Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.
Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.
Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.
Amalie Laulund Trudsø er født i 1988 i Nordsjælland, hvor hun er vokset op på kanten af Øresund. Forfatteren bor nu på Vesterbro i København, og netop hovedstaden danner ramme for debuten Koordinater. Bogen følger en ung kvindes vej ind i byen og handler om, hvordan man tilegner sig et sted og gør det til et hjem.
Trudsø er cand.mag. i dansk og retorik fra Københavns Universitet og afsluttede uddannelsen med et speciale om steder i dansk litteratur. Stedets natur er altså af stor interesse for forfatteren, kunstnerisk såvel som videnskabeligt.
Sideløbende med sit forfatterskab er Amalie Laulund Trudsø gymnasielærer i dansk på Frederiksberg Gymnasium og har herudover forskellige skrivehold i København, hvor hun underviser i at skrive både skønlitterære tekster og sangtekster.
Skrevet i et sprog, som er svært at forstå, at nogen nogensinde ville kunne mestre. Jeg er evigt inspireret, må have denne bog liggende, som et opslagsværk for genial skrivekunst. TAK🧁
Wow en af de sødeste fortællinger jeg længe har læst! Elsker bøger der følger et helt liv med alle de gode og dårlige ting, virkelig en “page turner” ehheheh. En god sommerbog.
En smuk fortælling om livet som kvinde. 🥹💕Prioriteringer, kærlighed, skuffelser, passion, osv. Den har simpelthen næsten alle følelser og emner med, men fortalt med en flot og overskuelig måde.
Jeg er helt vild med forfatterens måde at skrive på. At hun formår, at korte 30 år ned på 269 sider, er helt vildt. Og man føler ikke det går hverken for hurtigt eller for langsomt - helt perfekt tempo💕
Købte bogen i min påskeferie på Skagen. Her stod den som ‘månedens anbefaling’. Og jeg er overrasket over, at jeg ikke havde set eller hørt om bogen inden. Den fortjener meget mere opmærksomhed.💕👏🏻
Amalie Laulund Trudsøs “Kunstnerhjem” får mig til at tænke på udtrykket “Hvis dit liv var en film, ville du så gide se den?” For hvor spændende er et menneskes liv? Hvor spændende er det for andre? Og lige netop her mangler jeg i den grad, at der er noget på spil i denne roman. Der sker ikke ret meget i sådan en hverdagslivsbeskrivelse. Men samtidig er det her, forfatteren er dygtig til at male. (!) et kvindeliv frem, som de er flest. Nemlig at mand og børn og husførelse fylder det meste - i hvert fald når man som her går tilbage til vores mødres tid i 1940’erne-1970’erne. På det punkt løser hun opgaven rigtig godt. Uden at nævne årstal får hun læseren til at fornemme, hvor vi er i historien ud fra tøjet, hjemmet, måden at lave mad på, ja selve middagsretterne. Men som roman betragtet synes jeg i den grad, at der mangler noget. Jovist, Signes drøm om at tegne og male må vige for pasning af tre børn og et hjem foruden en egoistisk mand, men hvor påtrængende er så egentlig den drøm? Hvad vil forfatteren fortælle os? At vi ville have flere kvinder, hvis de huslige opgaver var bedre fordelt? Jovist, men vi ville vel i det hele taget have flere kunstnere, hvis det var til at leve af. Trods den ok hverdags-kvindelivsbeskrivelse savner jeg at mærke, kunstens nødvendighed for at kunne kalde bogen “Et kunstnerhjem” - derfor kun 2 stjerner. Har hørt et interview med forfatteren, hvor det nævnes, at hun har skrevet speciale i miljøbeskrivelser i skønlitteratur. Dvs. “tapetet” bag en handling. Dette er så en tapet-bog! Flere unøjagtigheder afslører, at forfatteren ikke kender tiden og må forlade sig helt på - skal vi kalde dem “ældre vidner”. Det er ikke sandsynligt, at en 10-årig laver al maden. Hun har nok skrællet kartoflerne og vasket op, måske også gjort rent. Påstanden om, at en mor i den grad savner samværet med sine børn virker som et nutidsønske. Ikke realistisk i 40’erne-70’erne! Ej heller, at familien har telefon så tidligt, at man har haft genbrugsbutikker i 1960’erne - eller at de har bil i 60’erne.
Irriterende, når et voksent menneske siger “numse” om en voksens bagdel. Eller to gange bruger udtrykket “at sove lur”! Man kan vel tage en lur eller få en lur.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Sådan set bare en stille roman om et kvindeliv, men sproget er fuldstændig vidunderligt! Hold da op det er lækkert skrevet. Jeg fik mindelser til stemningen i Stoner.
Hvor har vi dog mange, fremragende danske forfattere, udover de meget kendte, som de fleste af os kender 📚❤️
Denne lille perle “Kunstnerhjem” af Amalie Laulund Trudsø er en forholdsvis ny roman, hvor man i nedslag over 4 årtier følger Signes liv fra barn til voksen kvinde - og selvom det er enkeltstående små tidslommer, er det så fint beskrevet, at jeg fornemmede Signe og hendes liv - og kom til at holde umådelig meget af hende.
Fremragende oplæst af Marie Tourell Søderberg (som jeg synes at flere og flere forfattere/forlag bruger til indlæsning, hvilket jeg godt kan forstå) - afgjort en forfatter jeg vil holde øje med
En meget lang indflyvning i romantisk hygge, inden ægteskabet pludselig sprænges. Derefter er der af og til meget givende refleksioner over tilværelsen mellem veninderne Signe og Lis, og bl.a. også omkring Signes forældre. Sproget er indimellem noget svulstigt, men rummer også fine linjer som: “Hun kan mærke fysisk, at han fjerner sig, ser for sig en linje, der strækkes ud og til sidst går over med et smæld.” Eller: “Jeg tror, man kan, hvad man skal.” De voksne er tilsyneladende aldrig syge, og børnene udnytter ikke Øresund til at sejle i. På den måde er det meget pludseligt at høre, at Erik ønsker at tage ud at sejle efter skolen. Bogen blev væsentligt bedre mod slutningen.
Læst på en dag i skyggen af den brændende sol, og det var rigtig godt tidsfordriv. Kan rigtig godt lide præmissen, en kvindes almindelige liv, men den har samme litterære ambitioner som en DR dramaserie, sagt på en anden måde: jeg har læst den, men den går nok i glemmebogen lige om lidt.
Så smuk en bog. Så velskrevet. Den malede de smukkeste billeder på min nethinde mens jeg åd den på få dage. Elsker kvinder og deres sammenhold og alt det de mestrer og formår. Fik også en ny respekt for mine bedstemødre 💘
En stærk fortælling om livet som kvinde op gennem 40’erne og frem til 70’erne. Om synet på familiestruktur, forventningen til kvinden i hjemmet som mor og kone - og om de seje, selvstændige kvinder. Og så er det maleriske sprog bare smukt.
Skøn roman om kvindeliv, moderskab og søstersind i efterkrigsårene. Med et tidsspænd på omkring 30 år på knap 300 sider er der fart på handlingen, men det er virkelig velskrevet og velkomponeret. Og som bonus får man sådan lidt Matador-vibe undervejs.
For at være helt ærlig så fandt jeg egentlig historien middelinteressant og karakterer er glemt igen lligeså snart sidste side er vendt, men sproget, skrivestilen, evnen til med få velvalgt ord at male landskabet og situationerne så tydeligt frem i mit hoved - Det fortjener alt muligt ros.
En anbefaling herfra og jeg er bestemt blevet nysgerrig på denne forfatter som jeg satser på at læse mere af i fremtiden.