mere radikale klimafortalere. Det er en sympatisk position, fordi den rummer håb og mulighed – noget, der ofte mangler i en debat, som ellers hurtigt låser sig fast mellem to yderpunkter: teknologioptimisterne, der venter på det teknologiske ”fix” og de-growth-/nulvækst-fortalere, der mener, at kapitalismens vækstparadigme indeholder en iboende ødelæggelse af planeten.
Selvom jeg selv hælder mod den mere radikale kritik, var det til tider forfriskende at læse Barsøes mere moderate perspektiv. Selvom det ikke er hans idé, at vi på noget tidspunkt skal have en radikal nytænkning, kan hans udgangspunkt give en fornemmelse af, at vi ikke behøver at omvælte hele systemet på én gang, men at små justeringer, grønne investeringer og ændringer i incitamenter allerede her og nu kan gøre en forskel.
Bogen fungerer godt, fordi Barsøe gør en indsats for at vise både muligheder og barrierer for den grønne omstilling. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, som gør den egnet til bredere debat, og den appellerer til læsere, der savner håb og konstruktive veje fremad. Hans pointer om, at grønne teknologier og investeringer bliver billigere, og at danske virksomheder har stærke økonomiske incitamenter for at være med, er også overbevisende.
Men netop her ligger også min største kritik: Selvom Barsøe på overfladen virker mere empatisk over for klimaaktivismen, må man ikke tage fejl – hans bog er grundlæggende et argument for teknologioptimisme i en moderat version. Han lægger sig tæt op ad teknofix-lejren, blot forklædt i et klimasympatisk og pragmatisk sprog. Argumentationen bliver hurtigt enøjet økonomisk og ofte overfladisk. Fokus ligger næsten udelukkende på cost-benefit-analyser og økonomiske incitamenter, mens der er langt mindre opmærksomhed på værdier, normer, moralske konsekvenser eller de sociale og miljømæssige bivirkninger af de teknologiske løsninger.
Risikoen er derfor, at bogen reduceres til et budskab om “fortsæt som før – bare i grøn indpakning”, snarere end en egentlig udfordring af vores forbrug, livsstil og de strukturer, der fremmer ulighed og klimaødelæggelse. Barsøe mangler desuden en kritisk diskussion af, hvorvidt vækst og forbrug i det hele taget bør eller ikke bør begrænses, og hvad de sociale omkostninger ved grøn vækst er i praksis – fx i produktionslande, arbejdsforhold og ressourceforbrug.
Alt i alt er Det grønne pengetræ et fint bidrag til klimadebatten, især for dem, der er trætte af polariseringen og ønsker et pragmatisk perspektiv på grøn omstilling. Bogen viser, at grøn omstilling ikke nødvendigvis behøver være lig med revolution eller opgivelse af velstand. Men samtidig efterlader den centrale spørgsmål ubesvarede – især omkring grænserne for vækst og om teknologiske løsninger alene virkelig kan redde os. Det er her, dens største svaghed ligger.
Selvom jeg selv hælder mod den mere radikale kritik, var det til tider forfriskende at læse Barsøes mere moderate perspektiv. Selvom det ikke er hans idé, at vi på noget tidspunkt skal have en radikal nytænkning, kan hans udgangspunkt give en fornemmelse af, at vi ikke behøver at omvælte hele systemet på én gang, men at små justeringer, grønne investeringer og ændringer i incitamenter allerede her og nu kan gøre en forskel.
Bogen fungerer godt, fordi Barsøe gør en indsats for at vise både muligheder og barrierer for den grønne omstilling. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, som gør den egnet til bredere debat, og den appellerer til læsere, der savner håb og konstruktive veje fremad. Hans pointer om, at grønne teknologier og investeringer bliver billigere, og at danske virksomheder har stærke økonomiske incitamenter for at være med, er også overbevisende.
Men netop her ligger også min største kritik: Selvom Barsøe på overfladen virker mere empatisk over for klimaaktivismen, må man ikke tage fejl – hans bog er grundlæggende et argument for teknologioptimisme i en moderat version. Han lægger sig tæt op ad teknofix-lejren, blot forklædt i et klimasympatisk og pragmatisk sprog. Argumentationen bliver hurtigt enøjet økonomisk og ofte overfladisk. Fokus ligger næsten udelukkende på cost-benefit-analyser og økonomiske incitamenter, mens der er langt mindre opmærksomhed på værdier, normer, moralske konsekvenser eller de sociale og miljømæssige bivirkninger af de teknologiske løsninger.
Risikoen er derfor, at bogen reduceres til et budskab om “fortsæt som før – bare i grøn indpakning”, snarere end en egentlig udfordring af vores forbrug, livsstil og de strukturer, der fremmer ulighed og klimaødelæggelse. Barsøe mangler desuden en kritisk diskussion af, hvorvidt vækst og forbrug i det hele taget bør eller ikke bør begrænses, og hvad de sociale omkostninger ved grøn vækst er i praksis – fx i produktionslande, arbejdsforhold og ressourceforbrug.
Alt i alt er Det grønne pengetræ et fint bidrag til klimadebatten, især for dem, der er trætte af polariseringen og ønsker et pragmatisk perspektiv på grøn omstilling. Bogen viser, at grøn omstilling ikke nødvendigvis behøver være lig med revolution eller opgivelse af velstand. Men samtidig efterlader den centrale spørgsmål ubesvarede – især omkring grænserne for vækst og om teknologiske løsninger alene virkelig kan redde os. Det er her, dens største svaghed ligger.
Displaying 1 of 1 review