Normaliseret

by Haidar Ansari

NORMALISERET et stærkt personligt og politisk langdigt. Her skriver Haidar Ansari om være tilbage i friheden, men ikke rigtig leve, om at hoppe og danse som en pauseklovn og famle rundt i blinde for ikke at falde tilbage i statsfængslet.

Han fortæller om en splittet virkelighed, en brun og en hvid, og om barndomsvenner, som har valgt en anden vej end ham selv og har betalt med friheden eller livet. Han taler fra en generation, der aldrig har været børn, men tiderne skifter, en ny generation er ved at finde sin styrke og sin stemme, og en ny guldalder er på vej.

NORMALISERET er et digtværk, der ikke blot dokumenterer den delte verden, vi lever i lige nu, men også bærer en brændende vision for fremtiden med lige dele smerte, skønhed og håb.

Genres: Poetry, Danish, Nonfiction, Audiobook

87 pages, Paperback

First published March 18, 2025

Reviews

[Lucas · Rating 3 out of 5]

Jeg blev squ lidt rørt over Ansaris referencer til andre kunstnere, der inspirerer ham. Divers repræsentation er bare evigt en vej til identitetsdannelse. Måske jeg skulle skrive en opgave om det? Ej, men virkelig bare en fin ømhed i det you know what I mean?
- 1 stjerne for at være 88 sider til 200kr i et omslag der vitterligt ikke kan holde til at blive taget med fra boghylden…

[𓆩♡𓆪 · Rating 5 out of 5]

ELITEN ER BRUN
BRUN ER DANSK
LYT IKKE TIL DEM
HVIS DE VIL SÆTTE DIG PÅ PLADS

[Laura · Rating 5 out of 5]

Normaliseret er ét langdigt, og i den forstand holder så meget mere kraft end Ansari's første digtsamling.

[Kasper Keller · Rating 4 out of 5]

“VI ER FUCKING IDIOTER
med hovmod & ære
med stolthed & idioti
vi fravælger trapperne
vi himler med blodsprængte øjne
men den hvide mand helmer ikke
brormand
prøv nu at forstå
vi ejer ingenting
men vi dræber hinanden
for at beskytte en grå betonblok
som den hvide mand ejer”

[Tobias Cramer · Rating 3 out of 5]

Uddrag fra min anmeldelse for Soundvenue:

Haidar Ansari har remixet sin debutdigtsamling ’Institutionaliseret’ og lavet den til et langdigt. Selvom der momentvis er lysende øjeblikke, vil opfølgeren for meget på én gang.

Han skriver både om kollektivt og individuelt ansvar og krydrer det hele med autofiktive passager fra fængsler, institutioner og livet på den anden side af fængslet som digter, der kan blåstemples af parnasset.

Og det bliver det store problem for langdigtet. Listen over emner hober sig op på de få sider:

At vokse op i en ghetto.
Vestens undertrykkelse.
At eliten er brun.
Hvad man onanerer til i et fængsel uden porno.
At bruge alle sine forlagsforskudspenge på stoffer.
At tage ansvar for egne handlinger.
At tæve sine pædagoger.
At søge trøst i religion.
Overforbrug.
Toksisk maskulinitet.
Klasseforskelle.
At blive omfavnet af den kulturelle elite selvom man altid har stået udenfor.
Hvad fattigdom i virkeligheden er.

De alt for mange temaer giver indtryk af, at Haidar Ansari har villet udgive et digt, der slynger alt det kogende, brændende sammenrod af indignation og krænket retfærdighed inden i ham ud som et endegyldigt poetisk udråbstegn.

Det lykkes bare ikke.

[Emma Siig · Rating 5 out of 5]

brormand lærte at håndtere våben
før brormand lærte at håndtere fornærmelser

du patruljerer natten rundt - i fremmede ghettoer - som ligner din egen ghetto - du leder efter mennesker - der ligner dig selv - der taler som dig selv - der klæder sig som dig selv - og når du får øje på dig selv - trykker du på aftrækkeren


Virkelig fint langdigt. Fungerede rigtig godt at læse det hele uden pauser. Gav indsigt i miljøet og kritik af systemet, samtidigt med at der også var en personlig afstandtagen og dybere indsigt i bandekrigenes meningsløshed.

[jojanjolan · Rating 5 out of 5]

Jeg læste Institutionaliseret først. Nu har jeg læst Normaliseret. Ville ønske jeg kunne læse mere Haidar Ansari. Tror jeg læser den her igen nu. Synes virkelig den her var god. Kan anbefale begge bøger

[Camilla Sonne · Rating 4 out of 5]

“JEG SKAMMEDE MIG
OVER
AT VÆRE MIG
men jeg skammer mig ikke længere
for jeg er en barbar
for jeg er en djinn
for jeg er den ækte vare
for jeg fortsætter dauda
for jeg skriver sataniske vers”

[shabnam✨ · Rating 4 out of 5]

Kuldegysninger af slutningen

[Naja Navntoft · Rating 5 out of 5]

Jeg læser den igen i næste uge.

Man hader kassetænkning, men kassetænkning blev ens liv.

Glæder mig til at læse igen.

[Liv Bjørnelund · Rating 4 out of 5]

“Vi dræber hinanden for at beskytte en grå betonblok som den hvide mand ejer”

Meget manifestisk digt, der påberåber den dobbeltmorale, der findes blandt unge mennesker i samfundet, og den dobbeltmorale og undertrykkelse vestlige lande udfører.

[Nicolai · Rating 4 out of 5]

En ekstra stjerne for den politiske vigtighed af kompleksiteten der skrives råt frem i det klare sprog. Move over, Glenn Bech, her er klassekamp med solidaritet og forståelse af baggrunden.

[Sasha Tilsted · Rating 5 out of 5]

Et fantastisk skriv, intet mindre😮‍💨❤️‍🩹

[Viktoria Lykke · Rating 5 out of 5]

Et langdigt. Det må jeg sige: Virkelig godt!

[Rebecca Andersen · Rating 5 out of 5]

Fantastisk. Side 65 vil være brændt ind i mit hjerte i lang tid.

[Gerda Bruhn · Rating 5 out of 5]

En fantastisk, men også trist og tankevækkende bog, som alle burde læse 😢😢

[Katrine Junker · Rating 3 out of 5]

3,5 ⭐️
Gode refleksioner og perspektiver - men ikke det bedste, jeg har læst.

[Shahå Palani · Rating 3 out of 5]

Et digt som der manglede i dansk litteratur. Et digt om Social realisme blandt mange indvandrer som mange ikke kender til. Haidar tager fat på en række relevante og vigtige emner, som de fleste ikke tør at sætte ord på. Dog fremstår hans tanker til tider en smule flyvsk og flere tematikker bliver blandet sammen. Ville gerne have set mere struktur, men det er måske præmissen for værket

Shahå Palani