En krig jeg vidste alt for lidt om. Interessant blanding af de store begivenheder og beretninger fra enkeltpersoner - primært en lejesoldat (Hackendorph) og civile. Men jeg ville nok nemmere have kunne holde koncentrationen, hvis man følte en tråd af gangen i stedet for skiftet. Men lige med hvad, er det en meget kompleks krig med mange begivenheder.
Things I learned:
• Startede som ret intern tysk krig baseret på religion - katolsk kejser og protestantiske fyrster
• Danmark deltog med Christian d. 4, men fik tæv og meldte sig ud, inden mulighed for god alliance opstod.
• Sverige deltog med langt større succes med Gustav d. 2 Adolf (Gustavus Adolphus). Gik trægt med allierede, men fik bl.a. Sachsen med sig, som ellers som mange andre gjorde hvad de kunne for at holde sig ude. Gustav d. 2 Adolph døde i slaget ved Lytzen 1631ish. Men Sverige kæmpede ret godt videre i mange år efter. Bl.a. med dygtige ledere/generaler (Banér og Torstenson).
• Frankrig deltog mod kejseren, selvom de begge var katolikker. Her var krigen klart ændret fra religionskrig til krig mod/for Hapsburgerne, som havde kejsertitlen i Tyskland plus den spanske trone m.m.
• Nederlandene kæmpede for selvstændighed fra spansk overherredømme.
• Dygtige hærledere hos katolikkerne især i starten (og svenskerne senere)
• Hærene var rigtig meget lejesoldater, så penge til krig betød meget. Men lønnen var i praksis i høj grad plyndringer
• Vanvittig ondskabsfuld krig. Soldater terroriserede befolkningen med skatter/løsesumme, plyndringer, voldtægter osv.
• Befolkninger (og soldater) døde af krig, vold, sygdomme, sult osv.
• Den kultur der beskrives i bogen kan overhovedet ikke sammenlignes med den forståelse jeg har Napoleons-tiden. Som om det er to helt forskellige racer. Jeg forstår ikke, hvordan folk skal kunne gå fra at være så gennemgående modbydelige til relativt hensynsfulde mennesker på ca. 150 år.
• Sverige tog en side quest med en overraskelseskrig mod Danmark. De var mere magtfulde og ville udnytte det. Samtidig med at Christian d. 4 pressede citronen med Øresundstolden. Midt i 1640'erne. Her var den danske modstand med snaphanerne. Sverige vandt alligevel og fik territorier.
• Antal ofre er der stor usikkerhed om, men i forhold til antal indbyggere formentlig større end frem til 2. verdenskrig. Denne krig var dog også meget lang. Flere havde ikke kendt til fred. Stor forskel på hvor meget ramt forskellige områder var (værst flest steder i Tyskland)
• Sverige gik fri af krig hos dem selv, men lad store tab af soldater. De udskrev mange hjemmefra, men flere især i Finland flygtede fra dem, da det var tæt på sikker død. Så det lød ikke som om, at der har været udskiftning af soldater, altså hvor man tjente i x antal år.
• Endte med Westfalske fred i 1648, som blev referenceramme mange år frem.
• Kejseren tabte og fyrsteområders selvstændighed blev cementeret. Plus en masse skiftende territorier. Sverige fik område i Pommern. Frankrig blev den nye største magt på kontinentet.
Portugal var på en eller anden måde underlagt Spanien, men fik efter krigen selvstændighed (ved jeg for lidt om)