Rosa har fået sin Marcel, og alt burde således være den store lykke. Det går dog hurtigt op for hende at fortidens dårlige erfaringer ikke så let lader sig fortrænge, og at det ikke altid er nemt at gå fra modgang til medgang … særligt når ikke alle tager ubetinget del i hendes glæde.
Det bliver en fortsat kamp mod indre dæmoner og frygten for ikke at slå til, da hun så småt introduceres for en hverdag som Marcels partner på flere fronter … ikke mindst i sengen.
Er hun overhovedet klar til at leve op til de mange forventninger?
Mette Julin (f. 22. Maj 1975) er født og opvokset på Amager, men bor i dag i Pandrup i Nordjylland sammen med sin søn, Noah (2008 ).
Mette er uddannet i butik, men har ikke arbejdet i branchen siden hun blev udlært. I stedet har hun i 9 år arbejdet som receptionist på hotel og kontor, og sidder i dag med abonnementservice på en større avis ved siden af sine skriverier. Derudover er der også plads til at holde foredrag om det at være forfatter.
Af læsestof ligger Dennis Jürgensen på favoritpladsen, men indenfor egne skriverier, er det socialrealismen Mette brænder mest for.
Jeg synes egentlig at bogen starter meget godt. Men der er for mange løse ender, som gør at man sidder med en uafsluttet følelse når man kommer til sidste side.