Det er ikke ufarligt at være en af de irriterende typer, der blander sig i andres gøren og laden - en af dem, der samler et cigaretskod op og giver det til ejermanden med besked om, at vedkommende vist tabte noget.
En dag, hvor den skarpe vintersol står lavt på himlen, lærer Karina at holde snuden for sig selv på den hårde må På genbrugspladsen irettesætter hun højlydt en muggen mand og fortæller, at han ikke må smide bildæk i containeren til Småt brændbart. Men man ved aldrig, hvem der tager indblanding så ilde op, at det får konsekvenser for ens liv og helbred.
‘Pas dig selv!’ er andet bind i Susanne Stauns romanserie om små og store forbrydelser i provinsen.
Den enlige Karina er denne mennesketype, der godt kan lide at der er styr på tingene og man gør tingene rigtig. Noget hun også gerne påpeger, hvis andre ikke gør tingene rigtigt.
MEN! Det kan være frygtelig farligt, for ikke alle tager det med et smil. Og da hun på genbrugsstationen vælger at irettesætte en mand, der ikke flyder over af begejstring over denne irettesættelse. Starter et stalker forløb Karina aldrig havde set komme. Godt hjulpet af hendes beundre bliver det dog givet tilbage af nogenlunde sammen skuffe.
–
På blot 158 sider formår forfatteren Susanne Staun virkelig at komme vidt omkring. Fra alt fra tis på forsædet af Karinas bil til ældre dame i fryseren og voldtægtsforsøg.
Der er ingen tvivl om at Susanne Staun har ordet i sin magt og kan balancer i krimigenren, så hun samtidig kan tilsætte en MEGET humoristisk vinkel, der tager en del af den uhygge, som denne krimi bestemt indeholder.
Dette er mit første bekendtskab med Susanne Staun og har desværre ikke læst den første, hvilket ikke har haft nogen betydning. Så det er klart en selvstændig bog og kan derfor læses uden man har læst det første bind ‘Manden i huset’. Dog anbefaler jeg altid, at man læser en serie fra starten.
Man suser igennem siderne, hvor man er rigtig godt underholdt. Desuden er dette en krimi, der kan læses af alle, uden at få søvnløse nætter.