De kedelige kendsgerninger er, at mænd i snit lever kortere end kvinder, har større problemer med at komme gennem uddannelsessystemet, ofte er uden nære relationer, og deres dialog med lægen er vanskelig. Samtidig fylder mænd i de triste statistikker over selvmord, misbrug og tidlig død. Med lune og nedslag i sit eget liv tegner Svend Aage Madsen, psykolog og førende mandeforsker, et portræt af det mangfoldige mandeliv og skitserer en vej frem, der kan give flere gode, lange og sunde mandeliv.
Bogen er til mænd og kvinder – og særligt vigtig for nye fædre; mænd, der oplever sig udfordrede af de nye tider; kvinder, der ikke forstår deres ægtefælle, og drengemødre. Og den er også til læreren i klasselokalet og lægen i konsultationen, der er sat på prøve.
Kort ARGUMENTER FOR MÆND kan læses af alle nysgerrige mennesker, der interesserer sig for mænd og deres liv, udfordringer og muligheder.
I det øjeblik et argument – eller blot en antydning af en agenda – begynder at ligne en position, hvor det er "synd for manden" i en ligestillingskontekst, bliver jeg hurtigt skeptisk. Derfor var jeg også skuffet over Svend Aage Madsens bidrag til Feministiske klassikere læst af mænd (2025), hvor han med Simone de Beauvoir i hånden forsøger at analysere manden som det andet køn.
Det skal dog siges, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det er min egen position og forforståelse, der gør, at jeg har brug for, at der tages meget tydelig afstand fra denne "synd for manden"-position. Jeg mener ikke nødvendigvis, at det er Madsens intention med teksten, men jeg kan ikke vriste mig fri af denne læsning. Det virker for mig slet og ret intuitivt forkert at tage den diskurs i brug på den måde, han gør det. Det er ikke, fordi han direkte benytter sig af "synd for manden"-positionen, men det er den fornemmelse, jeg får.
Derfor var det for mig (med mit begrænsede kendskab til Svend Aage Madsen) også overraskende, hvor meget bedre Argumenter for mænd fungerer. Det skyldes nok dels, at Madsen her ikke tager udgangspunkt i et feministisk hovedværk og forsøger at omformulere det med manden i centrum – og så skyldes det især, at bogen i højere grad handler om at kortlægge og forstå mandens position i en række centrale sociale og samfundsmæssige sammenhænge uden at gøre det til en konkurrence om, hvilket køn der bør anses for at være 'det andet køn'. Argumenter for mænd er ikke en bog, der siger, at det er synd for manden. Tværtimod er det en bog, der i store træk forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være mand i dag, med de mangfoldigheder af forståelse dette spørgsmål fører med sig – og hvordan den moderne idé om manden stadig er i forandring, generation for generation. Det handler blandt andet om, hvordan fædre i højere grad engagerer sig i deres børn, og hvordan denne udvikling både er vigtig og positiv.
Alligevel oplever jeg, at Madsen i størstedelen af bogen argumenterer for, at mænd gør ting på bestemte måder, uden rigtigt at forholde sig til, om det nødvendigvis bør være sådan – eller om det netop er en kulturelt betinget adfærd, som det er muligt og ønskværdigt at ændre. Han skriver f.eks., at manden identificerer sig mere med sin funktion end med sine følelser, at han har sværere ved at tale om sine problemer, og at han er dårligere til at tage til lægen. Der er ikke nødvendigvis noget problem i at konstatere disse ting – de er sikkert godt funderet i Madsens årelange forskning – men det kunne have styrket teksten, hvis han også havde reflekteret over, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fastholde mænd i disse mønstre. Madsen bruger i høj grad disse karakteristika som et udgangspunkt for, hvordan man strukturelt kan tilpasse samfundet, så det bliver mere spilbart for mænd (min sportsanalogi – ikke Madsens). Men man kunne have ønsket sig en diskussion af, om det også er nødvendigt at ændre mændenes selvforståelse – altså en mere grundlæggende drøftelse af det kulturelle og sociale i manderollen.
Derudover stiller Madsen ofte mænd og kvinder over for hinanden på måder, der fremstår skematiske. Kvinder taler med hinanden, skaber relationer, søger læge, taler om følelser, er sundere, mindre ensomme, får højere karakterer og tager længere uddannelser – alt sammen fordi de, ifølge Madsen, gør ting anderledes eller er anderledes indrettet end mænd. Til tider minder det om en “Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”-præmis, og det kunne være gavnligt, hvis Madsen havde tydeliggjort, hvordan han arbejder med køn. Det er ikke klart, hvorvidt han forstår køn som biologisk determineret, socialt konstrueret – eller et komplekst samspil mellem de to. Det fremstår tydeligt, at han tænker køn som delvist socialt, men netop fordi dette ikke ekspliciteres, bliver det svært at aflæse, hvordan man egentlig skal forstå de mønstre, han beskriver. Når han for eksempel skriver, at mænd ikke taler om deres helbred eller følelser, efterlades læseren i tvivl om, hvorvidt dette er en kulturel vane eller en biologisk disposition. Og det bliver et problem, fordi man som læser risikerer at tolke hans argumenter som udtryk for et essentialistisk kønssyn – selv hvis det ikke er det, han mener. Derfor mangler bogen en mere tydelig positionering i forhold til, hvad Madsen egentlig forstår ved køn.
Det er netop også denne uklarhed, der gør det vanskeligt at vurdere, hvordan man skal forstå mandens rolle i de strukturelle problemer, som Madsen beskriver. Ser han manden som et offer for systemer eller som en aktør med ansvar for sin egen situation? Her synes jeg faktisk, at bogen gør det nogenlunde klart, at Madsen ser mænd som begge dele. Fokus er dog primært på strukturerne – altså på, hvordan eksempelvis sundhedssystemet og uddannelsessystemet er indrettet på måder, der ikke i tilstrækkelig grad matcher mange mænds måder at være til på. Men det betyder ikke, at mændene frakendes ansvar – selvom Madsen ikke gør det klart, hvilken rolle dette ansvar bør have. Bogen forsøger blot at skitsere, hvordan man fra systemets side kan blive bedre til at tage højde for den virkelighed, mange mænd lever i.
Særligt stærk er analysen af sundhedsvæsenets manglende evne til at blive "spilbart" for manden. Systemet er tilrettelagt på en måde, der ikke matcher mange mænds måde at interagere og opfatte sig selv på. Derfor kommer mange mænd enten for sent – eller slet ikke – i kontakt med læger og behandlere. På samme måde peger Madsen på problemer i uddannelsessystemet: Alt for mange drenge føler sig hverken set, hørt eller mødt i undervisningen. Det får konsekvenser, der blandt andet kan aflæses i kønsfordelingen på videregående uddannelser. Her er budskabet ikke, at drenge er “ofre”, men at systemiske forhold bidrager til frafald og fravær – og at det bør tages alvorligt.
Madsens hovedpointe er tydelig og velformidlet: Mænd, forstået som køn, er overset på flere centrale områder – og det er ikke i strid med en ligestillingsdagsorden at tage dette alvorligt. Tværtimod.
Alt i alt er det en letlæst og tilgængelig bog, der gør et vigtigt stykke arbejde. Særligt fagpersoner inden for omsorg, sundhed og pædagogik – samt forskere inden for disse områder – kan have stor gavn af at læse Argumenter for mænd.
Spændende læsning, dykker ned i mange af de emner, der fylder i debatten om mænd, og hvordan maskulinitet skal fylde og forstås i dag: bl.a. barsel til fædre, de høje selvmordsrater og ensomhed blandt mænd. Faglig og letlæselig med personlige anekdoter også fra hans oplevelser med klienter m.m. Fedt indspark til snakken om køn, hvis man interesser sige for ligestilling samt mental og fysisk sundhed
Der er masser af interessant viden og fakta. Der er gode ting om de ændrede fædreroller men også masser at være bekymret for mht. bl.a mænds sundhed. Mentalt og psykisk. Desværre bliver bogen meget på boomerne. Det nævnes ikke så tit direkte men er ret tydeligt i eksemplerne og diskussionen. Mange sider handler om boomere der ikke tager til lægen og jeg savner mere fokus på den nye generation af disillusionerede mænd der søger mod kvindefjendske fællesskaber på nettet. En trussel mod ikke blot kvinder men også alle andre mænd. Det fik kun ca. 10 sider i bogen. Når vi taler om mænd i 2025 og i fremtiden syntes jeg det burde være det største fokus.
En bog, jeg blev en hel del klogere af, også fordi den sætter ord på mange ting, jeg har observeret, men ikke har formået at sætte i system eller helt forklare.
Virkelig mange vigtige pointer, og selvom det stilistisk trækker lidt ned, at nogle af dem gentages mange gange, så trækker dette omvendt også op, for der er vist ingen tvivl om, at de skal gentages mange gange og i mange sammenhænge, før der for alvor sker noget. Tror de fleste vil blive klogere på både mænd og kvinder af at læse denne bog.
Det er en fin bog til at afdække de forskellige udfordringer, som mænd har. Og der bliver også peget på løsninger. Men det er lidt slående, at mange af løsningerne er, at samfundet skal lave opsøgende arbejde og støtte yde støtte til (hans NGO’s) mandegrupper for at kunne hjælpe mænd bedre.
Det bliver hele tiden understreget at mænd og kvinder er forskellige og har brug for støtte på forskellige måder. Men hvis man fx gjorde som feminismen foreslår og opdragede mænd og kvinder ens, så mænd også i højere grad lærte at udvise omsorg og pleje deres relationer, så ville mænd jo også lide mindre af ensomhed.
Så for mig at se understreger og styrker løsningsforslagene i bogen bare fokusset på forskellene mellem kønnene - selvom det egentligt er tydeligt, at ambitionen med bogen er en anden; nemlig at få mænd til at lære noget af kvindekampen og få et mere mangfoldigt syn på, hvad det vil sige at være mand.
I mine øjne bliver den alt for personlig. Han er landets fremmeste mandedebattør, og jeg lytter altid til hans udtalelser, for han sætter fingeren på det rette sted. Men for mig fremstår bogen som en lang annonce for Forum for Mænds Sundhed samt hans tidligere arbejde for at sætte mænd på dagsordenen. Jeg havde nok ønsket mig nogle nybrud fra klassikerne: mænd lever kortere, og de kan komme til at leve længere vha. sociale relationer, fordi det medfører større grad af sundhed osv., at mænd ikke med det samme nødvendigvis har sproget i deres magt, når det gælder det indre liv, så man altså skal spørge og derefter tie, og at der bør være et enormt fokus på at få løftet samfundsbunden, som mænd i høj grad udgør ved at tale om manden som køn.
Dog er den velskrevet og yderst tilgængelig, og det vinder den sine stjerner på.
En klog og kærlig bog, der burde ligge på både natbordet og lærerværelset. Svend Aage Madsen skriver med varme og indsigt om mænds liv og om alt det, vi sjældent får talt ordentligt om: ensomhed, sundhed, faderskab, følelsesliv og manglen på nære relationer.
Med personlige nedslag og solide fakta viser han, at ligestilling ikke er en kamp mellem køn, men et fælles projekt, hvor både mænd og kvinder vinder. Det er en bog, der udvider vores blik kke bare på mænd, men på hele vores samfund.
Perfekt gave til en nysgerrig far, en engageret lærer eller enhver, der tror på, at fællesskab og forståelse gør os stærkere.
Fremragende pionerarbejde. Fuld af aha-oplevelser undervejs - både for mandlige og kvindelige læsere. En bog der gør klog og som gjorde mig en del mere fortrøstningsfuld på mine sønners generations vegne.
Læs den og giv den videre til dine sønner og mandlige venner. Push den forsigtigt og åbenhjertigt til et par af kvinderne i dit liv, evt. med denne formulering fra bogen: 'Det er vigtigt at slå fast, at kønnenes måde at kommunikere på ikke er ens. Derfor skal vi ikke forvente, at der ud af enhver mand til sidst springer en kvinde. I stedet vil vi se en mangfoldighed af måder at vare mand på.'
Interesting book about why (some) men struggles in danish society in fatherhood, education, health and networks. The author reads the audiobook and he is unfortunately really bad at it. Struggling reading with long pauses and repeats of text.