I Nanna Storr-Hansens diktsamling Bokträdtid knyts ett band mellan moderskapet och det omgivande landskapet – växterna, djuren, boken – ett band som också innebär ett avlägsnande från det omgivande samhället och en självvald isolering inom den egna familjen. I de vilda och nyckfulla dikterna ryms röster från många olika tider och platser: barnvagnspromenader i grannskapet, urskogen och internet – allt är en del av samma kretslopp och ekonomiska system.
Smuk hyldest til at komme ned i gear og lade sin krop gå i ét med naturens langsommelige vuggen og kriblen.
Digtene består af meget korte linjer - ofte kun et par ord - og spændingerne og betydningerne opstår ofte i versovergangene. I enjambementerne.
Hvert digt bevæger sig ofte mellem mange forskellige tider, som om alt er én samtid. Mosen og vandspejlet deri rummer viden og forbindelser, ligesom internettet gør det. Og jeg'et kobler sig op til åndedrættet og mærker rodnettet hvile under sig.
Nanna Storr-Hansen bedriver økodigtning forstået som en digtning, der skaber økosystemer mellem mennesker (ofte mor og barn), natur og teknologi; men oftest muliggjort gennem en afkobling fra hastigheden og en opkobling til langsomheden for at kunne mærke og være i, at alt er forbundet.
Jeg læser altid digte op for forbedre min forståelse men med denne digtsamling manglede jeg en form for sammenhæng mellem hvert digts linjer. Nogle gav mening andre gjorde ikke. Smukt skrevet men svær forståelig. Sad og læse digtene et par gange, min hjerne var lidt langsom. kunne godt lide brugen af naturen som analogi og hvordan moderskab og klimaforandringer blev omtalt. alt i alt idk mellem 3 og 4 stjerner, jeg er ikke henrykt.
Smukt meditativt læsning der forbinder en til verden på godt og ondt, kræver at man forholder sig til vores sammenhørighed til og overforbrug af naturen.