Motherlode er en hårdtslående og øm debutdigtsamling om at vokse op med psykisk vold i familien – og at flygte ind i computerspillet The Sims, når truslen er akut. Christine Kærulv debuterer med lysende, klare digte fra et ungdomsliv på en svinefarm ved Gudenåen.
På en svinefarm i Midtjylland vokser en ung pige op med sin lillebror i en familie, hvor moren er psykisk voldelig, og de verbale overfusninger konstant lurer om hjørnet. Hun finder tryghed i computerspillet The Sims, hvor hun bygger sin egen familie og med snydekoden motherlode får adgang til uendeligt mange digitale sims-penge.
Motherlode er en digtsamling om, hvad psykisk vold gør ved en familie, og hvordan virtuelle verdener kan være et safe space, når flugten er akut. Det er en bog om at være bange for at blive hentet af sin mor efter skole, om at tisse i bukserne, om søskendekærlighed og omsorg – og om at stå til sin konfirmation og have forberedt et brag af en forsvarstale, et opgør med familien, men ende med at sige: ”Velkommen til. Buffeten er åben.”
Christine Kærulv (f. 1996) kommer fra Bjerringbro og er opvokset på en stor konventionel svinefarm. Hun er uddannet fra den norske forfatterskole Forfatterstudiet i Bø og bor på Amager. Motherlode er hendes debut.
Motherlode er på den ene side nostalgisk comfort food og på den anden side en digtsamling om omsorgssvigt.
Det er en underlig delikat balance, der heller ikke fungerer hele tiden.
Digtsamlingen er primært sjov at læse, fordi et 00’er-barn har skrevet om snyd.dk, at fjerne pool-stigen i Sims og se Cartoon Network. Bevares, sporet med den psykiske vold er bestemt ikke ueffent, men det blegner bare ved siden af snydekodepoesien.
Motherlode får 1000 point for nostalgi – men altså hvis du skrev en bog om at se Braceface i Barracuda, fordi der ikke var andet i fjernsynet, ville min millenial-hjerne jo også sukke i takt over det liv, der ikke længere er mit.
Digtsamlingen kommer aldrig til at balancere helt formfuldendt. Den er lidt for sjov, når det hele handler om Sims og underligt ordknap og undertrykt, når det handler om omsorg.
Jeg forstår godt, at det er hensigten, men det gav stadig et bumlet helhedsindtryk.
Wow klaustrofobisk. Føler mig ængstelig og fanget og ubehageligt til mode… fuck hvor forstår jeg bare godt barnets angst for at få skældud altså! Savner måske en lidt stærkere forløsning eller noget? Føler i hvert fald at jegets stemme reflekterer mere end der bliver fortalt direkte.
Virkelig god! Elskede alle hintsene til Sims. Den var virkelig godt og interessant skrevet, og jeg følte med forfatteren hele vejen igennem. Kan klar anbefales, specielt til Sims-elskere som jeg tror vil få mest ud af den da de forstår de små metaforer.
Jeg synes virkelig den er godt skrevet, men samtidig synes jeg, at den er for kort. Den kunne snildt have været dobbelt så lang. Jeg ville gerne have hørt meget mere om relationerne særligt mellem moren og faren samt hovedpersonen og broren. Sjovt med referencerne til sims, der repræsenterer en verden, hvor alt er nemt og kan kontrolleres, mens virkeligheden er uforudsigelse og kræver konstant vagtsomhed.
Kraftfuld debut! Om en hård barndom med sims som fristed men også hvor reaktion kommer frem. Jeg er ikke den dygtigste til at læse digte, men den her bog gjorde indtryk og har sat sig i mig. Kan sagtens genlæses.
Har aldrig spillet sims, men forstår det bedre nu. Personligt elsker jeg universer i universer og denne debutant elsker det også, det er ikke bare en flugt fra virkeligheden, det er en virkelighed. Her og der kunne jeg ønske mig endnu mere leg med sproget, men ærligt, så kunne det også bare være mig, der ikke har spillet nok sims.
Bogens bagsidetekst lyder som en ok interessant *roman* hvis der havde været en roman, men nu er det altså en digtsamling, og jeg forstår mig måske ikke nok på genren, men det gjorde ikke det store indtryk på mig. Jo, enkelte beskrivelser af morens !!!!!!!!!!-reaktioner over petitesser var da lidt gribende, men den smule tekst, bogen præsterer, er ikke nok til at komme så meget i dybden at jeg finder det vedrørende. Hvis forfatteren skriver en roman over samme emne, vil jeg dog gerne læse den, for jeg synes historien rummer potentiale.
Jeg må sige at jeg er dybt uenig i flere af de anmeldelser bogen har her, nogen der siger den føles forceret og at balancen mellem den nostalgiske humor og det alvorlige ikke fungerer og nogen der siger at de synes det er ærgerligt der bliver reflekteret mere end fortalt. Og jeg forstår hundrede procent hvor de kommer fra i det der, men som barn af en mor der minder utrolig meget som hendes, så føler jeg mig SÅ SET! Jeg synes det er perfekt vist fra et børneperspektiv hvordan et barns verden både kan føles godt og barnligt og virkelig ængsteligt. Hvordan man som et barn af sådan en forældre ender med at bo meget inde i hovedet og danne sig små forestillinger af virkeligheden, der både kan være fragmenterede, kaotiske og simple, frie og barnlige. Hvordan man kan være dybt detaljeorienteret og samtidig virkelig forvirret. For mig indeholder den her digtsamling præcis det følelsesregister jeg oplevede som barn og jeg er virkelig imponeret over hendes måde at skildre det fra et barns perspektiv 🤍⭐️ jeg synes den er virkelig vellykket!
Det er jo et genius move at lave en digtsamling der involverer The Sims. Ikke kun ved at skabe interesse straight away, men der er noget genkendeligt i hele samlingen hvor man nemt kan se sig selv i det — også selvom man måske ikke selv er vokset op med verbalt vold i familien.
Motherload er helt klart velskrevet og kreativt i dens udformning. Den skaber den helt rette stemning, hvor morens verbale udbrud udtrykkes gennem !!!!!!!!!!!!!! flere af stederne. Det siger så meget på trods af manglen på ord. Den er kraftfuld i formidlingen, hvor The Sims bliver en flugt fra hverdagen og hvor intrigerne i de velkendte karakterers liv giver den manglende magt tilbage til hovedkarakteren. Og er man selv vokset op med at spille The Sims, så er det også en ren nostalgi trip med referencer helt til loftet.
Det er en velfungerede debut der kun bliver hjulpet godt på vej ved at inkludere the Sims i digtsamlingens udformning. Jeg kan ikke forestille mig bogen på anden facon, og det siger jo også lidt om hvordan man selv er opvokset med spillet som en flugt fra hverdagen — om det så er samme flugt eller ej som hovedkarakteren, så er det da en flugt at glemme omverden og leve sig fuldkomment ind i spillets verden.
Jeg synes helt klart at det er en digtsamling der er værd at læse hvis man gerne vil have en fortælling om barndomstraumer, det at vokse op i en lille landsby, og det at søge tilflugt i en virtuel verden. Og ja, er man selv vokset op med spillet så er det helt sikkert også værd at læse for referencerne til karakterer, byer, og selve sproget (og så er det jo også en ret nice bog at eje, for hvor mange bøger har lige en plumbob på forsiden?).
Hvad synes jeg om den her digtsamling? Jeg så den på dette års bog forum (2025) og den fangede mit blik med det samme. Jeg kender jo godt termet motherlode fra the sims og skulle lige over at se hvad det handlet om. Dette er den første digtsamling jeg har læst udover martrialer fra folkeskolen, så det var en helt anden oplevelse en hvad jeg normalt plejer at læse. Den havde et lidt mærkeligt flow, så den blev lidt svær at læse. Men jeg ikke om det kun denne bog eller det bare sådan som digte/digtsamlinger at sat op. Men det gjorde virkelig at jeg lige skulle fokusere på hvad jeg læste da det lidt hoppede rundt i det. Den skrevet med sjov måde, som jeg tænker at der er mange der kan relatere til om det er det eller det andet. Og nøj man laver mange mærkelig ting når man den der bestemmer det hele. Jeg kan godt huske at man fik sine simmer til at juhu hele tiden. I am guilty of that too. Og gid man også kunne skrive MOTHERLODE i virkeligheden så man kunne få lidt hjælp. Jeg føler godt den kunne havde lidt længere og slut også på en måde lidt brat ud af ingen ting. Men måske kunne der jo komme en toer.
Sikke en debut. Bogen imponerer med sin enkle, men utroligt virkningsfulde fortælleteknik. Brugen af udråbstegn er genial. Den beskriver en relation så konkret uden lange forklaringer. Sindssygt kraftfuldt virkemiddel!
Særligt bemærkelsesværdigt er skildringen af moren. Hun får ikke hovedrollen på traditionel vis, men hendes personlighed og opførsel træder tydeligt frem gennem de hundredvis af udråbstegn. Det siger mere end nogen beskrivelse kunne have gjort.
Jeg har aldrig spillet Sims på så dedikeret vis som forfatteren, og misser helt klart nogle referencer, der havde gjort fortællingen endnu bedre - men det er jo selvforskyldt.
Som en fellow 96’er sims-pige med egen psykisk voldelige mor, rammer digtsamlingen lige i hjertet. Synes det ambivalente er så tilstedeværende - hvordan man som ung teenager kan formå (og måske er tvunget til) at være sin egen omsorgsperson og finde tryghed i de universer man selv skaber, årh. På en måde føler jeg at fortællingen ville være stærkere havde det været en roman. Det er som om det fragmenterede format ikke helt udløser fortællingens og Kærulv’s potentiale. Jeg glæder mig til at se en roman fra hendes hånd, gerne med den samme ambivalente 2000’er nostalgi - at en barndom kan være god og dårlig på samme tid. Og ja, så er Sofie jo bare genial med det omslag. Stærk debut!
vi må gro en form for mor i vores egen krop vi må se på hinanden med et blødere blik ikke bekrige eller håne men ae ae
En tidsmaskine i digtform, der kastede mig direkte tilbage til en barndom i 00'erne. Digterjeget oplever utryghed i hjemmet og flygter i stedet ind i spillet sims, der giver kontrol, forudsigelighed og eskapisme. Er vild med sproget og referencerne i bogen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
En hurtig digtsamling at læse, og den var god! Dog synes jeg, at det var vigtigt for min forståelse af digtene, at jeg vidste jf. bogens bagsidebeskrivelse, at den handlede om en psykisk voldelig mor og børnene i husstanden osv. Det gjorde det lettere for mig at læse bogen. Måske det ikke er sådan for andre. Men god debut!
Av hvor den ramte plet i følelserne. Det skræmmende hvor relaterbar denne digt debut er! Flot skrevet, især om et emne der kan være svært at få ramt plet. Omsorgssvigt big time! Og en søskende relation der bliver livsvigtig. Av!
Malende beskrivelse af et råt og forarmet opvækstmiljø, hvor et barn må trække vejret gennem simmernes paralelunivers, fri for verbale overfald og medfølgende skam, trods og vrede.