What do you think?
Rate this book
Inden året er omme
Undertitel: Hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde
I vintermørket på årets første dag laver Lea Korsgaard en liste. Hun har sat sig for at se alle danske sommerfuglearter på et enkelt år. Hun ved ikke noget om sommerfugle. Hun ved ikke, hvorfor hun vil se dem. Hun ved bare, at noget kalder på hende. Det er som et sug.
Listen med sommerfuglene fører hende ud i landskaber, hun ikke anede, eksisterede. Hun går på ældgammel havbund og i bakkedrag lavet af algeskelleter. Hun bliver ledt til hemmelige steder af mennesker, der tilbyder deres hjælp. Jagten fører også ind i bøgerne, filosofien og mytologiens verden. For lige siden mennesker begyndte at tænke over meningen med livet og døden, har sommerfuglen symboliseret håbet om genfødsel – og konfronteret os med tilværelsens største spørgsmål: Hvorfor lever vi? Og hvad lever vi for?
I vintermørket på årets første dag laver Lea Korsgaard en liste. Hun har sat sig for at se alle danske sommerfuglearter på et enkelt år. Hun ved ikke noget om sommerfugle. Hun ved ikke, hvorfor hun vil se dem. Hun ved bare, at noget kalder på hende. Det er som et sug.
Listen med sommerfuglene fører hende ud i landskaber, hun ikke anede, eksisterede. Hun går på ældgammel havbund og i bakkedrag lavet af algeskelleter. Hun bliver ledt til hemmelige steder af mennesker, der tilbyder deres hjælp. Jagten fører også ind i bøgerne, filosofien og mytologiens verden. For lige siden mennesker begyndte at tænke over meningen med livet og døden, har sommerfuglen symboliseret håbet om genfødsel – og konfronteret os med tilværelsens største spørgsmål: Hvorfor lever vi? Og hvad lever vi for?
312 pages, Paperback
First published March 13, 2025
116 people are currently reading
728 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 94 reviews
August 24, 2025
What a wondrous read. I rarely read nonfiction, and never about butterflies, but this book was something special: a woman’s journey in finding and seeing all species of Danish butterflies in one year. It’s not like she was a specialist or had any reason for doing this: she just woke up one day and realized that she wanted and needed to do this.
This book is good because she teaches us about different butterflies and their close connection to nature while also telling us about her everyday life: mingling family life with three boys, a husband and a job while also taking the car on several hour-long drives to find butterflies in nature. Interspersed with this are beautiful illustrations of the butterflies she finds.
I liked this because it was educative and different from what I normally read, and it will definitely make me look at butterflies in a different light whenever I spot one in the future.
This book is good because she teaches us about different butterflies and their close connection to nature while also telling us about her everyday life: mingling family life with three boys, a husband and a job while also taking the car on several hour-long drives to find butterflies in nature. Interspersed with this are beautiful illustrations of the butterflies she finds.
I liked this because it was educative and different from what I normally read, and it will definitely make me look at butterflies in a different light whenever I spot one in the future.
April 22, 2025
Er på vej hjem fra Berlin, sidder i toget og har lige læst ‘Inden året er omme’ af Lea Korsgaard færdig.
Bogen er nu fyldt af æselører med angivelse af vigtige steder, som jeg må vende tilbage til.
Bogen får mig til at tænke på de dage i Berlin, som netop er overstået. På den ene side fyldt op af storbyens travlhed og konstante puls, turisterne, som kom de samme steder som os, overforbrug, vækst og den ubehagelige side af det liv, vi lever. På den anden side beriget af skønt samvær, betaget af fælles oplevelser - fra Yoko Ono på Neue Gallerie med det evigtgyldige budskab om fred, til Holocaust og koldkrigsmonumenter med det evigtgyldige budskab om krig og had, som har fået fornyet næring de seneste år.
Korsgaards bog lægger op til refleksion og eftertænksomhed, og der er et hav af steder at dvæle ved. Fx at vi begræder at Børsen og Notre Dame-kirken brænder - de er værdifulde for vores kultur og erindring. Men ‘Når det kommer til vores natur, har den stået i flammer i mere end hundrede år. Omfanget af tabet er ubegribeligt i sine dimensioner’ (s 216).
På Humboldt Forum besøgte vi den tankevækkende udstilling ‘After Nature’, og midt i Berlin, ved en gruppe hængebirk, lavede vi en lydoptagelse af fuglesang, som var helt magisk. Øjeblikket efter opdagede vi, at stedet var hvor den tidligere førerbunker lå…
Min læsning af ‘Inden året er omme’ blev flettet sammen med den kontekst jeg var i, mens jeg læste. Er sikker på at æselørerne vil blive genbesøgt, og at bogen vil flette sig ind i flere sammenhænge i mit liv. For bogens budskab er mere relevant end nogensinde. Det man kender, passer man på.
Kæmpestor anbefaling af en fremragende bog
🌟🌟🌟🌟🌟
Bogen er nu fyldt af æselører med angivelse af vigtige steder, som jeg må vende tilbage til.
Bogen får mig til at tænke på de dage i Berlin, som netop er overstået. På den ene side fyldt op af storbyens travlhed og konstante puls, turisterne, som kom de samme steder som os, overforbrug, vækst og den ubehagelige side af det liv, vi lever. På den anden side beriget af skønt samvær, betaget af fælles oplevelser - fra Yoko Ono på Neue Gallerie med det evigtgyldige budskab om fred, til Holocaust og koldkrigsmonumenter med det evigtgyldige budskab om krig og had, som har fået fornyet næring de seneste år.
Korsgaards bog lægger op til refleksion og eftertænksomhed, og der er et hav af steder at dvæle ved. Fx at vi begræder at Børsen og Notre Dame-kirken brænder - de er værdifulde for vores kultur og erindring. Men ‘Når det kommer til vores natur, har den stået i flammer i mere end hundrede år. Omfanget af tabet er ubegribeligt i sine dimensioner’ (s 216).
På Humboldt Forum besøgte vi den tankevækkende udstilling ‘After Nature’, og midt i Berlin, ved en gruppe hængebirk, lavede vi en lydoptagelse af fuglesang, som var helt magisk. Øjeblikket efter opdagede vi, at stedet var hvor den tidligere førerbunker lå…
Min læsning af ‘Inden året er omme’ blev flettet sammen med den kontekst jeg var i, mens jeg læste. Er sikker på at æselørerne vil blive genbesøgt, og at bogen vil flette sig ind i flere sammenhænge i mit liv. For bogens budskab er mere relevant end nogensinde. Det man kender, passer man på.
Kæmpestor anbefaling af en fremragende bog
🌟🌟🌟🌟🌟
October 24, 2025
Jeg ved ikke, om jeg havde regnet med at være lige så begejstret for denne, som de fleste anmeldere var. Men det er jeg altså. Det er helt fremragende formidling – lige til at gå til. Formidling af alle mulige slags viden – ja, bogen er nærmest som en slags højskoleophold, hvor man lærer om natur, filosofi, litteratur m.m.
Korsgaard deler generøst ud af sin store almenviden, og samtidig følger vi hende på den ret intense jagt efter at få set 64 sommerfugle på et år. Det lyder måske lidt anstrengt eller fortænkt, men hun opdager naturen undervejs. Ikke som noget, vi med vores intellekt skønner på eller noget, vi ved, vi skal bevare og passe på, men noget hun mærker helt ind i sjælen. Og er ret god til at formidle, så man (måske) også selv kan mærke, hvor vigtigt det er at begribe, at vi ER naturen, samtidig med, at vi tror, vi kan bruge den som en uendelig ressource.
Et sted skriver hun om de to store kulturskatte, der er brændt de senere år, Notre Dame og Børsen. Og minder os om, hvordan vi (ja, måske ikke os alle sammen) nikkede til, at bygningerne da helt sikkert skal genskabes, koste hvad det vil. Umistelig kulturarv, var et udtryk, der blev brugt rigtig mange gange. Og hvorfor har vi det så ikke sådan med vores jordklode, naturen omkring os, fjordene, åerne, overdrevene, etc.? Og ja, det er dælme et godt spørgsmål!
Og hvorfor forstår vi mere, når vi ved mere? Korsgaard skriver: "En sommerfugls øjne er sammensat af en masse enkeltøjne, og på samme måde kunne man beskrive det vidende øje. Det registrerer mere. Konturerne, farverne, overfladernes beskaffenhed står ligesom tydeligere frem. Noget todimensionelt, kulisseagtigt, blev tredimensionelt, rumligt."
Det hun beskriver ovenfor er forskellen på at kigge på en grøftekant uden viden om blomster og insekter og med viden. Men det gælder jo alt muligt!
Læs den højt for din partner eller din ven, eller pres den ned i halsen på dine hel- og halvvoksne børn. Required reading.
Korsgaard deler generøst ud af sin store almenviden, og samtidig følger vi hende på den ret intense jagt efter at få set 64 sommerfugle på et år. Det lyder måske lidt anstrengt eller fortænkt, men hun opdager naturen undervejs. Ikke som noget, vi med vores intellekt skønner på eller noget, vi ved, vi skal bevare og passe på, men noget hun mærker helt ind i sjælen. Og er ret god til at formidle, så man (måske) også selv kan mærke, hvor vigtigt det er at begribe, at vi ER naturen, samtidig med, at vi tror, vi kan bruge den som en uendelig ressource.
Et sted skriver hun om de to store kulturskatte, der er brændt de senere år, Notre Dame og Børsen. Og minder os om, hvordan vi (ja, måske ikke os alle sammen) nikkede til, at bygningerne da helt sikkert skal genskabes, koste hvad det vil. Umistelig kulturarv, var et udtryk, der blev brugt rigtig mange gange. Og hvorfor har vi det så ikke sådan med vores jordklode, naturen omkring os, fjordene, åerne, overdrevene, etc.? Og ja, det er dælme et godt spørgsmål!
Og hvorfor forstår vi mere, når vi ved mere? Korsgaard skriver: "En sommerfugls øjne er sammensat af en masse enkeltøjne, og på samme måde kunne man beskrive det vidende øje. Det registrerer mere. Konturerne, farverne, overfladernes beskaffenhed står ligesom tydeligere frem. Noget todimensionelt, kulisseagtigt, blev tredimensionelt, rumligt."
Det hun beskriver ovenfor er forskellen på at kigge på en grøftekant uden viden om blomster og insekter og med viden. Men det gælder jo alt muligt!
Læs den højt for din partner eller din ven, eller pres den ned i halsen på dine hel- og halvvoksne børn. Required reading.
July 8, 2025
Er meget begejstret dels for Lea Korsgaards vilde idé om at ville se alle danske sommerfuglearter på et år, dels for den bog, som der kom ud af bestræbelserne. Jeg slugte bogen, som var det en krimi, og går nu rundt og spotter sommerfugle i landskabet 🦋 Well done 👏🏻
April 1, 2026
Forfatteren beslutter sig for at se alle danske sommerfugle på et år. Man følger hendes jagt og udvikling fra lægmand til sommerfuglejæger, indflettet er filosofiske og religiøse betragtninger om naturen og samfundet. Spændende bog.
January 10, 2026
hold da op en god bog! super fængende sprog - jeg er helt paf
May 5, 2026
Elskede virkelig den her bog. Fantastiske betragtninger om naturen og menneskers rolle i den, om livet og døden, og om hvorfor man pludseligt kan blive manisk optaget af sommerfugle. Leas sprog og fortælleevne er noget særligt. Kæmpe anbefaling herfra.
August 21, 2025
Bogen føltes lidt som en gentagelse af nogle af pointerne i Less Is More, men den er super vigtig til at nå ud til et bredere publikum om en vigtig dagsorden.
October 29, 2025
Ved ikke meget andet om sommerfugle end, at de som alle andre arter i vores naturfjendtlige land, er voldsomt truede! Det bekræfter Lea godt og grundigt med dette mesterværk om at finde og dokumentere de danske sommerfugle som endnu findes her.
Pakket ind i smukke naturbeskrivelser, filosofiske, litterære og personlige vidnesbyrd skildrer hun både sommerfuglenes udseende, levesteder og måske ikke mindst de mere eller mindre kendte eksperter som hun frekventerer for at nå målet: at se og fotografere alle danske sommerfugle på en sæson.
Det skal ikke røbes om hun lykkes med projektet, men jeg kan sige så meget, at hele familien bliver inddraget.
Smuk bog.
Pakket ind i smukke naturbeskrivelser, filosofiske, litterære og personlige vidnesbyrd skildrer hun både sommerfuglenes udseende, levesteder og måske ikke mindst de mere eller mindre kendte eksperter som hun frekventerer for at nå målet: at se og fotografere alle danske sommerfugle på en sæson.
Det skal ikke røbes om hun lykkes med projektet, men jeg kan sige så meget, at hele familien bliver inddraget.
Smuk bog.
March 9, 2026
Om lidt afleverer jeg “Inden året er omme” på biblioteket, på vej hjem besøger jeg den lokale boghandel og investerer i mit eget eksemplar, så jeg med god samvittighed kan lave æselører og masser af noter når jeg læser den igen!
Her er spænding og stof til eftertanke i en grad jeg ikke havde forestillet mig. Min varmeste anbefaling! Tak Lea Korsgaard
Her er spænding og stof til eftertanke i en grad jeg ikke havde forestillet mig. Min varmeste anbefaling! Tak Lea Korsgaard
July 16, 2025
Jeg blev selv ret bidt af sommerfugle af at læse den her bog, og selvom jeg bedst kunne lidt selve jagten på sommerfuglene end alle de reflekterende afsnit om sommerfuglene i kulturen osv., så var også disse afsnit rigtig fine.
Der kommer et ret tungt, men nødvendigt afsnit, om menneskets udryddelse af MANGE dyrearter. Efter det afsnit blev man meget bevidst om menneskers ødelæggende kraft, og det gør en ret modløs. Det er svært at glædes over en kvindes fund af en bestemt sommerfugl, når så mange arter er udryddet pga. os. Det er dog slet ikke en kritik af bogen, da det var et meget nødvendigt perspektiv at få med.
Der kommer et ret tungt, men nødvendigt afsnit, om menneskets udryddelse af MANGE dyrearter. Efter det afsnit blev man meget bevidst om menneskers ødelæggende kraft, og det gør en ret modløs. Det er svært at glædes over en kvindes fund af en bestemt sommerfugl, når så mange arter er udryddet pga. os. Det er dog slet ikke en kritik af bogen, da det var et meget nødvendigt perspektiv at få med.
June 1, 2025
Lea Korsgaard skriver blændende og formår næsten gnidningsfrit at inddrage filosofi, teologi, natur-, kultur- og familiehistorie mv. i sin sommerfuglejagt.
Selvom vi har flere meget dygtige naturformidlere i Danmark, er det vigtigt, at også lægfolk som Korsgaard får en dybere indsigt i biodiversitetskrisen og formår at formidle den til andre lægfolk. Som Korsgaard tydeliggør og som jeg også selv har oplevet, giver viden og kendskab til arterne og økosystemerne en større forbundethed til naturen og en forståelse for, hvad vi er ved at miste. Læs bogen, kom ud i naturen og bliv selv fortryllet.
Selvom vi har flere meget dygtige naturformidlere i Danmark, er det vigtigt, at også lægfolk som Korsgaard får en dybere indsigt i biodiversitetskrisen og formår at formidle den til andre lægfolk. Som Korsgaard tydeliggør og som jeg også selv har oplevet, giver viden og kendskab til arterne og økosystemerne en større forbundethed til naturen og en forståelse for, hvad vi er ved at miste. Læs bogen, kom ud i naturen og bliv selv fortryllet.
April 8, 2026
Hvis jeg kunne få alle til at læse en bog, så skulle det være denne.
Grundlæggende tror jeg ikke på, at der findes godt eller ondt i verden. Det hele er bare. På den måde har vi mennesker ingen som helst forpligtelse overfor naturen, ligesom det ikke er forkert at dræbe sin nabo. Der er ikke noget der er forkert, ligesom der ikke er noget der er rigtigt - stenene vaskes op på stranden af bølger uden intentioner, rovdyrene dræber for at overleve. Når menneskene en dag uddør, sammen med milioner af andre arter, så vil nye opstå. På det tidspunkt vil det være en kendsgerning at der er varmere, der er iltsvind i søerne, der mangler store pattedyr til at afgræsse skovene og der er et stort hulrum i jorden hvor der før var olie og kul. Det er bare sådan jorden ser ud på det tidspunkt, og det er der ikke noget galt med som sådan.
Men jeg tror på, at vi mennesker bør skabe en verden vi gerne vil bo i. Og hvis vi fortsætter med at leve som vi gør, tror på at den økonomiske vækst er uendelig, uundgåelig og altafgørende, så er landet ikke til at genkende om 100 år. Eller, der siger jeg vist noget forkert; jeg mener nok nærmere at en person der levede for 100 år siden ikke ville kunne genkende landet som det er nu. Klimaforandringer og biodiversitetskrisen er ikke i vores fremtid, men i vores nutid. Vi lever konsekvenserne nu. Og min generation, der er født efter årtusindeskiftet, vil ikke vide hvordan det var at leve i en tid, hvor man skulle tørre forruden af efter at have kørt bil. Jeg er bange for, at min generation ikke vil se at det står skidt til om 20 år, fordi det har stået skidt til hele deres liv.
Jeg sidder her og prøver at finde ud af hvorfor dem, som ikke kæmper for naturen, vælger at lade være. Måske er det bare en klassisk “jeg-kan-ikke-se-ud-over-min-egen-næse”. Altså at man måske godt kan lide naturen men man har et job at passe og huset skal i øvrigt renoveres. Man er måske ikke opmærksom på HVOR slemt det står til. Desuden kan det føles som en helt afsindigt uoverskuelig opgave, at vende en så stor skude til at have en lidt mere konstruktiv, og lidt mindre altødelæggende, retning. Så er det nemmere at give op.
Andre profitterer af ødelæggelsen, dem forstår jeg bedre. De har fundet ud af, ligesom mig, at de helt basalt set ikke har en forpligtelse overfor planeten. Hvis de ikke er troende, hvilket jeg tvivler på de reelt er, så er deres tankegang at de lever denne ene gang på jorden, og de må hellere profittere. Og så er det ligemeget om de ødelægger verden og mennesker imens, det kan jo være ligemeget når man er død om 30 år.
Vi har ingen moralske forpligtelser her i livet. Vi er født uden samtykke og blot for at kunne videreføre vores genetik.
Men vi har en mulighed for at skabe lige præcis dén virkelighed vi gerne vil leve i. Jeg vil gerne leve i et lige og frit samfund. Jeg vil leve i et samfund hvor vi er betænksomme, hjælpsomme og empatiske. Derfor udøver jeg disse principper. Dette er også evolutionært - vi har indgået en pagt med hinanden, når vi deltager i samfundet, som kommer samfundet og det gennemsnitlige menneske til gode. Hvis vi bryder denne pagt bliver vi frihedsberøvet.
Jeg vil også gerne leve i et land, hvor der er mere end 2% vild natur, og hvor arter ikke uddør hvert år. Jeg vil også gerne leve i et land som kan blive ved med at producere sin egen mad og fange fisk i eget vand. Derfor kæmper jeg naturens kamp når jeg kan.
Det gør mig glad, at siderne i Leas bog er blevet vendt og elsket af så mange mennesker. Hendes bog har den perfekte blanding af logos, ethos og pathos. Hun starter helt fra bunden af med det tungere filosofi, og tager os i hånden på vores fælles færd i dette vejrbidte landskab. Men hun er en ambitiøs guide alligevel, tør godt at introducere fagsprog. Allerede inden jeg var færdig med bogen har jeg refereret til den et utal af gange i mine daglige samtaler.
Åh, hvor jeg håber at nogle af de lidt mere passive naturelskere er blevet grebet af bogens univers, som paradoksalt set er det univers de har levet i hele deres liv, men uden at se. Jeg håber at nogle af dem er blevet grebet til en sådan grad at de går på gaden og skriver under på borgerforslag, at de planter hjemmehørende arter i haven og køber lidt mindre svinekød end før.
Ultimativt burde vi alle i verden ville det samme - bevare alt det smukke, alt det rigtige, alt det som mennesket er forankret i, som selve vores kød og blod er lavet af. Så skal vi bare i fælleskab stå op imod de der få meget rige personer. Hvor svært kan det være?
Grundlæggende tror jeg ikke på, at der findes godt eller ondt i verden. Det hele er bare. På den måde har vi mennesker ingen som helst forpligtelse overfor naturen, ligesom det ikke er forkert at dræbe sin nabo. Der er ikke noget der er forkert, ligesom der ikke er noget der er rigtigt - stenene vaskes op på stranden af bølger uden intentioner, rovdyrene dræber for at overleve. Når menneskene en dag uddør, sammen med milioner af andre arter, så vil nye opstå. På det tidspunkt vil det være en kendsgerning at der er varmere, der er iltsvind i søerne, der mangler store pattedyr til at afgræsse skovene og der er et stort hulrum i jorden hvor der før var olie og kul. Det er bare sådan jorden ser ud på det tidspunkt, og det er der ikke noget galt med som sådan.
Men jeg tror på, at vi mennesker bør skabe en verden vi gerne vil bo i. Og hvis vi fortsætter med at leve som vi gør, tror på at den økonomiske vækst er uendelig, uundgåelig og altafgørende, så er landet ikke til at genkende om 100 år. Eller, der siger jeg vist noget forkert; jeg mener nok nærmere at en person der levede for 100 år siden ikke ville kunne genkende landet som det er nu. Klimaforandringer og biodiversitetskrisen er ikke i vores fremtid, men i vores nutid. Vi lever konsekvenserne nu. Og min generation, der er født efter årtusindeskiftet, vil ikke vide hvordan det var at leve i en tid, hvor man skulle tørre forruden af efter at have kørt bil. Jeg er bange for, at min generation ikke vil se at det står skidt til om 20 år, fordi det har stået skidt til hele deres liv.
Jeg sidder her og prøver at finde ud af hvorfor dem, som ikke kæmper for naturen, vælger at lade være. Måske er det bare en klassisk “jeg-kan-ikke-se-ud-over-min-egen-næse”. Altså at man måske godt kan lide naturen men man har et job at passe og huset skal i øvrigt renoveres. Man er måske ikke opmærksom på HVOR slemt det står til. Desuden kan det føles som en helt afsindigt uoverskuelig opgave, at vende en så stor skude til at have en lidt mere konstruktiv, og lidt mindre altødelæggende, retning. Så er det nemmere at give op.
Andre profitterer af ødelæggelsen, dem forstår jeg bedre. De har fundet ud af, ligesom mig, at de helt basalt set ikke har en forpligtelse overfor planeten. Hvis de ikke er troende, hvilket jeg tvivler på de reelt er, så er deres tankegang at de lever denne ene gang på jorden, og de må hellere profittere. Og så er det ligemeget om de ødelægger verden og mennesker imens, det kan jo være ligemeget når man er død om 30 år.
Vi har ingen moralske forpligtelser her i livet. Vi er født uden samtykke og blot for at kunne videreføre vores genetik.
Men vi har en mulighed for at skabe lige præcis dén virkelighed vi gerne vil leve i. Jeg vil gerne leve i et lige og frit samfund. Jeg vil leve i et samfund hvor vi er betænksomme, hjælpsomme og empatiske. Derfor udøver jeg disse principper. Dette er også evolutionært - vi har indgået en pagt med hinanden, når vi deltager i samfundet, som kommer samfundet og det gennemsnitlige menneske til gode. Hvis vi bryder denne pagt bliver vi frihedsberøvet.
Jeg vil også gerne leve i et land, hvor der er mere end 2% vild natur, og hvor arter ikke uddør hvert år. Jeg vil også gerne leve i et land som kan blive ved med at producere sin egen mad og fange fisk i eget vand. Derfor kæmper jeg naturens kamp når jeg kan.
Det gør mig glad, at siderne i Leas bog er blevet vendt og elsket af så mange mennesker. Hendes bog har den perfekte blanding af logos, ethos og pathos. Hun starter helt fra bunden af med det tungere filosofi, og tager os i hånden på vores fælles færd i dette vejrbidte landskab. Men hun er en ambitiøs guide alligevel, tør godt at introducere fagsprog. Allerede inden jeg var færdig med bogen har jeg refereret til den et utal af gange i mine daglige samtaler.
Åh, hvor jeg håber at nogle af de lidt mere passive naturelskere er blevet grebet af bogens univers, som paradoksalt set er det univers de har levet i hele deres liv, men uden at se. Jeg håber at nogle af dem er blevet grebet til en sådan grad at de går på gaden og skriver under på borgerforslag, at de planter hjemmehørende arter i haven og køber lidt mindre svinekød end før.
Ultimativt burde vi alle i verden ville det samme - bevare alt det smukke, alt det rigtige, alt det som mennesket er forankret i, som selve vores kød og blod er lavet af. Så skal vi bare i fælleskab stå op imod de der få meget rige personer. Hvor svært kan det være?
September 29, 2025
Inden året er omme falder ind under en af mine yndlingsgenrer, når jeg læser på engelsk – at blande en form for dagbogsfortælling med et naturtema, ofte et mindre projekt/en rejse af en art, man har sat sig for i en periode, men også fortællinger om en anden levevis i kontakt med naturen; jeg nævner i flæng: Goshawk Summer, Meadowland, H is for Hawk, The Place of Tides, The Shepherd’s Life, A Woman in the Polar Night osv. osv. Det er en vellidt genre på engelsk, inden for hvilken der udgives mange bøger årligt, og som har sine egne priser, men den har aldrig været særligt udbredt på dansk. Så da jeg læste om denne, blev jeg begejstret og tænkte, at det MÅTTE jeg støtte.
Købt blev den for noget tid siden, og nu er den også læst, og mine tanker er overvejende positive. Jeg har fået et helt andet blik på sommerfugle, og jeg ærgrer mig en anelse over, at jeg har læst den nu her, hvor vi bevæger os mod vinter, og sommerfuglene er færdige med at flyve for i år. Jeg håber, jeg kan holde min begejstring kørende til næste forår og forsøge at være mere opmærksom på de små væsner, der sommetider næsten uænset flakser rundt iblandt os.
Bogen skiftevis fortæller om forfatterens sommerfugleprojekt i ”nuet” og dykker ned i forskellige emner, som mere eller mindre direkte relaterer sig til sommerfugle. Sommerfugleturene slugte jeg råt, de var en kæmpe fornøjelse at læse. Til gengæld havde jeg måske ønsket lidt mindre tid og plads brugt på filosofiske overvejelser og abstrakte tanker om vores forhold til konceptet genfødsel, Gud i naturen og mange andre virkelig tørre emner. Nogle af tingene var ikke helt uvæsentlige, men fyldte simpelthen for meget, og noget ved skrivestilen i disse afsnit var dybt uengagerende. Fortællingerne om andre og tidligere tiders samlere og eksperter var spændende nok, og afsnittene om vores indvirkning på naturen var nødvendige og ganske passende.
Købt blev den for noget tid siden, og nu er den også læst, og mine tanker er overvejende positive. Jeg har fået et helt andet blik på sommerfugle, og jeg ærgrer mig en anelse over, at jeg har læst den nu her, hvor vi bevæger os mod vinter, og sommerfuglene er færdige med at flyve for i år. Jeg håber, jeg kan holde min begejstring kørende til næste forår og forsøge at være mere opmærksom på de små væsner, der sommetider næsten uænset flakser rundt iblandt os.
Bogen skiftevis fortæller om forfatterens sommerfugleprojekt i ”nuet” og dykker ned i forskellige emner, som mere eller mindre direkte relaterer sig til sommerfugle. Sommerfugleturene slugte jeg råt, de var en kæmpe fornøjelse at læse. Til gengæld havde jeg måske ønsket lidt mindre tid og plads brugt på filosofiske overvejelser og abstrakte tanker om vores forhold til konceptet genfødsel, Gud i naturen og mange andre virkelig tørre emner. Nogle af tingene var ikke helt uvæsentlige, men fyldte simpelthen for meget, og noget ved skrivestilen i disse afsnit var dybt uengagerende. Fortællingerne om andre og tidligere tiders samlere og eksperter var spændende nok, og afsnittene om vores indvirkning på naturen var nødvendige og ganske passende.
August 6, 2025
For nogle år siden begyndte jeg pludselig fra den ene dag til anden at undre mig over hvad sommerfuglene i min have egentlig hed. Jeg vidste, der var en, der hed en nældens takvinge, men ikke hvordan den så ud. Jeg havde simpelthen bare brug for at kende ordene for det, der var lige udenfor mit vindue, men som jeg ikke anede hvad hed.
Nu har det spredt sig fra sommerfuglene til fuglene, fra fuglene til de andre insekter og fra insekterne til planterne. Gad vide, hvornår jeg begynder at interessere mig for hvad mine naboer hedder…
Nå, Lea Korsgaard fik samme indskydelse som mig, men hun fik den i mere ekstremistisk grad. I stedet for at holde sig til det hun så, besluttede hun sig for at se alle danske dagsommerfugle på et år. Og det er der kommet en glimrende bog ud af.
Hun svarer måske på spørgsmålet om, hvorfor jeg fik lyst til at kende verdens navne omkring mig. Hun fortæller også en del om sommerfugle – og i vanlig essayistisk stil er der en million afstikkere, så bogen handler i virkeligheden mere om teologi, idéhistorie, Marx og græsk mytologi end havens bevingede gæster.
En gang i mellem er de logiske koblinger fra at finde en spejlbredpande til at tale om hele universets skabelse lidt tynde, men det går nok, for hun skriver klart og med fascinationskraft.
Nu har det spredt sig fra sommerfuglene til fuglene, fra fuglene til de andre insekter og fra insekterne til planterne. Gad vide, hvornår jeg begynder at interessere mig for hvad mine naboer hedder…
Nå, Lea Korsgaard fik samme indskydelse som mig, men hun fik den i mere ekstremistisk grad. I stedet for at holde sig til det hun så, besluttede hun sig for at se alle danske dagsommerfugle på et år. Og det er der kommet en glimrende bog ud af.
Hun svarer måske på spørgsmålet om, hvorfor jeg fik lyst til at kende verdens navne omkring mig. Hun fortæller også en del om sommerfugle – og i vanlig essayistisk stil er der en million afstikkere, så bogen handler i virkeligheden mere om teologi, idéhistorie, Marx og græsk mytologi end havens bevingede gæster.
En gang i mellem er de logiske koblinger fra at finde en spejlbredpande til at tale om hele universets skabelse lidt tynde, men det går nok, for hun skriver klart og med fascinationskraft.
August 23, 2025
Tankevækkende måde at gøre biodiversitetskrisen virkelig. Lea Korsgård begiver sig ud i et spændende projekt og arbejder med sommerfuglen som dyr, men også hvad den står for og hvordan vi tolker den. Til tider blev bogen lang og akademisk, og jeg ville bare gerne vide om hun fandt sine sommerfugle. Men bogen fik også mere dybde af hendes perspektiver, som lå ud over selve jagten på de 64 sommerfugle. Jeg oplever nu mig selv spejdende efter sommerfugle hver gang jeg er udendørs.
November 6, 2025
Fantastisk bog! Ikke blot om sommerfuglenes fascinerende liv og “habitus” men også om oplevelser af den værdifulde natur, som vi mennesker ikke tager særligt godt vare på, og dermed ødelægger grundlaget for en masse sommerfuglearters og andre dyrs uddøen. Samtidigt kalder oplevelsen af naturen på refleksioner om meningen med tilværelsen i al almindelighed - så vi er både omkring tro, etik, naturvidenskab og filosofi - helt “naturligt”.
Læs bogen - den er guld værd, ikke mindst fordi forfatteren forstår at formidle sine oplevelser,så man mærker dem helt inde i hjertet.
Læs bogen - den er guld værd, ikke mindst fordi forfatteren forstår at formidle sine oplevelser,så man mærker dem helt inde i hjertet.
April 28, 2026
Denne bog vil meget, familie, alle sommerfugle, biodiversitetsbudskab og idéhistorie og videnskabshistorie. Der er smukke naturbeskrivelser og begejstring for forfatteren Nabokov. Der er fællesskabet irl og online med andre sommerfuglejægere. Forfatteren tegner også smukke billeder af sommerfugle. Hun magter alt. Og på den måde mister hun lidt etos i mine øjne. Dvælen er ikke det hun gør i, og det skurrer i forhold til emnet. Men jeg bliver inspireret til at tage kamera med på tur.
August 16, 2025
Hun folder emnet ud som sommerfuglevinger, wauw
September 7, 2025
føler mig helt bestøvet. Bare læs den
January 1, 2026
Smuk bog om jagten på de danske sommerfugle. Mange filosofiske betragtninger og inddragelse af kilder. Velskrevet og spændende.
January 6, 2026
mageløs
April 7, 2026
Julegave fra min far ♥️ sådan en smuk bog. Slutningen var nok min yndlings del
April 25, 2026
Om at jagte de 64 danske sommerfuglearter i læbet af et år, få et tættere forhold til naturen og måske forstå meningen med livet. En meget fin bogoplevelse.
November 2, 2025
5,5/10 ⭐️
October 18, 2025
Jeg havde ikke ventet at en bog om et tosset sommerfugleprojekt ville optage mig så meget og føre mig så vidt omkring både i måden at iagttage natur på og i europæisk filosofi. Men det gjorde den.
Jeg må dyrke min lille sommerfugleinteresse mere systematisk - men man skal åbenbart passe på ikke at blive fanatisk :-)
Jeg må dyrke min lille sommerfugleinteresse mere systematisk - men man skal åbenbart passe på ikke at blive fanatisk :-)
July 23, 2025
Bogen har et godt budskab og formål, hvor jeg lærte
en masse nyt om sommerfugle. Jeg mistede dog tit den røde tråd i bogen, da den ofte skiftede til et nyt emne, som virkede lidt henklattende og ikke så flydende at læse. Måske andre kan lide denne fortællerstil bedre.
en masse nyt om sommerfugle. Jeg mistede dog tit den røde tråd i bogen, da den ofte skiftede til et nyt emne, som virkede lidt henklattende og ikke så flydende at læse. Måske andre kan lide denne fortællerstil bedre.
August 13, 2025
Der hvor Lea Korsgaard muser over Freuds tanker om sommerfuglene, og besluttet sig at at gå over til bogreolen for at bladre igennem hans samlede værker, hvilket er noget tid siden hun sidst har gjort, er det mest irriterende jeg har læst i mit liv.
August 16, 2025
De afsnit, der handler om jagten på sommerfugle, er ret interessante. De øvrige dele, som ikke relaterer sig til jagten, indeholder kulturelle referencer, digressioner og forfatterens tanker, der ofte er kedelige. Det er uklart, hvem bogen henvender sig til; læsere med forudgående viden vil finde mange forklaringer overflødige.
Desuden virker det hyklerisk, at forfatteren reflekterer over klimaforandringer, mens hun rejser med bil.
Desuden virker det hyklerisk, at forfatteren reflekterer over klimaforandringer, mens hun rejser med bil.
June 1, 2025
Fin bog med mange gode betragtninger og referencer (som man får lyst til at læse i stedet). De bedste historer er andres og forfatterens egen blegner lidt i sammenligning. Småfejl, som ødelægger læseoplevelsen, gør at den ikke kommer over to stjerner. F.eks ‘’Jimi Hendrix, forsanger i The Doors […]’’ (s.283)
Displaying 1 - 30 of 94 reviews