88 % av alle kvinner forstår at menn ikkje kan røre seg fritt iblant oss. Resten tar feil.
Matriarkatets tidsalder rår, og det er lenge sidan det fanst frittgåande menn. Mennene blir trygt forvarte i avlssenter på avsidesliggande plassar som Lolland heilt sør i Danmark og Fanasgieddi langt nord i Noreg. Problemet er berre at den kollektive forståinga av kvifor det var så viktig å sperre mennene inne, er i ferd med å gå tapt, og tryggleiken på sentera er derfor ikkje like godt ivaretatt som tidlegare.
To kvinner blir besette av å redde ut ein hann. Den eine er desperat etter å få venner, den andre vil pare seg med han. Urkvinna Inga, som har levd gjennom alle tider og i dette livet er gjenfødd som same, sansar kva som er i ferd med å skje. Ho spenner reinsdyra for sleden og reiser frå Finnmark til Lolland. Ho må stanse kvinnene, for elles kjem samfunnet igjen til å bryte saman.
88 % er eit framhald av framtidromanen 11 %, som vann den gjæve danske bokhandlarprisen De gyldne Laurbær i 2022, og som vart hylla av kritikarane også her til lands.
Maren Uthaug (født 1972) er blogger, stribe-tegner og forfatter af halvt samisk, halvt norsk oprindelse.
Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence og har derfor siden haft en fast stribe i avisens kultursektion under overskriften Ting, jeg gjorde. Striben følger i minimalistisk stil tændstikkvinden Maren i hendes gøren og laden. Desuden har Uthaug siden 2009 haft bloggen Marens blog, hvor hun dagligt poster tekster, billeder og tegninger af, hvad hun går og laver.
Og sådan blev det er Uthaugs debutroman fra 2013 om en ung pige, der tvinges væk fra sin samiske verden og i stedet skal vokse op i Sønderjylland. Hele livet føler hun sig fremmedgjort, og derfor tager hun som voksen tilbage til barndommens land for at finde sine rødder.
Romanen modtog gode anmeldelser, bl.a. fra Klaus Rothstein, der i Weekendavisen, kaldte den for ”en særdeles vellykket debutroman.” Litteratursidens anmelder Line Hoffgaard skrev desuden om romanen: ”Maren Uthaugs debutroman er en velfortalt og original fortælling om tro, identitet og søgen efter rødder fortalt i en sørgmunter tone, så det både berører og underholder.” Læs hele anmeldelsen her.
Inden debutromanen har Uthaug udgivet en række andre bøger, herunder Ellers går det godt (2012), som er en graphic novel i stil med Ting, jeg gjorde. Bogen blev nomineret til tegneserieprisen Pingprisen i kategorien ”Bedste danske debut”.
En relativ ligegyldig efterfølger til 11%. Den første bog havde sin originalitet og world building og holdt læseren nysgerrig. I denne efterfølger er der ikke rigtigt noget nyt. Afsnit med en ny karakter, Inga, er næsten udelukkende en gennemgang af forfærdeligheder kvinder har været udsat for gennem tiderne. Rystende og vigtig viden, og det mest interessante i denne bog. Men det bliver også mere eller mindre klodset "monolog" der er til for læseren og ikke for narrativet. Det er ikke en dårlig bog har dog ikke meget at tilføje til 11%.
4.5* Elsker Uthaugs univers. Jeg synes bogen udvikler på 1'eren, men udfordrer også læseren med flere frustrerende (og seje) karakterer og ubehagelige beskrivelser hvilket er hvad hendes skriverier gør bedst. Jeg nyder at blive forarget og glæder mig over hvordan hun binder en historisk kvindefortælling ind i denne matriakalske fremtid.
Som altid med Uthaugs bøger er den velskrevet, sjov og tankevækkende - dog var den overordnede historie, for mig, mangelfuld og halvkedelig. Desværre den af hendes romaner, som jeg har været mindst begejstret for
En skuffende efterfølger til 11%. Alt det, der fungerede i 11%, udebliver i 88%. Jeg savner en medrivende handling; at karakterne udvikler sig; at trådene til sidst bindes sammen på uforudsigelig vis. Karakteren Inga bidrager med spændende viden om Evolutionen, på samme måde som karakteren Purr er kilde til information om centrene. Det er interessant i forlængelse af 11%, men det bliver til information for informationens skyld, og således ikke noget der bidrager til plottet, desværre. Jeg kedede mig.
jeg er ærligt en smule skuffet. Maren uthaug er måske en af mine yndlingsforfattere så havde måske også lidt urimelige forventninger. Det jeg elsker ved hendes bøger er hvordan personerne skaber en helt vild fortælling og hvordan man pludseligt sidder med kæben i bordet over karakterernes tilkobling som man så ingen måde havde regnet ud. Det synes jeg haltede meget i den her bog. Hun brugte karakteren inga som historiefortælleren hvilket jo egentlig er smart. Men det var bare slet ikke det samme som det andre bøger.
Inga fortalte historier om kvindeundertrykkelse og hvordan samfundet havde set ud. Samtidig mødte man både gamle karakterer og nye karakterer, men de havde ikke som sådan en spændende relation. Man fik fortalt en historie om drengen, ke, wendy, kali og purr, som ikke rigtig videreudviklede sig på over 200 sider, udover de sidste ca. 30 sider hvor hele plottet så ender med at ske.
Så alt i alt en god læseoplevelse, men nok bare ikke det jeg havde forventet. Også godt at hun bevæger sig lidt ud over hendes normale storylines i guess. Og man fik helt klart en fornemmelse af at en 3’er er på vej. Så måske den kan gøre det for mig 🫡🫶🫨
Vildt skør - Endnu mere end 11% Fedt at den var så samfundskritisk og virkelighedsnær Men i sidste ende kunne jeg bedre lide 11% og tror jeg har lidt svært ved at forstå meningen med bogen??
Er overbevist om, at hende Maren har været på stoffer eller psykotisk da hun skrev den her, for whaaaaat the fuck Budskabet er egentlig meget fin, men wow der er en syret historie
Forstod ikke helt formålet med bogen, men det var interessant at læse om hele samfundssynet på krop, kvinder, sex og ligestilling gennem årene. Er vild med Uthaugs samfundskritik og rå måde at skrive på 🤌🧎♀️
Such a hard job rating this book! The first books was a shocker and such a new idea that overwhelmed me in a good way! It was funny, interesting and thought provoking. I did miss that “how did all this happen” Element that dystopian novels have. We didn’t get to know how all this happens and how society ended up where we are now and how we the reader can stop it from happening to us. I was hoping book number two was going to take it up since book 1 was missing it. The histories of Inga sort of did it, but we didn’t get that fully. I did like the Inga parts for its history of how society treated women and felt really sorry for Purr as everyone was being so mean to her! But the rest of the book was a bit meh, like it wasn’t bad or anything but it wasn’t great! I mean book one begun with menstrual blood cookies so you gotta follow that! We did get teased for third book as it might be about that 1% who live as “the old times”. Maybe we will get the moral of the story there, who knows. But until now, the author is more of a “provocateur” than a “messenger”. We’ll see. So yeah, rating this one is not that easy, Inga parts were 5 stars, rest of book a 3,5 maybe (since they were a bit flat)? A good 4 star! Looking for book three!
Jeg likte at denne var skrevet med skiftende pov istedenfor én del til hver karakter. Det var gøy å høre hvordan sentrene var blitt til, og jeg digger Inga. Synes kanskje humoren kom fram mer her enn i første bok. Men slutten ble litt tam.
Elsker alt ved denne bog. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Det føles befriende i krop, sjæl og tanke at læse om køn, samfund, historie osv. på en helt anderledes måde, end jeg nogensinde har oplevet før. (På nær i 11% selvfølgelig) Det er simpelthen vidunderligt. Jeg føler mig opløftet og glæder mig til 1% 🙏🏼 Tænk hvis der blev lavet en miniserie over bøgerne. Tænk alle de flotte billeder med Inga og kragerne, alt det uhyggelige omkring Medea og horrorparken. Helst med et humoristisk twist som i bogen ... og alle de skønne kvinderoller... Jeg var forresten helt paf, da jeg læste 11% - denne gang var jeg mere klar 😂 Og de skal helt sikkert genlæses.
I liked it but I felt the story was missing a bigger plot. It was starting to get more interesting at the end but then it ended... I really didn't like the mental images of Purr with the cat 😑 Made me very uncomfortable. It was nice to visit a matriarchal world again and to imagine what it would feel like. Being able to live more freely without the fear of being attacked, harassed and worse by men.
11% er en af de bedste bøger, jeg har læst i år. I min top to, tror jeg. Og jeg har læst 50+ bøger i 2024 so far. Så jeg havde rimeligt høje forventninger til 88%! Også lidt for høje, skulle det vise sig, og jeg er faktisk en lille smule skuffet nu.
Det her var en underholdende bog. Og virkelig sjov! Jeg fnisede mig nærmest hele vejen igennem. Til gengæld synes jeg ikke den var så meget MERE end det. Der blev ikke tilføjet noget til verdenen, som jeg følte stort behov for at vide. Chok-effekten var ligesom aftaget med første bog. Og jeg var ikke super vild med karaktererne.
Jeg kunne meget godt lide Inga, og hendes gennemgang af årtusindeners tyranni af mænd mod kvinder var både interessant og sjovt skrevet. Det fik bare historien til at føles mindre som en sammenhængende historie og mere som en (lidt tynd?) historie med en masse feministisk skrift ind imellem. Sammen med bogens opbygning, hvor man sprang mellem pov's, ofte i korte kapitler, var det med til at gøre, at historien aldrig nåede at blive rigtigt intens eller medrivende for mig, som Uthaugs andre bøger har gjort.
Slutningen var meget Uthaugsk, og fordi jeg elsker dét, elskede jeg også den.
Alt i alt var jeg rigtig godt underholdt, selvom bogen aldrig nåede de højder, jeg ønskede. Måske var der bare tale om såkaldt Middle Book Syndrome? Jeg vil i hvert fald se frem til at læse 1% om forhåbentligt ikke alt for længe.
Svært at leve op til 11%. Vild med at møde både nye og gamle karakterer, men manglede lidt den endelige sammenkobling som var både i forgængeren og i Uthaugs andre bøger. Kæmpe fan af Inga, men havde måske håbet på lidt mere forløsning end det møde man fik med de andre karakterer. Om ikke andet kan man se frem til den sidste 1% 🏝️
En bog og speciel bog, ligesom den første. Jeg synes det var fedt at læse den i sammenhæng med den første for at det føltes som en forlængelse og at man kunne huske de små detaljer i handlingen og hos personerne. Jeg kunne bedre lide denne end den første da de havde et fedt perspektiv på de kritiske sider af nutidens samfund og også fortidens og hvordan mænd virkelig har styret - dog er jeg ikke sikker på om alt helt passer da det jo selvfølgelig har nogle tvist der gør det passer bedre til bogen og dens handling - men det var god og spændende læsning.
Jeg var ret stor fan og godt underholdt af 11% i sin tid for 2,5 år siden, men den her ... levede ikke helt op til mine forventninger. Hvor bind 1 var original og havde en spændende worldbuilding, var det her i højere grad bare information på information. Ingas rolle var langt hen ad vejen blot at give baggrundsviden, og det var da ganske interessant og underholdende, men jeg savnede noget handling. Purr var bare verdens mest irriterende hovedperson. Jeg møder sjældent en hovedperson, jeg afskyr, men det skete altså her - især alt det med hendes katteamning og narcissisme. Tja, det føltes desuden, som om bogen sluttede meget pludseligt, men der er da lagt op til en efterfølger, og hvis det er de 1%, jeg tror, bliver det nok en lidt mere spændende bog.
NÆSTEN så god som 11%, men der manglede lidt handling. Jeg elskede at følge personerne, og det var på intet tidspunkt kedeligt. Og Maren Uthaug brug af humor og ironi er spot on. Når det er sagt, synes jeg, at der manglede lidt mere til historien - bl.a. mere end blot en benævnelse af, hvad 88% betød. Mere oprør! Og hvor jeg dog elskede Inga💖💖
Siste boken denne sommerferien. Passer bra, for jeg leste bok en forrige sommerferie. Likte bok en godt, likte denne like godt, eller kanskje bedre underveis, men så kom jeg til slutten, og den taklet jeg ikke like godt. Uthaug skriver veldig enkelt og godt, jeg har smilt masse gjennom denne historiske vandringen.
fortsættelsen af 11% hvor vi lærer mere om Purr, Wendy, Inga, mændene på centrene og historiske tilbagekig på kvinders og mænds forhold. sproget er levende og da jeg endelig kom i gang var det en pageturner.
Ik den bedste, men ok. Savnede lidt mere reel handling udover purrs evindelige usikkerheder og wendys syre-slange-trips. Mere spændende mod slutningen, men så slutter den også ret weird, og hele oplevelsen føltes faktisk lidt som et one-night-stand uden klimaks, - ironisk nok, når nu orgasmerne fylder så meget i dette univers? Men altså ok, er spændt på den næste.
Absolutely LOVE what Uthaug did by adding Ingas POV!
In my opinion every woman should read this book - what am I saying? EVERYONE should read this! (Even though a lot of men probably will feel offended). With a lot of humor and emotions (and WEIRD characters, that you miraculously all of a sudden seem to like, or atleast not hate) she created this universe of ‘what if the world was run by women, and the only things you can use men for, are for producing offspring and having fun’. If this doesn’t make you want to read the book immediately.. give it a chance - it is worth it.
Although i rarely read books twice, I would def. read this again!