Historien om Marie Grubbe er historien om adelskvinden der blev født ind i samfundets absolutte top, blev gift med kongens søn − og endte på bunden som fattig og forarmet kromutter på Falster.
Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.
Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.
Der er en scene i 'Dyrets år' hvor en velkomstkomite af musikanter og drabanter står frysende og venter i snevejr, på Marie Grubbes søster og svoger ankommer til Maries mands slot. Denne scene gav en umiddelbar forståelse for den uvished, en person af den tid levede med.
Efter at have lagt bogen fra sig, er fornemmelsen af at den er skrevet på baggrund af en misforståelse. Det er gætværk: men misforståelsen kunne være, at forfatterinden i kilderne har oplevet den samme empatiske forbindelse med Marie Grubbe, som scenen med drabenterne i sneen inspirerer, misforståelsen har været at projektet med, at skildrer Maries skæbne, har være det rigtige projekt for Hørslev, men fristelser for at sætte sig selv i scene, som forfatterinden der tager livtag på historien, har været stor. Men for gendigteren af historien er der faldgrubber, hvis du ikke er nede med dit kildemateriale bliver karakterne karakterløse og fortællingen frigid, Hørslev interesse for projektet virker til at have været overfladisk.
Jeg har læst Lone Hørslevs digte og hørt hendes sange med fornøjelse. 'Dyrets år' er den første bog jeg har læst. Jeg er sikker på at komme til at læse noget bedre af hende.
Jeg synes, den var udemaerket og ganske underholdende. Men jeg har lidt svaert ved at affinde mig med at folk skulle have vaeret saa enfoldige for 400 aar siden. Baade hoej og lav var tilsyneladende udelukkende i deres sansers vold. Mon ikke de var lidt mere klare i hovederne, bare engang imellem, end denne bog giver udtryk for?