Dax har længe kæmpet... alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var teenager.
Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø. Hans drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unge, der mangler retning og omsorg. Det sted, som Dax ville ønske, han havde haft, da han var allermest sårbar og ensom.
Nora har altid vidst, hvad hun ville. Hun læser medicin, hendes forældre er læger, og hun har rejst verden rundt med dem. Nu er hun tilbage i Aalborg, men er hun klar til at tage det næste skridt op ad karrierestigen? Er medicin virkelig hendes passion?
Noras verden er sort/hvid, Dax’ en moralsk gråzone. Det var slet ikke meningen, at de skulle mødes. Og slet, slet ikke meningen, de skulle falde for hinanden.
9000 chancer er en gribende historie om tiltrækning, der ikke lader sig undertrykke, om to verdener, der kolliderer og om at satse alt på kærligheden.
En rigtig fin fortælling, der tager udgangspunkt i Aalborg, hvori der bliver aftabuiseret små som store problematikker hos mennesker, der har det svært i hverdagen, og hvor der samtidig bliver dannet relationer på kryds og tværs, for bliver livet ikke lidt nemmere, hvis bare man har de rigtige mennesker ved sin side?
Min første L. Sherman bog, og imens den dog havde et fint præmis, så synes jeg desværre at der var for meget, der faldt til jorden for mig og derfor medfører, at jeg ikke kan give den fuld plade.
Dejligt frisk pust med en historie i Aalborg. Ikke min yndlings L. Sherman bog, men den havde fag i nogle gode problematikker, som måske bliver overset i hverdagen.
Anmeldelse af “9000 chancer” af L. Sherman - Flamingo books - anmeldereksemplar
Da jeg fandt ud af, at der kom en bog om min hjemby Aalborg, blev jeg nysgerrig fordi at der gemmer sig virkelig mange forskellige fortællinger omkring Aalborg. Samtidig med at Louisa skriver fantastisk, er jeg ikke i tvivl om at der bliver skruet op for romancen og kærligheden til Aalborg. Jeg har virkelig høje forventninger til denne historie.
Dax har længe kæmpet … alene. Han har aldrig kendt sin far, og hans højtelskede mor døde, da han var teenager. Nu slås Dax for penge i Aalborgs rå undergrundsmiljø.Dax’ drøm er at skabe 9000 Chancer, et værested for unge, der også kæmper. Unge, der mangler retning og omsorg. Det sted, som Dax ville ønske, han havde haft, da han var allermest sårbar og ensom.Nora har altid vidst, hvad hun ville, eller det troede hun. Hun læser medicin, hendes forældre er læger, og hun har rejst verden rundt med dem. Nu er hun tilbage i Aalborg, men er hun klar til at tage det næste skridt op ad karrierestigen? Hun vakler … Er medicin virkelig hendes passion?Noras verden er sort/hvid, Dax’ en moralsk gråzone. Det var slet ikke meningen, at de skulle møde hinanden. Og slet, slet ikke meningen, de skulle falde for hinanden.9000 chancer er en gribende historie om tiltrækning, der ikke lader sig undertrykke, om to verdener, der kolliderer og om at satse alt på kærligheden. Det er en fortælling om mørke og lys, håb og drømme - men frem for alt uimodståelig kærlighed.
Vurdering: Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte henne… allerede inden jeg startede på bogen, kunne jeg mærke forfatterens kærlighed til Aalborg, på en helt speciel måde og det er et kæmpe plus. Hver enkel karakter, som man møder i denne historie, som jeg faktisk vil kalde for en utrolig smuk kærlighedserklæring til Aalborg - er utrolig dyb - der er gjort plads til at jeg som læser får spejlet alt fra tanker til følelser over i sig, og når det kommer til at ramle, så mærker jeg det utroligt nært og det er et kæmpe plus. Jeg elsker den måde, som miljøet og beskrivelser er skrevet på, for de er utrolig nære og jeg kan se det så meget for mig. Jeg er en del af historien af flere omgange og det er en kæmpe gave at kunne mærke det på så nært et hold. Kombineret med et lækkert nutidig sprog, billedesprog, fænomenale beskrivelser det er en perfekt opskrift til at skrive et værk, som bare rammer helt ind i hjertet og man får lov til at lære Aalborg at kende på en speciel måde.
Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, fordi jeg fik en speciel læseoplevelse som lægger mig virkelig nært fordi jeg selv er Aalborg pige. Jeg fik lov til at komme hjem og lære Aalborg at kende på ny og jeg elsker det. Mine forventninger blev trampet i jorden, faktisk allerede fra første side og jeg vil have meget mere. Jeg fik grædt, utrolig mange tårer, følt magtesløshed, blev forelsket i karaktererne og i særdeleshed Aalborg. 🩷🩷💙💙🩵🩵
I had a hard time getting into this one. The dialogue felt super written - like people don't speak like this. And the conflict I thought would be going on for the whole novel was resolved immediately without any issue. Felt like there was no stakes, and I didn't care at all for the romance.
Dyb, rørende, sexet og HOT 🔥 Spændende fortælling om kærlighed, modsætninger mødes og livsvilkår. Skønne beskrivelser af dejlige Aalborg. Det kan mærkes, at forfatteren kender sin hjemby. Anbefales.
4,5⭐️ Dax og Nora er modsætninger der mødes og umiddelbar kemi og connection opstår - en skøn romance, intens, medrivende, spicy og velskrevet. Jeg var vild med den fra start til slut
Medrivende, romantisk og rørende.. den her skønne bog har det hele.
Nora, medicinstuderende, på vej op af karrierestigen og med styr på livet møder Dax - den charmerende bad boy, der lever livet i gråzonen. Dax slås i undergrunden for penge, men ønsker i virkeligheden at skabe et sted for unge, der kæmper, ligesom han selv har gjort gennem sin ungdom. De to har intet tilfælles, men kemien mellem dem er ufravigelig og langsomt går det op for dem, at de måske i hinanden, kan finde det modstykke, der hver især gør dem hele.
Karaktererne er velskrevne, spændingen mellem dem intens og scenerne hede 🌶️
Samtidigt behandles alvorlige og relevante emner som tab, ungdomskriminalitet og omgivelsernes forventninger til det liv, du skal leve.
En meget vellykket fortælling, som på elegant vis kombinerer alvor med romantik, spice og feel good. Jeg var vild med den! Og slugte den råt, da først jeg var gået igang 😊
Wow bare Wow . Ulrika har med denne historie kastet sig ud i en ny genre indenfor romancen og det mestrer hun også bare 🤩😍. Historien er spændende , hot , intens og virkelig velskrevet . Jeg var vild med romancen imellem Dax og Nora , den var fantastisk og fik rørt alle følelserne hos mig . Bogen rørte mig virkelig dybt og var en vild og fantastisk læseoplevelse . Jeg var vild med Dax’s drøm med 9000 chancer , det burde være en mulighed i mange byer .
Jeg kunne slet ikke stoppe med at læse og samtidig ville jeg ikke have, at bogen sluttede igen. For så var man jo ikke længere i selskab med alle de skønne karakterer . Beskrivelser af både Aalborg og den skønne Villa er fantastiske , dem fik jeg da den største lyst til at besøge .
Kæmpe anbefaling herfra , den her bog er så god . Den skal læses mange gange 😍😍
~Sponsoreret anmeldelse~ '9000 chancer' er en historie om sex, forelskelse og drømme, men også om valg i livet. Jeg kunne godt lide bogens indgangsvinkel og den mere rå stemning. Dog oplevede jeg mest historien som en ønskedrøm og ikke særlig autentisk i undergrundsmiljøet og hvordan dynamikkerne og hierakiet fungerer. Jeg ved godt det ikke er der fokusset i historien er, men det blev bare for tyndt for mig. Derudover oplevede jeg de to hovedpersoner som langt yngre end de er, for jeg ville have skudt dem til at være i start 20'erne og ikke på min egen alder.
Super god, hyggelig, hjerteskærende, nem bog. Super dejlig lydbog, nem at lytte til og forstå. Synes karakterende var meget nytænkte i forhold til karakter fra andre romance bøger, og jeg ELSKEDE at den foregik i en by jeg bor i, så det faktisk var rigtig nemt at finde ud af hvor man var. Synes historien var rigtig god, selvom man ikke altid helt forstod karakterendes valg.
Wau en fantastisk bog, med modsætninger der mødes og det siger bang. Den kemi som forfatteren har skabt mellem hovedpersonerne her, er en der brænder ud gennem siderne bogen og man mærker den dybt inde. Tiltrækningen er skøn, vild og med en selvudvikling hos begge parter, det venskab og den kærlighed som Nora og Dax oplever er udover at være med hot spicy seggs også med en unikt bånd. Selvfølgelig er der lige et plottwist men det skal der jo være. Worldbuildingen både i Ålborgs undergrundsmiljø, i Italien og Noras tur til Afrika er gennemført og man føler virkelig man selv er med rundt. Får så meget lyst til en tur ned til huset i Italien og ligge i badekaret med et glas asti🤩🥂❤️🔥
LSherman sørger for man får et helt nyt syn på Rittersport ❤️🔥🤩 det bliver aldrig det samme igen. And I love it🤩
Det er virkelig en gribende, rørende og varm fortælling om alle fortjener en ekstra chance.