Det Knuste Hjertes Visdom er essensen af den hemmelige lære, som Yeshua Nazaræeren og Mariam Magdalene uderviste i for totusinde år siden. Gennem tiden er denne lære med jævne mellemrum blevet åbenbaret i brudstykker og i spredte glimt, men med nærværende bog er der hermed skabt syntese af den smukke visdom om det hele menneske.
"Et nyfødt menneske er en Gral fyldt med den lifligste stilhed. Men hurtigt fyldes Gralsbægeret med larm og lektier. For kun sådan kan mennesket inkarnere. Der kommer et tidspunkt, midtvejs i livet, hvor larmen bliver uudholdelig, og lektierne har forvandlet sig til løgn. Da må Gralsbægeret tømmes, for at det igen kan fyldes med stilhedens livgivende nektar."
Bogen er resultatet af forfatterens arbejde med Akasha, samt mange års studier af det aramæiske Ny Testamente, apokryfe, gnostiske og ikke-gnostiske skrifter, alkymistiske tekster samt Filos skrifter.
Bogen er gennemillustreret med meditative motiver i farver, udført af Peter Fich, Pamela Matthews og Gert Ørnbøll.
Lars Muhl har gjort det fint og endda rigtig godt. Vi kan virkelig være stolte over, at denne mand har sat sig grundigt ind i det aramæiske sprog samt evangelierne og tør og vil viderebringe dette til os andre. Derfor en stor ros! Dog kan jeg sommetider føle små bitre sidebemærkninger mellem linjerne som giver små trækninger i maven. Føler nærmest jeg er skole elev med følelsen, at læreren ikke kan lide mig eller jeg skal gøre mig fortjent til hans accept. Det er lidt synd, når nu Lars har så mange gode ting at sige. Desuden er jeg ikke enig i, at alt behøver få den rette betydning fordi det kan gradbøjes mere. Eks. fadervor som vi kender den, har på aramæisk flere betydninger. Og ifølge Lars Muhl er det vigtigt at vi kender disse betydninger, da vores indlærte ikke har "nøglen". Jeg vil dog mene, at det kommer an på hvilken tilgang man har til fadervor. Hvis man ikke kan finde nøglen, budskabet i fadervor som vi kender den, er det måske fordi man ikke mærker efter hvad ordene gør ved én når de fremsiges. Det behøver man ikke flere oversættelser til som hjælp. Nøglen ligger jo i ordet og det er ligegyldigt om det er på aramæiske, svensk eller polsk. Vi finder forståelsen når vi beder. Men sommetider kommer den forståelse først efter man har mærket smerten. Der bliver skrevet at hvis sproget er begrænset vil ens verden også være det. Det bliver også postuleret at det aramæiske sprog kan åbne op for en anden bevidsthed end eks. det danske. Det er helt igennem forkert og jeg vil faktisk antage dette som datidens og de skriftkloges udsagn. Det var jo netop disse Jesus var oppe imod. Dem som havde ordet i deres magt og med deres dundertaler kunne få enhver til at ryste i. frygt over at herren ikke elskede dem. Nu er det nærmest som "HVIS IKKE DU MESTRE DET ARAMÆISKE SPROG; THI DU VIL IKKE FÅ ADGANG TIL HIMMERIGET". Det er ærgerligt med disse udsagn i en bog som eller rummer så meget godt!