En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne. De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige. De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
I Eva og Jeanne eksperimenterer Ditte Holm Bro med genrer og udtryk og forener med sit karakteristiske sprog feministisk essayistik, fanfiction, queer romance og pop.
I “Eva & Jeanne” genfortæller Ditte Holm Bro historierne om Jeanne d’Arc og Bibelens Eva. Vi kender til deres straffe. Men ingen har spurgt Eva, hvordan æblets sødme faktisk smagte på hendes læber🍏
Bogen er en art coming-of-age, hvor nyt begær og den første altopslugende kærlighed udforskes. Det er en undersøgelse af det polyamorøse, af frigørelsen fra de fortællinger, der binder kvinder i et stramt net af skam, og af det maskuline som noget “der måtte doseres, aldrig uden ømhed” (ja, bogen har en af de bedste beskrivelser af maskulinitet, jeg længe har læst. Giv os flere ømme fitness bros!)
Mens digtpassagerne ikke helt ramte plet hos mig, er bogens absolutte force er humoren! 👇 Guds nye karriere som chefkonsulent! Skiltekrigen! Adams sang! Overdoseringen af frugt-sammenligner så det næsten blev kvalmt! Evas Tinder-profil! At det på én gang er en ambitiøs genfortælling af en godt gennemtrevlet historie og samtidig en lollet kua-pige-roman med panini!
Stor anbefaling til din sødmefulde, sexede og sygt sjove sommerlæsning ♥️
På trods af at det er Eva og Jeanne D’arc, der tematiseres her, er denne roman not that deep. Den er lollet og sexet og kan læses på nogle timer og jeg tænkte, at jeg gerne ville se filmatiseringen også yes
Fantastisk bog. Blev faktisk lidt rørt et par gange, da jeg læste den. Også selvom den er hurtig, let at læse, sexet. Den har mange facetter. En satirisk, sjov roman om bl.a. patriarkatets greb
Virkelig sjov og god læseoplevelse! Elsker, at man i litteraturen kan vende en så fastskrevet historie på hovedet (og gøre den "moderne") ved/imens at lave sjov med nutiden.
I Eva & Jeanne følger vi Eva som bor i parken (fedeste detalje) sammen med Gud og Adam, og Jeanne d’Arc som bor med sin far. Disse to kvindelige legender bliver forelsket, og det er egentlig omdrejningspunktet for plottet.
Tænk den vildeste blanding af kun til navlen af Linnea Maja Ernst og voksbarnet af olga Ravn.
Sproget er enormt sjovt, og draver de sjoveste paralleller med kristendommens historie, fx har Gud fået job på jorden, han var sku blevet træt af at være så moraliserende. LOL det er jo fantastisk??
Virkelig sjov og spøjs bog, en anelse for poetisk og bred til mig, men god!
Eva er træt af Adam og Guds selvfedme og indleder en affære med Jeanne (D'Arc) der er blevet smdit ud af militæret for ikke at være en mand. De er begge pænt trætte af mandsdominerede verdener og patriarkatet. På én gang er vi i nutid og alle tider. Gud er blevet businesskonsulent og det er ikke godt for kloden - men går heldigvis ned med stress og må holde sig til haven igen. Det er sjovt, men også alvorligt og poetisk. Eksperimenterende OG interessant.
Fin fortælling om feminisme, om følelser der bliver blandet eller forvekslet med noget andet, noget der er mere grundlæggende end bare en forelskelse. Også om hvordan nye mennesker kan åbne andre sider af os.
Jeg er glad for jeg bare lånte den på bibliotek, men kunne sagtens genlæse den i fremtiden
En lille roman, skrevet let og lollet (på den gode måde), om at gå imod flertallets fortællinger og gøre krav på sin egen. Og så med den smukkeste forside jeg længe har set.
“Eva rakte ham et æble. Ellers tak… Adam havde sit mådeholdne drag om munden, så ærbar. Eva fik det sådan live a little.”
3.5 ★ It felt a bit too shy for it's premise. A bit too close to the surface. I don't think I ever really felt either woman. Not deeply at least. I hoped for deeply.
stort at denne her skulle komme ud året hvor jeg fik en Jeanne d'Arc tatovering og mens jeg går på et religionsfagligt studie. også stort at få den læst - virkelig cute og spændende og dyb