I en villa i Valby findes ejendomsmægler Frederik Lindevang tortureret og dræbt. Efterforsker Thomas Flindt og hans kollegaer bliver sat på sagen, og det viser sig hurtigt, at ejendomsmægleren har været god til at skaffe sig fjender. Bedst som efterforskningen begynder at give resultater, dukker et nyt offer op. Det står klart, at de arbejder mod tiden, og Thomas Flindt kastes ud i sit livs opgave med at finde gerningsmanden, før vedkommende slår til igen.
Kriminolog Vanja Frost er mere nysgerrig end de fleste, og i sit arbejde fordyber hun sig i den mørke side af samfundet. Selv har hun i mange år båret rundt på en dyster fortid, men fremtiden ser endelig lys ud. Hun har langt om længe fået hul på sin forskningsartikel - og så er hun forelsket. Døden er dog fløjtende ligeglad; den brager nådesløst ind i hendes liv, og før hun ved af det, er hun mistænkt for mord.
En barsk krimi om en morder med et brændende ønske om hævn og retfærdighed uanset hvilke konsekvenser, det har.
Wauw for en debut. Historien her kommer godt fra start med et brutalt mord, og så er min interesse vakt. Man mærker på ingen måde, at det her er forfatterens debut. “At skabe en morder” er en velskrevet intens, nervepirrende og særdeles medrivende pageturner, der kan få de små nakkehår til at rejse sig. De korte kapitler og spændingskurven får mig flere steder helt ud på kanten af stolen og jeg må hele tiden lige læse ét kapitel til.
Historien er velkomponeret, og jeg er vild med de små kapitler fra fortiden undervejs, der taler direkte til mit moderhjerte. Detaljerne omkring forbrydelser og mord er makabre og går lige til grænsen, men jeg sluger det råt. Jeg samler på ledetråde, nogle ting har jeg set komme andre gange bliver jeg ført på afveje, men jeg er fanget af historien.
“At skabe en morder” er en barsk krimi om en morder med et brændende ønske om hævn og retfærdighed uanset hvilke konsekvenser, det har. Jeg efterlades med spørgsmål og tanker om bogen - og
Det er første bind i krimiserien om Flindt & Frost, og jeg er klar på mere i denne serie!