📚 Viktor skal passe sin lillebror Nuller. Tingene går ikke som planlagt, for pludselig er Nuller en Zombie. Viktor skal en masse igennem for at redde Nuller..
💭 Der er mange genkendelige elementer fra Minecraft universet, som vil vække genklang for yngre læsere. Der sker hele tiden noget nyt i historien, hvilket driver historien frem og fungerer rigtig godt.
Sproget er levende, men med kortere sætninger, som fungerer godt til yngre læsere. Spændings niveauet stiger undervejs og med en god forløsning til sidst. Sammenholdt med de genkendelige elementer fra Minecraft verdenen og et godt tempo i historien , så holder det interessen fanget.
Hvis jeg skulle komme med lidt kritik, så skulle det være, at der godt måtte have været lidt flere billeder til at understøtte teksten.
Helt sikkert en let læst bog, der kan anbefales til den stærke læser i slut 1.klasse eller fra 2.klasse. Den kan helt sikkert fange Minecraft drengenes interesse.