Afmagtens vrede boblede i Europas blod samtidig med at panikken trængte sig på. Hvordan skulle de nogensinde finde Daniel? ”Undskyld, hvad?” spurgte hun da det gik op for hende at Lucilla havde sagt et eller andet hun ikke havde hørt. ”Måske skal vi tage det hele lidt mere bogstaveligt,” gentog Lucilla. Daniel er forsvundet – og tiden er ved at rinde ud. Febrilsk sætter Europa alt ind på at finde ham, men det er ikke nemt, for hun har stort set intet at gå efter. Og som om det ikke er nok, rejser Disciplinærudvalgets efterfølgende rapport om sagen langt flere spørgsmål end den afklarer. Spørgsmål som Europa ikke kan lade stå uafklarede hen ... En gang macchiato, altid macchiato er tredje og sidste bind i serien Natteravn om venskab, baristakaffe og mystiske forbindelser.
Natteravn 3 - Engang Macchiatto altid Macchiato er 3 bog i serien af Sarah Feddersen
Det er en hyggelig mysterie/ fantasy bog serie , som efter min mening er mere magisk realisme som omhandler kaffe, natteravne, venskab, mentalsundhed , forelskelse , at finde sin vej i livet og meget mere .
Det er ikke uafhængige bøger , så du skal have læst de 2 tidligere bøger i serien for at få alt med i denne serie.
Jeg har tidligere læst de 2 forrige bøger sammen med @readalongklubben og har virkelig nydt dem. De var sjove, hyggelige og med en spændende fortælling . Så jeg var spændt på at læse afslutningen efter cliffhangeren i bog 2.
Den startede rigtig spændende ud , og jeg var hurtigt optaget af Europas jagt på at finde Daniel . Men jeg havde mange spørgsmål efter handlingen i de 2 forrige bøger , og jeg havde håbede på ,at Mareridts ravnene havde fået masser af plads i denne bog . De var en virkelig spændende del af handlingen , og jeg havde gerne set ,at de havde fået en endnu større del i plottet, end de gjorde . Til gengæld nød jeg mysteriet om , hvem der havde hjulpet skurken meget . Der var mange teorier, men jeg følte lidt at slutningen blev lidt for forhastet .
Det er ikke den stærkeste bog i serie efter min mening . Der var de 2 forrige bedre . Jeg ender på ❤️❤️❤️/5
Bogen her er 3. og sidste bog i Natteravn- serien, der omhandler mysterie, forelskelse, magi, venskab og mental sundhed på flere planer. Den er fuld af hygge, spænding og små finurlige detaljer, som giver historien både perspektiv og dybde. Europa er en skøn karakter; umiddelbar og ligefrem og hun får mig flere gange til at trække på smilebåndet.
De 3 bøger i serien er alle læst sammen med Readalongklubben og særligt i de 2 første bøger har vi livlige diskussioner og der deles teorier om plottet på kryds og tværs. NOGEN i den gruppe har altså den vildeste fantasi. Der bliver kræset om hyggen og drevet gæk med læseren - og jeg beskrev de første 2 bøger som “den hyggeligste serie jeg længe har læst”…
Bog 3 starter hvor bog 2 slutter med action, mystik og drama, men så ebber det hurtigt ud, og det slutter lidt for hurtigt og uforløst. Det ærger mig lidt, der var så meget potentiale i mareridtsravnene og flere andre detaljer, som jeg gerne havde set få lov at folde sig mere ud. Jeg vil dog stadig sige, at jeg var godt underholdt i alle 3 bøger; jeg har mistænkt samtlige karakterer for at stå i ledtog med skurken, jeg har sukket over dramaet karaktererne imellem, og jeg har været både lækkersulten og kaffetørstig under læsningen
Denne bog starter, hvor forrige bind sluttede, så der er gang i den allerede fra start. Endnu en gang bliver jeg hurtigt investeret i den nye del af mysteriet og mistænker alt og alle for at stå i ledtog med Chef I. Med de plottwists, som forfatteren har udsat os for igennem serien, kunne det nærmest være katten Freya, der havde en beskidt pote med i sagen.
Igen får den sjove Europa mig til at grine højlydt. Igen misunder jeg Agnes hendes fine kjoler og outfits. Igen får beskrivelsen af de lækre kager fra Coffee’n’More mine tænder til at løbe i vand. Til gengæld må de gerne beholde kaffen for dem selv.
Forlaget beskriver denne serie som low fantasy, hvilket den i realiteten også er. Den er meget low, hvis man kan sige det sådan. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har hørt mere om mareridtsravnene og jagten på dem. Men heldigvis har jeg været godt underholdt af mysterium-delen.
Jeg synes, at slutningen virker ret forhastet, hvilket efterlod mig med en lidt flad fornemmelse. Der kunne godt være brugt et kapitel eller to mere for at få bundet ordentlig sløjfe på det hele. Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg bliver nødt til at holde øje med forfatterens kommende udgivelser.
Jeg havde ventet i spænding på afslutningen af serien, for sidste bog sluttede på en vild cliffhanger.
Bogen starter også ud med masser af action, mystik og drama. Er virkelig godt underholdt et ret godt stykke af vejen, men så ender den med at blive meget forceret og forhastet, det er jeg lidt ked af for den har så meget potientiale. Så mange elementer der kunne give historien endnu mere dybde. Særligt katten, naboen og natteravnene havde et stort potentiale.
Det skal dog siges, at jeg havde en god læseoplevelse og med mange chatte i readalongklubben, hvor jeg læste med og alt i alt er det god magisk realisme bog, som har et godt tempo og med plottwists.
Europa er en rigtig dejlig karakter og hun får virkelig en i godt humør, skøn og ligefrem. Der er en god karakterudvikling samt stemningen bogen igennem. En letlæselig cosycrime der henvender sig til de unge læsere fra 14 år.