What do you think?
Rate this book
Efter faldet
En dag i september dør Matthias’ far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig?
EFTER FALDET er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste.
EFTER FALDET er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste.
253 pages, Paperback
First published May 20, 2025
4 people are currently reading
99 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
August 7, 2025
Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvad jeg mener om denne hybrid af en bog, der udadtil handler om forfatterens far. Jeg er ubetinget vild med Dressler-Bredsdorffs (D-B) reflektioner om fortid og fremtid, om hvem det egentlig er, han skriver om. Hans far var en mærkværdig skikkelse, udadtil farverig, indadtil underligt endimensional. Indadtil i den forstand, at D-B altid går mere eller mindre tomhændet hjem, når han har forsøgt at tale med faderen. På et tidspunkt, hvor D-B sammen med sin bror har set en gammel video, hvor deres far danser, siger D-B: "Han har faktisk været glad. Han kunne bare ikke være glad med os." Det citat ramte mig – fordi det minder mig om noget i mit eget liv. Og det er vel netop idéen med litteraturen – at den ind imellem rammer noget i os selv!
Langt senere i bogen, skriver han: "Engang (...) stod jeg i hans køkken og skar et løg. Du skærer det forkert, sagde han til mig. Der var en rigtig og en forkert måde, og det var altid hans, der var den rigtige. Det er en af mine frustrationer som voksen: en dag at måtte erkende, at han havde ret."
Første del af det citat ramte mig på samme måde som det forrige. Anden del fik mig selvfølgelig til at tænke efter, om der også i mit eget tilfælde kunne være noget om snakken. Og ja, selvfølgelig – en ældre person med et langt liv bag sig vil ofte have lært en bedre måde at skære løg på – og mange andre ting. Men måden det siges på! Det er jo den, der sætter sig i én!
D-B var allerede i gang med at skrive en bog om sin far, da denne falder ned fra et tag. Det ændrer både D-B og bogen – selvfølgelig. Jeg tror, det blev en meget bedre bog af det! Bogen består af en masse meget korte kapitler, nærmest vignetter, og de hopper rundt i tid og synsvinkler. Det betyder intet for handlingen, som der ikke rigtigt er noget af.
Jeg tror, min selvuenighed går på, at jeg ikke helt forstår, hvad nogle af vignetterne vil mig. Men der er jo den mulighed, at dem, jeg ikke rigtigt kan forholde mig til, netop er dem, der berører nogle andre mennesker end mig...
Langt senere i bogen, skriver han: "Engang (...) stod jeg i hans køkken og skar et løg. Du skærer det forkert, sagde han til mig. Der var en rigtig og en forkert måde, og det var altid hans, der var den rigtige. Det er en af mine frustrationer som voksen: en dag at måtte erkende, at han havde ret."
Første del af det citat ramte mig på samme måde som det forrige. Anden del fik mig selvfølgelig til at tænke efter, om der også i mit eget tilfælde kunne være noget om snakken. Og ja, selvfølgelig – en ældre person med et langt liv bag sig vil ofte have lært en bedre måde at skære løg på – og mange andre ting. Men måden det siges på! Det er jo den, der sætter sig i én!
D-B var allerede i gang med at skrive en bog om sin far, da denne falder ned fra et tag. Det ændrer både D-B og bogen – selvfølgelig. Jeg tror, det blev en meget bedre bog af det! Bogen består af en masse meget korte kapitler, nærmest vignetter, og de hopper rundt i tid og synsvinkler. Det betyder intet for handlingen, som der ikke rigtigt er noget af.
Jeg tror, min selvuenighed går på, at jeg ikke helt forstår, hvad nogle af vignetterne vil mig. Men der er jo den mulighed, at dem, jeg ikke rigtigt kan forholde mig til, netop er dem, der berører nogle andre mennesker end mig...
September 12, 2025
3-3,5. Fine tekster ind imellem, især den unge forfatters beskrivelser af at forsøge at komme overens med sig selv i den tid, han lever i og at forlige sig med døden i form af en døende far, som han kendte så dårligt.
Faren dør pludseligt, og i bogen forsøger sønnen at rekonstruere en fortælling om sin far, der forlod sin sydtyske hjemegn og droppede al kontakt med sin far, der arbejdede for nazisterne.
Forfatterens far er omdrejningspunktet, men det billede kommer ikke til at stå skarpt. Ligesom faren er en utydelig figur for sin søn, forfatteren M D-B, forbliver han utydelig for mig som læser. Måske mere afstand i tid ville have kastet klarere tekster af sig?
M D-B's far havde skrevet en tredje-persons-bog om sit eget liv, og den citerer sønnen fra i nærværende bog.
Fortællingen handler om farens borgerlige familiebaggrund og tilsyneladende succes med at henvise til en fælles fortid - det skaffer fx M D-B's opvækstfamilie en stor lejlighed i Gentofte i stedet for en mindre på Amager. Og om farens fjerne slægtninge og bekendte i Letland, Sovjet, på Balkan osv.
En far med et stort og selvhævdende jeg. En far, der afviser at have kontakt med sin ældste søn, forfatterens ni år ældre bror, men med ujævne mellemrum dukker op i M D-B's liv. En mand, der bor dels på Lolland og dels i Italien, accepterer et kort besøg af sine to sønner og børnebørn, serverer muggen mad for dem og ikke vil kaldes farfar af sine børnebørn.
Mens faren er i live, kommenterer M D-B på den bog, han har skrevet, da de på et tidspunkt taler i telefon sammen. Sønnen kan ikke tilbageholde en impuls til at være ond. En roman vil han ikke kalde sin fars bog.
Mange mennesker har gode historier, "Men gode historier gør ikke i sig selv gode romaner", siger han til sin far (side 231).
Det samme kunne jeg hævde om M D-B's bog. Som læser står jeg tilbage med opklaringsarbejdet, med at lægge brikkerne i puslespillet og selv at udfylde med de brikker, der mangler.
PS. Faldt tilfældigt over en virkelig god bog, som kredser om nogle af de samme emner: Hvordan lever man videre, hvis der har været nazister eller sympatisører i ens nærmeste familie?
Nemlig Nora Krugs Heimat, Et tysk familiealbum. Nora Krug er født i 1977 i Tyskland og bor i USA. Hun har undersøgt sin families historie og fortæller den underholdende i en graphic novel.
Det er elementært spændende at følge hendes opklaringsarbejde, og hun finder flere svar end Matthias Dressler-Bredsdorff.
Faren dør pludseligt, og i bogen forsøger sønnen at rekonstruere en fortælling om sin far, der forlod sin sydtyske hjemegn og droppede al kontakt med sin far, der arbejdede for nazisterne.
Forfatterens far er omdrejningspunktet, men det billede kommer ikke til at stå skarpt. Ligesom faren er en utydelig figur for sin søn, forfatteren M D-B, forbliver han utydelig for mig som læser. Måske mere afstand i tid ville have kastet klarere tekster af sig?
M D-B's far havde skrevet en tredje-persons-bog om sit eget liv, og den citerer sønnen fra i nærværende bog.
Fortællingen handler om farens borgerlige familiebaggrund og tilsyneladende succes med at henvise til en fælles fortid - det skaffer fx M D-B's opvækstfamilie en stor lejlighed i Gentofte i stedet for en mindre på Amager. Og om farens fjerne slægtninge og bekendte i Letland, Sovjet, på Balkan osv.
En far med et stort og selvhævdende jeg. En far, der afviser at have kontakt med sin ældste søn, forfatterens ni år ældre bror, men med ujævne mellemrum dukker op i M D-B's liv. En mand, der bor dels på Lolland og dels i Italien, accepterer et kort besøg af sine to sønner og børnebørn, serverer muggen mad for dem og ikke vil kaldes farfar af sine børnebørn.
Mens faren er i live, kommenterer M D-B på den bog, han har skrevet, da de på et tidspunkt taler i telefon sammen. Sønnen kan ikke tilbageholde en impuls til at være ond. En roman vil han ikke kalde sin fars bog.
Mange mennesker har gode historier, "Men gode historier gør ikke i sig selv gode romaner", siger han til sin far (side 231).
Det samme kunne jeg hævde om M D-B's bog. Som læser står jeg tilbage med opklaringsarbejdet, med at lægge brikkerne i puslespillet og selv at udfylde med de brikker, der mangler.
PS. Faldt tilfældigt over en virkelig god bog, som kredser om nogle af de samme emner: Hvordan lever man videre, hvis der har været nazister eller sympatisører i ens nærmeste familie?
Nemlig Nora Krugs Heimat, Et tysk familiealbum. Nora Krug er født i 1977 i Tyskland og bor i USA. Hun har undersøgt sin families historie og fortæller den underholdende i en graphic novel.
Det er elementært spændende at følge hendes opklaringsarbejde, og hun finder flere svar end Matthias Dressler-Bredsdorff.
August 7, 2025
Jeg er lidt i tvivl: Er det her en roman, eller er det en samling tekster? Alle kapitlerne - eller teksterne - er korte, én til fem sider, og hver for sig mere eller mindre afsluttede. Der løber selvfølgelig en rød tråd igennem, og de hænger ofte direkte sammen, men formen skifter mellem det essayistiske og det fortællende. Det er måske ikke så vigtigt - en god bog er jo stadig en god bog, uanset hvad vi kalder den. Og en god bog er netop, hvad Dressler-Bredsdorff (DB) har skrevet!
Historien om hans familie, om hans far, og om hvor det hele kom fra, er lige dele morsom, intelligent og indsigtsfuld. Der er megen smerte, men DB har skrevet en fortælling, hvor han tager alle seriøst. Ingen reduceres til fjollede statister, så jeg får hele tiden lyst til at høre mere - om faderens bog, som måske var en roman, måske en samling tekster; om mostre, tanter, brødre og ham nazisten; om Østeuropa og om storhed og forfald; om mænd, der på den ene side hellere vil skrive en bog end være en bog, og som hellere vil tænke over fortiden end leve i nutiden.
Dressler-Bredsdorff kan skrive - det ved vi allerede fra hans artikler i Information. I denne bog kommer vi endnu tættere på ham, uden at det bliver udleverende. Det er tydeligt, at dette projekt er vigtigt for DB, og vi bliver taget med på en personlig dannelses- eller refleksionsrejse.
Hvad jeg ikke er i tvivl om, er at jeg på alle måder kan anbefale Efter Faldet.
Historien om hans familie, om hans far, og om hvor det hele kom fra, er lige dele morsom, intelligent og indsigtsfuld. Der er megen smerte, men DB har skrevet en fortælling, hvor han tager alle seriøst. Ingen reduceres til fjollede statister, så jeg får hele tiden lyst til at høre mere - om faderens bog, som måske var en roman, måske en samling tekster; om mostre, tanter, brødre og ham nazisten; om Østeuropa og om storhed og forfald; om mænd, der på den ene side hellere vil skrive en bog end være en bog, og som hellere vil tænke over fortiden end leve i nutiden.
Dressler-Bredsdorff kan skrive - det ved vi allerede fra hans artikler i Information. I denne bog kommer vi endnu tættere på ham, uden at det bliver udleverende. Det er tydeligt, at dette projekt er vigtigt for DB, og vi bliver taget med på en personlig dannelses- eller refleksionsrejse.
Hvad jeg ikke er i tvivl om, er at jeg på alle måder kan anbefale Efter Faldet.
September 21, 2025
Jeg synes bogen indeholder gode refleksioner om fader-søn forholdet og om hvordan jagten på historier kan gøre en selv historieløs.
December 30, 2025
En lidt underlig roman, med mange gode sider, men også en bog som er meget kompliceret og som stikker ud i mange retninger. Føler ikke helt, at jeg til fulde har forstået bogen helt
Displaying 1 - 6 of 6 reviews