Er du utro, så har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej. Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten - hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?
Utrolig mange gentagelser - og selvom bogen giver anledning til eftertænksomhed, så er det hverken i den retning jeg havde håbet, og ej heller med den dybde jeg trængte til. Måske hvis ikke alle gentagelserne havde været der, så havde der været plads til mere dybde ipå bogens 60 sider.
Fin basal introduktion til netværksteori. De fejl og problemer der er i bogens teori, og dem er der bestemt en del ret vigtige af, er dem der generelt kendetegner hele netværksteorien og er derfor ikke denne bogs skyld.