“Hvad regnede kællingen med, når hun havde bragt en flok som dem sammen?”
En mystisk fange skal reddes fra et uindtageligt fængsel, helst uden for store blodsudgydelser. Heldigvis har prinsesse Jehanshani, udenrigsminister i landet Im Kah, samlet den helt rette gruppe til opgaven … hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.
• En giftmorderske, der begik sit første drab, inden hun fyldte seksten, men som nu ved, at ikke al gift dræber.
• En svindler, der ikke er så kvik, som han selv tror. Men hvad skal man også med klogskab, når man har held?
• En lejesoldat, der ved, at hun skal frygte en geds forside og en hests bagside – men at det er nødvendigt at frygte alle sider af en adelsmand.
• En fyrstesøn, som ifølge pålidelige kilder er nødt til at dræbe en mand for hver kærlighedsaffære, han har – eller måske er det omvendt?
“Blodgudinden selv kunne ikke have ønsket sig en mere alsidig bande af mordere.”
Om Fornyerens øje 1: Enden på begyndelsen Fornyerens øje 1 – Enden på begyndelsen er en episk heist-roman om manipulation, løgne, religion og privilegier. Men det er også en roman om at overvinde forskelle, om at se sine egne fordomme i øjnene – og om venskaber på trods af forskellene, kamp og kærlighed i en verden, hvor man ikke altid former sin egen skæbne. Romanen henvender sig til læsere over 15 år.
”Det er ikke første gang, jeg skriver en episk fantasyroman,” siger Sidsel Sander Mittet. ”Det er en genre, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Fantasygenren giver mulighed for at sætte hverdagens spørgsmål på spidsen og udforske dem i deres yderste konsekvens. Det har været vigtigt for mig at skrive en roman, der både er spændende og underholdende, men som samtidig udfordrer – også den voksne læser.”
Der findes masser af fantasy, som ikke er YA, og som beskæftiger sig med mere komplekse emner. Men det meste fantasy af denne type er ikke dansk. ”Og dansk fantasy kan noget andet end fx amerikansk,” siger Sidsel Sander Mittet. ”Vi har en anden måde at tage fat om de tunge emner, en anden måde at tale om køn, seksualitet og politik – og det er blandt andet dét, jeg gerne vil med Fornyerens øje.”
Fornyerens øje skal dog ikke kun tage de svære problemer op. Den skal også være spændende og medrivende. Og det er den. Der er plads til både kamp, humor og kærlighed – med et overraskende tvist.
En ny serie fra Sidsel, hun har endnu engang opfundet nogle vilde guder, karakterer og worldbuilding. Samt stykket et rigtig godt plot sammen.
Det er virkelig en god og velskrevet dansk fantasy bog for den voksne læser, Sidsel er et sprogligt vidunder, den er vild, brutal og blodig, skrevet i et tempofyldt og velkomponeret sprog, med kant og humor, drama, fordomme, bedrag, venskab, fortid, kærlighed, seksualitet, had, begær og sammenhold. Den foregår i et actionfyldt tempo, som holder læseren til ilden.
Forfatteren har selv tegnet illustrationerne inde i bogen og de er mega fede, vi elsker bøger med kort og det har hun også sørget for der er. Den er læst i readalong og vi havde nogle gode chatte undervejs. Er virkelig spændt på at læse mere i serien.
~Sponsoreret anmeldelse~ 'Enden på begyndelsen' kunne ikke være en mere passende titel for Sidsel Sander Mittets seneste værk, som er første bind i den nye serie 'Fornyerens øje'. For det er i sandhed kun begyndelsen. Fyldt med vibes i stil med 'Six of crows' tilsat Sidsels finesse, sans for sprog og at blande humor med alvor.
Forfatteren har kreeret en fortælling fyldt med mystik, hemmeligheder og krydret den med den tydelige vigtighed af at huske, at der altid er to sider af den samme sag. Jeg er ret begejstret for de fire hovedpersoner og hvordan de hver især folder sig mere og mere ud undervejs. De har hver sit at slås med og en bagage der har gjort dem til dem de er, komplekse og hele mennesker. Jeg synes der er den helt rigtige balance, for jeg kan nemlig også godt lide det her med andre folks fordomme om én, men at mennesker er mere end det og har oplevet ting man ikke kan se. Rhusaad, Faltari, Briso og Ditla er så forskellige som nogen kan være. Hvor den ene er brysk, grov og vulgær i sproget er en anden mere afdæmpet og kalkulerende. Og sikke et miks at sætte sammen i en gruppe på mission, hvor mistillid og had hænger tungt i luften. Men alt er ikke hvad det ser ud til og for at det skal lykkedes må man kunne samarbejde.
Derudover så er jeg vild med forfatterens måde at inkorporere samfundskritik og spejlingen af vores eget samfunds opbygning med et religiøst, patriarkalsk og misogynistisk aspekt. Samtidig er der det velkomponerede modspil i den autentiske fremstilling af et samfund i balance og lige forhold mellem kønnene.
Bogen var en helt igennem eminent læseoplevelse, som både har fået mig til at grine flere gange undervejs og tænke en masse tanker. Nu når jeg er ved enden af begyndelsen spekulerer jeg på hvad der mon kommer til at ske i fortsættelsen, for den glæder jeg vanvittigt meget mig til.
En skøn fortælling som bringer nyt til dansk fantasy. Det tog lidt tid at komme i gang, men sådan er det med flere synsvinkler og jeg skal lige love for at det betalte sig i sidste ende. Jeg er vild med de her karakterer samt worldbuildingen og jeg glæder mig bare til at læse næste bind.
Så er min anmeldelse af denne fantastiske bog endelig oppe på bloggen! Bare følg linket her for at finde den fulde udgave. 🤩👉🏼https://benedictesbogblog.blogspot.co...
""Enden på begyndelsen", er første bog i en ny intens serie af Sidsel Sander Mittet, en af mine favorit forfattere når det kommer til dansk fantasy, for med forfatterens bøger, er jeg altid grebet og kan næsten ikke lægge dem fra mig før jeg er færdig. Det gjaldt bestemt også dette første bind i serien, hold nu helt fast hvor var den medrivende. "
"Samtidig kæmper de også med hver sit, og har hver sine udfordringer som sætter hele deres mission i fare. Det var derfor virkelig også interessant at se, hvordan de kunne støtte hver især, og på en måde hjælpe hinanden gennem de svære dele, trods de ikke nødvendigvis brød sig om hinanden. "
"Nogle gange i bogen var tempoet lidt lavt, men det gav meget god mening ift. worldbuilding. Der var brugt en god mængde tid på at beskrive universet, dets religion, samfundsklasserne og ikke mindst det magiske og mystiske aspekt til bogen. Så selvom det ikke altid var voldsomt højt tempo og drama der fyldte, så var bogen konstant spændende. Samtidig formår forfatteren også med et simpelt men alligevel detaljeret sprog at få skabt et univers som er let at forestille sig og navigere i. Det hjælper selvfølgelig også at der er et smukt kort i bogen, som gør det endnu nemmere at forestille sig hvor i landet man er, når steder nævnes. "
Dette er en virkelig spændende og episk fantasy heist-roman med masser af farlige missioner, manipulation, løgne, magtkampe, hævnlyst, religion og klasseforskelle. En historie om at finde sammen til trods for fordomme, forskelle og had. Om tilgivelse, at finde frem til sandheden og erkende sine fejl. Om en farlig mission med skræmmende fjender og alt for mange overraskelser.