7/11

by Caspar Eric

7/11 er en melankolsk pop-digtsamling der handler om kærlighed og om at forsøge at være en person. 7/11 er dokumentarisk poesi der udforsker kravet om at være lykkelig, blandt andet. Det er et portræt og en beretning direkte fra nutiden til nutiden.

Genres: Poetry, Danish, Denmark

128 pages

First published January 1, 2014

About the author

Caspar Eric er født i 1987 og har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 debuterede Caspar Eric som forfatter med poesi-udgivelsen ”7/11”. Det var med Caspar Erics egne ord en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Men det var også en bog om København, om kærlighed, om det, der er og sker lige nu. Og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Caspar Eric modtog desuden debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for ”7/11”.

”7/11” er Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.

Senest har Caspar Eric udgivet langdigtet Nike (2015). I denne bog tager Caspar Eric udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (dvs. spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores. Med sin konfrontation af samfundets problematiske italesættelse af personer med handikap vakte Caspar Erics ”Nike” stor debat og omtale i medierne.

Fotograf: Viktoria Wendel Skousen, 2015

Reviews

[Anna]

Kunsten i at kunne presse så mange popkultursreferencer som muligt i hvert digt. Det fungerede ofte helt vildt godt, da det nogle steder virkede ærligt og som noget man kunne relatere til. Andre gange var det bare pisse irriterende. Caspar Eric var generelt nogen gange pisse irriterende - Vi har fattet det. Du er cool og lytter til cool musik og ser fede indie film. Ironien og genialiteten er selvfølgelig at meget af det jo handler om netop at passe ind og det at skulle lide bestemte ting så man har noget at snakke om - men det var altså lidt for irriterende og konstrueret for at det fungerede godt.

Det blev også meget indelukket da det udelukkende handler om Eric og hans indre følelsesliv: Jeg ved ikke om jeg er så vild med den danske poesi trend om at skrive en personlig "rant" om noget og så bare indføre linebreaks og voila - du har et digt!

[Anna]

coveret ligner noget fra en af de bøger som ens skolebibliotek havde stående som i alt var 50 sider og handlede om mega relaterbare ting som 'forhold' 'fest' og uuuh 'sex', men bogen er egentlig ret god og er en af den slags hvor man bare føler sig hjemme og 'flydende' mens man læser den

[Mads]

The best of Eric's three poetry books.
7/11 feels like a debut, it is well written and constructed with many funny, relatable and insightful lines. I felt entertained and engaged throughout.
Even though I read them in scrambled order (Nike, Avatar, 7/11) this feels fresh and interesting compared to the other two (especially Avatar) where the pop culture references and clever/whiny inner monologues grow somewhat stale after a while. I don't know any other 27 year olds who worry so excessively about fitting in and being cool at parties etc., it seems like something a 15 year old would worry about at times.
Eric's style seems like kind of a one trick pony though, I hope he will attempt to evolve and expand his poetry moving forward.

[Michella B.]

"Og mere youghurt"

[David Sand]

må få 5 stjerner for dengang at få mig til at blive interesseret i poesi

[Malou Holm]

Helt okay bog, dog en jeg hurtigt glemmer tror jeg.

[Victoria]

Denne digtsamling er en bombe af prosaisk sprog, intime seancer og hudløse ærlige statements. Caspar Eric skriver, så man kan mærke det. "7/11" handler om kæresteforhold, om ting der går i stykker, og om hvordan man håndterer dette (eller ikke gør). Eric spiller som altid et interessant og levende samspil mellem jeg'et og dets forhold til de andre personer, som virkelig er tåkrummende, men samtidig livsbekræftende på sin helt egen specielle måde. Digtsamlingen er ret meta i både form og sprog, og der springes rundt mellem alle mulige detaljer og episoder. Jeg synes, at "7/11" mange gange er for forvirrende og ikke-indbydende at læse, fordi der sprænges sådan rundt mellem alt muligt, og at der er mange halvinterne referencer, som jeg ikke formår at forstå. Jeg har svært ved at hitte ud af, hvad der reelt er sket, inden digtet er skrevet (og for den sags skyld også imens det skrives), men det er måske pointen med hele langdigtet...

[Pouline Bjerregaard]

What does the Danish youth think about in 2014.
This poetry book gives a glimpse into a young person, who has recently experienced a break-up and the anxiety about the post-break-up phase rummages inside their brain. Also, about being young and experiencing life with no money, drugs, parties and concerts. Not to mention 7/11 and their babybites.
If poetry was popart and littered with popcultural references this book would be it. Even the hashtags at the end of each poem adds a new dimension to the way we percieve peotry.
The author has managed to force the concept of poetry into the modern computer/social media age, only for the poems to be somewhat okay.
All in all an interesting, but okay debut.

[Anna Nøhr Tolstrup]

Jeg ville gerne give 7/11 3,5 stjerner, men det er jo ikke muligt. Min oplevelse er, at ordene får lov at flyde og flyve på samme tid, hvilket jeg synes har en finhed og noget lækkert over sig. Jeg oplever dog samtidig en distance til digtene, som jeg ikke havde i Avatar. Tror jeg havde slugt alle de strømmende følelser i digtene, for nogle eller en del år tilbage. Der havde jeg sikkert givet den 5+

[Thomas Rasmussen]

Portræt af kunstneren som et ungt menneske.

Hmmmmm hvad skal man sige. Den er virkelig god. Også selv om hans Nike er endnu bedre.

Men den her stritter næsten perfekt mellem ulykkelig kærlighed og counter strike.

[Laura Goret]

Jeg holder mig fra at give 2 stjerner som rating, da jeg simpelthen læser 7/11 10 years too late - jeg ville sikkert have relateret til en masse, og syntes den var smuk og vild, og havde måske givet den 4 stjerner, i 2014. Om ikke andet, er 7/11 et flashback, som jo er cute nok i sig selv.

[Patricia]

Og mere Youghurt

[andrea brynnum]

mig der er høj kulturel

[Denise]

Reading Rush 2019
- for the book with purple on the cover challenge and an author's first book challenge

[Hannah]

Og mere yoghurt

[Marie]

God læse oplevelse, men lidt nem at glemme.

[Caroline Stadsbjerg]

Jo længere jeg bevægede mig med digtene, jo mere følte jeg alting. Måske blev jeget mere sympatisk i sin kærestesorg, måske lærte jeg bare sproget at kende.

[Alma Risted Thordal]

Kan man overhovedet rate poesi (?)

[Ellen Orris]

er lidt i tvivl om han ville have mere yougurt???

[Simon Bager]

Læste den i et stræk. Måske er det følelsen af identifikation med et 27-ish-årigt jeg, der kæmper med kærester, økonomi og øl, måske er det sprogets legende blanding af engelske låneord og Københavnske talemåder, jeg ved det ikke - men jeg digger det. Og så aner jeg ikke om det bare er noget han siger, eller han virkelig tager så meget MDMA?

[NLillebro N. L.]

Jeg havde det som om jeg hørte digte skrevet af Yayha Hassan..... OG DET ER IKKE ET KOMPLIMENT 😒 for mig er det her den værste gang mundlort man kan skrive (undskyld mit sprog) og spilde papir og regnskov på at skrive “og mere yoghurt” jeg ved ikke hvor mange gange, men så mange at jeg blev provokeret af at hører på det til sidst, hvilket højst sandsynligt også var meningen... desværre.

[Liva Helio]

jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene. det er en lidt fjollet bog, men det er også en ret gribende bog, og måske det er en rammende bog.
samtidsbillede eller noget

[Olgaliva]

Jeg vil ikke give den stjerne (lige nu), men den er fremragende.

[niels munk]

Endelig fik jeg læst den her bog
Jeg kan godt forstå hypen og omtalen den fik på sin tid. Minder vel også på en måde om "digte 2014" men på en chat-nede-på-jorden-agtig måde 8)
Jeg synes Caspar er ret sjov. Han er til tider grum, men aldrig på en måde hvor det bliver for tungt.
Men om bogen i sig selv har lyst til at være tungere.... det kan godt være jeg fornemmer det..
Jeg kunne godt lide alle hans referencer og måden han behandler jeg'et/selvet på igennem bogen.
Og tankevækkende hvordan ting alligevel skifter ... der er ikke lang tid fra 2014-17 - tre år - men alligevel kan man se tendenser fra den tid som der er viklet videre på nu.
Hvilket måske kan bortforklare hashtagsne, som måske dengang kunne være/var trendy? Eller måske var de også lidt kiksede der? Det ved jeg ikke, jeg prøvede i hvert fald på at ignorere dem...
Kh