I 1415 kastede portugiserne anker ved Marokkos nordkyst. Henrik Søfareren stod i spidsen for ekspeditionen, der blev begyndelsen på kolonitidens første – og sidste – verdensomspændende imperium.
Hvilke spor har kolonimagten efterladt sig i dag? spørger Erika Fatland og tager os med på en rejse i Søfarerens fodspor hen over fire kontinenter og tre verdenshave. Undervejs møder vi politikere og aktivister, oprindelige folk og diamanthandlere. Opdagelsesrejsende fra 1400-tallet, kejsere, frihedskæmpere og slavegjorte mennesker. Hver især udgør deres fortælling en lille del af den store historie om Vestens imperialisme.
Erika Fatland, den prisbelønnede forfatter til de internationale bestsellere Højt, Grænsen og Sovjetistan, leverer med Søfareren en eventyrlig rejseskildring af nutid og fortid og spændet derimellem.
Erika Fatland is a Norwegian anthropologist and writer who has written multiple critically-acclaimed books, including Sovietistan and The Border. Fatland was born in Haugesund, Norway, in 1983, and studied at the University of Oslo and the University of Copenhagen.
Fatland is best known for her travel writing and has written several books: Her first travel book Sovietistan, published in 2015, was an account of her travels through five post-Soviet Central Asian nations, Kazakhstan, Tajikistan, Kyrgyzstan, Turkmenistan and Uzbekistan. It has been translated into 12 languages. This was followed by The Border: A Journey Around Russia Through North Korea, China, Mongolia, Kazakhstan, Azerbaijan, Georgia, Ukraine, Belarus, Lithuania, Poland, Latvia, Estonia, Finland, Norway, and the Northeast Passage, an account of her travels around Russia's border, from North Korea to Norway. Both books have been translated into English by Kari Dickson, and both received critical acclaim from reviewers in the US and UK.
She wrote two earlier books: The Village of Angels (2011) about the Beslan massacre and The Year Without a Summer about the Utoya massacre. She has also written the children’s book The Parent War.
She has received numerous awards, among them the Norwegian Booksellers’ Prize for Nonfiction and the Wesselprisen (2016). She speaks eight languages including Norwegian, English, French, Russian, German, Italian, and Spanish. She lives in Oslo.
Et mesterverk. Hun skildrer så godt atte hjælp. Og perfekt bygget opp. Fantastiske digresjoner og fortellinger fra folk verden rundt som gir boken en sjelden sjel. Anbefales.
Jeg elsker prosjektet!! Reisen er spennende og lærerik (ikke spør hva jeg husker). Blir så sykt imponert over alt hun kan og finner ut av og alle hun klarer å komme i kontakt med. Jeg kosa meg mest med boka, men jeg kjedet meg også med noen partier. En annen ting er at det er noen historier som er ganske grusomme, og som det reflekteres litt for lite over, syns jeg. Det er plass til det i en reiseskildring (f.eks. hvis du fjerner noe oppramsing av tronarvinger og årstall hehe).
Man kan jo kvie seg litt før man begynner på en historiebok på 700 sider – men Sjøfareren var virkelig verdt det. Erika Fatland leverer en bok som ikke bare forteller én historie, men vever sammen egne reiseskildringer med fortid og nåtid.
Utgangspunktet er det «glemte» portugisiske imperiet. Eller, kanskje ikke helt glemt – Vasco da Gama, Henrik Sjøfareren og Ferdinand Magellan er kjent for mange – men den større fortellingen om det lille, fattige kongeriket som i starten av 1400-tallet seilte ut for å kristne og kontrollere en ukjent verden, er mindre kjent. Med overlegne skip, krutt og kanoner – og ikke minst eventyrlyst og ønske om storhet – etablerte portugisiske sjømenn kolonier og handelsstasjoner fra Brasil i vest til Japan i øst. Historien er brutal.
Fatland tar også for seg det moderne Portugal og imperiets langstrakte avvikling. Hun skildrer Salazars autoritære regime, som styrte landet i over 30 år, og forklarer hvordan Portugal – som siste kolonimakt – først slapp taket i sine afrikanske kolonier i 1975.
Den tredje fortellingen er kanskje den mest lærerike: Fatlands reise gjennom de 21 tidligere koloniene. Her møter hun og intervjuet et mangfold av stemmer – fra presidenter til urbefolkning – og får innblikk i hvordan arven etter det portugisiske imperiet fortsatt former samfunn, identitet og politikk. Hvordan ser disse landene på sine tidligere koloniherrer i dag? Fatlands intervjuer fra Angola til Øst-Timor, gir mange forskjellige svar på det.
Lite visste jeg hvor lite jeg visste om Guinea-Bissau, St. Helena, Macao og Malakka. Sjøfareren er både opplysende og spennende! Sommerens store leseopplevelse. Anbefales!!
Sommeren e offisielt ferdig når sommerboka e ferdig.
Æ starta ut med sol og varme i Italia. Leste til frokost, på solsenga, i hengekøya, og siden bare gikk unna. Æ imponerte med fun facts om alle land som hete Guinea, og æ kunne ikke tenke mæ nåkka anna enn at den her boka sku æ KOSE mæ med. Ankomst Norge etter tre uke med lesing for nytelsens skyld. Her blei det jobb. Æ blei lei. Alle de historiske fortellingen va lik. Portugiseran kom, det va skjørbuk, det va nederlendera, det va en lokal konge å forhandle med, og verbtida endra sæ flere gang i løpet av ei setning. Så nærma bokklubben sæ, æ leste med nedtelling. «Ikke nu. Æ må lese tjue minutt hver dag for å bli ferdig.» Det va som å legge de siste 100 bitan i et 1000 brikkers puslespill. En arbeidsoppgave, ei leksa, nåkka æ egentlig like, men som æ måtte gjøre - og æ koste mæ ikke lengre.
Alt i alt ei bok æ kan anbefale til andre som har løst å lese om historie, politikk, hverdagsliv, og reising. Men bare ikke helt boka for mæ.
Bonus: Når han Mats har lest den, skal vi reise til Portugal. Det e jo nåkka å se fram til.
En fantastisk fortelling om Portugals storhetstid, en god porsjon historie sydd sammen med Erikas eventyr i løpet av pandemien. Jeg lærte meg masse og fikk «besøkt» land og øyer jeg knapt visste fantes.
Dette er litt av en murstein, men en veldig fornøyelig en. Boka er som ventet meget god. Det ligger et imponerende stykke arbeid bak denne boka. Erika Fatland klarer å kombinere historie, geografi og reising, og den er midt i blinken for meg. Det er en del land og steder som omtales i denne boka jeg visste lite om fra før. Noen frister det å reise til, mens andre styres det nok unna.
Det eneste som er synd er at den enorme mengden arbeid hun legger ned i hver bok gjør at det realistisk sett ikke kommer noen ny bok før om tre-fire år. Jeg er spent på hvilken region eller tema hun vil ta da.
Boka: Fem stjerner! Leseropplevelsen: Tre stjerner.
Må innrømme at jeg slumret litt gjennom denne, men jeg tror det er fordi jeg var SÅ klar for å høre Erikas rolige stemme lese denne boka selv - hun leser lydbøkene sine på en så fin, nær og morsom måte!
Jeg liker Gisken som oppleser, men ikke når forfatteren selv har lest mange av de andre bøkene sine. Dette ligger dog i mine forventninger og ikke i boka, Fatland skriver nydelig og intrikat som alltid!
Flott bok om Portugals imperie! Noe gjentakende midtdel hvor prosessen er til dels lik i hvert nye land og område; området oppdages, kriger mot lokalbefolkningen, kristner, dreper, tar laver, forliser eller dør av skjørbuk. Fatland henter seg flott inn igjen mot slutten hvor Brasil og Portugals monarkiske historie gjennomgås.
Denne moppedreng udgjorde min sommerhuslæsning, og meget passende er jeg nu færdig.
Portugal var en af verdens største kolonisatorer. På et eller andet tidspunkt mellem 1400- og 1800-tallet havde Portugal utallige kolonier, fra bittesmå øer til Brasilien. Erik Fatland besøger dem alle i løbet af denne bogs 672 sider, det meste af tiden på fragtskibe, i plimsollere, bag på motorcykler og i gamle biler. Samtidig får vi fortalt Portugals historie, der består af et sandt virvar af konger, dronninger, personalunioner, krige og erobringer, som man vist skal være historiker med klæbehjerne for at holde styr på.
Henrik Søfareren, som bogen er opkaldt efter, var kongesøn i 1400-tallet og finansierede adskillge sørejser, der forsøgte at opdage nyt land og opdagede adskillige lande i Afrika. Selv forlod han ikke Portugal. Mange andre opdagelsesrejsende og kongelige fulgte efter, og man lykkedes fx med at have krydderimonopol i op mod 100 år, og Portugal blev stenrigt, da man fandt guld i Brasilien. De var ikke flinkere kolonisatorer end nogen andre, men de integrerede sig i højere grad de steder, de koloniserede. Dvs. de giftede sig med de lokale, og mange portugisere flyttede ud – og blev. Fatland finder lommer af portugisktalende de mest utrolige steder på kloden.
Ind imellem fortæller hun sjove historier, som denne fra 1400-tallet om Fernao Lopes, der må siges at have været helt utroligt uheldig. Han gjorde noget, han ikke burde, og så fik han hugget næsen, ørerne, den ene hånd og tommelfingeren på den anden af. Dette fandt sted i Indien, så da han blev fri af fangenskab ønskede han sig selvfølgelig væk derfra. Han kom med et skib mod Portugal, men undervejs gjorde man holdt på Skt. Helena (ja, der hvor Napoleon mange år senere endte sit liv), hvor han simpelthen hoppede af. 2000 km. til land den ene vej og 4000 den anden... Han boede der i 14 år, ganske alene, og blev berømt i Portugal, fordi så mange skibe lagde til og mødte ham. Så rejste han hjem til Portugal, men efter nogle år fortrød han og vendte tilbage til Skt. Helena, hvor han levede til sin død.
Det eneste, der er tilbage af Portugals enorme kolonirige er Azorerne og Madeira.
Et imponerende stykke sosialantropologi, men jeg er neppe riktig leser for denne boka. Blir for vidtrekkende og for lite sammenheng her for min del.
Det deskriptive tar overhånd, og jeg savner en nerve og et budskap. All informasjon videreformidles relativt uladet - noe som er korrekt, men som jeg synes gjør boka tung og litt formålsløs. De beste delene for meg var de om Angola og Øst-Timor. Der kommer forfatterens vinklinger og egenrefleksjon mer til sin rett.
Ett otroligt ambitiöst bokprojekt, och så väl utfört! Erika Fatland skapar ett fantastiskt panorama över Portugals spännande historia som ett globalt imperium genom att bokstavligen talat resa i portugisernas fotspår (eller snarare farvatten). Extra kul var det att läsa på originalspråket norska, vilket jag aldrig har gjort tidigare.
For et verk! Engasjerende, lærerikt og fascinerende. En bok på 700 sider kan være skremmende, men denne fløy jeg gjennom. Har nå fått flere nye destinasjoner på listen, og lært mye om land og steder jeg visste lite om fra før.
Hvis jeg må trekke for noe er det at seksjonene med bilder var irriterende plassert, midt i kapitler og midt i setninger... men det er vel forlaget og ikke forfatterens feil.
For en historisk og geografisk reise! Virkelig en opplevelse av en bok. For meg som har bodd i både Portugal og Brasil, er det kanskje ekstra interessant å lese om det portugisiske imperiet. Som var det første globale koloniriket/imperiet, og det siste. Men denne boken er for alle, lettlest og fengslende.
««det snakkes mye om demokrati, men det kommer etterpå» argumenterte den tidligere presidenten (på Kapp Verde). «først må man være et bærekraftig land. Du kan ikke ha demokrati med armod og fattigdom, for da ender det bare med at politikerene kjøper stemmer, de kjøper folk. Fattige og sultne mennesker tenker ikke på demokrati, de tenker på å få tilfredsstilt de basale behovene. For å få til forandringer, store endringer, må du ha tid til å tenke, tror jeg. Du må ha fritid, rett og slett»»
Kanskje noen vil synes innholdet i dette utdraget er litt banalt eller uoriginalt, men jeg mener dette er lett å ta for gitt som en som er født og oppvokst i et stabilt og demokratisk land som Norge. Boken er spekket opp med gripende samtaler med enormt mange spennende og intellektuelle mennesker med brennende engasjement for landet, kulturen, samfunnet og livene de lever. Så mange kule tanker og mye lærdom fra kriker og kroker i nåtidens verden mange knapt ikke vet noe om. Også om land man kanskje tenkte man visste mye om, men gjennom denne boken oppdager at det man lærer på skolen eller ser i populærmedia ofte ikke forteller hele historien.
Når jeg påstår at en del nordmenn tar for gitt det Pedro Piez, tidligere president i Kapp Verde, sier om demokratisering, prøver jeg egentlig å si at jeg tror mange nordmenn ikke helt klarer å plassere seg i skoene til folk i andre livssituasjoner i andre deler av verden. Mange er vandt til å forholde seg til problemer som tilskuere, alltid på avstand, og dermed har problemer med å adaptere tankesett som faller så langt fra det man selv noen gang har vært nødt å kaste en enslig tanke over. Slik blir det vanskelig å forstå hvorfor et land gang på gang kan feile i å demokratisere seg uten å forholde seg til tankene til innbyggerne lever i landet. For meg har denne boken mer enn noe vært en egen innsikt i hva jeg egentlig vet om verden og hvilke fordommer jeg ubevisst har. Det må jo kanskje være noe av det flotteste man kan få ut av en historiebok. Og innimellom sidene prydet med samtalene fra nåtiden som Fatland har nedtegnet, kommer historien om fortiden som hjelper oss å forstå hvorfor ting har blitt som de er. Jeg likte godt sitatet i boken fra Pedro Piez, Kapp Verdes tidligere president. Demokrati krever fritid, og strekker man det litt ut, ulike utgangspunkt krever ulike løsninger og måter å angripe problemer på. Det er så enkelt og komplisert på en gang! Denne boken kommer til å spinne lenge i bakhodet. Det var så ordentlig bra leseopplevelse!!
Jeg liker kjempegodt blandingen av kolonihistorie, frigjøring og intervjuer. Dette er en underholdende og informativ bok med lettfordøyelig språk og tidvis knusktørr humor. Det var dessverre 3-4 tilfeller jeg opplevde som nedlatende mot steder eller folk hun besøkte, og det gjorde at jeg ble sittende å lete etter ting å være uenig i, noe som selvfølgelig trakk ned leseopplevelsen.
Det var flere steder jeg satt med flere spørsmål etter intervjuene, og ønsket meg mer informasjon som kontekst til det folk fortalte. Jeg synes også det er pussig at hun bare intervjuet portugisisktalende folk i Goa, at fokus var på bevaring av kultur istedenfor hvordan det hadde vært i kolonitiden. Skulle gjerne hatt begge deler! Til gjengjeld kunne noe info om amerikanske investorer i Macau vært droppet, eller skilpadden på Sankt Helena.
Det er et imponerende arbeid og vel verdt å lese, men ikke noen terningkast seks-bok.
Nok ein gong leverer Fatland godt på reiseskildringsfronten. Turen ein tek gjennom det tidlegare portugisiske imperiet er imponerande godt og inneheld alt frå historiske og geografiske fakta til varme og nære historier frå enkeltpersonar med røter og kunnskap om stadene. Likevel føler eg at boki til tider er litt lang, somme passasjar tek for mykje plass og eg skal ærleg seia at ferda på bilfrakteskipet til tider verkar malplassert. Jo sjølvsagt kan han påverka korleis eg-et tenkjer og ser på sjøreiser, men han vart strekt for langt. Det er sjølvsagt inga stort ankerpunkt, men likevel nok til at det ikkje vert heilt på topp.
Språket er moderat, og gjerne på grensa til det meir konservative bokmålet enn ein skulle tenkt, utan at det trekkjer noko opp eller ned.
Alt i alt ei god oppleving viss du har tid til å lesa henne.
Nok en interessant og lærerik fortelling om en for de fleste, som meg, om Portugal gjennom historien og deres reiser rundt om kring i verden. Jeg visste at de hadde vært forskjellige steder men ikke omfanget. Boken gir nok et innblikk i hvordan de forskjellige europeiske landene tok seg til rette rundt om kring med plyndring og drap. Det ligger et imponerende stykke arbeid i planlegging og gjennomføring av dette prosjektet. Hun har hatt kontakt med folk på alle de stedene hun har vært.
En utrolig lang bok som først og fremst er et imponerende stykke arbeid av en dedikert forteller! Jeg syntes likevel at majoriteten av menneskemøtene blir repetetive - boken kunne med fordel vært 200 sider kortere. Fatland er best i formidling av kompakt historie.
For øvrig skjønner jeg ikke hva 150,000 norske familier skal med denne tross alt ganske spesielle standardverket om Portugals sjøfartsnasjon.