What do you think?
Rate this book
Godhavn #1
Godhavn
En dansk familie har valgt at flytte til "Godhavn", som foruden at være en lille by langt mod nord ved Grønlands vestkyst, også er titlen på denne fortælling af Iben Mondrup. En fortælling familiens yngste datter Bjørk, midterbarnet Knut, den ældste søster Hilde og forældrene, som gør alt i deres magt for at familien kan få en god tid i det nordlige. I "Godthavn" er alt dog ikke så idyllisk, som man tør håbe på og du kan ved læsningen følge den dratiske omvæltning, der dukker op.
272 pages, Paperback
First published September 25, 2014
9 people are currently reading
150 people want to read
About the author
Iben Mondrup
23 books57 followersIben Mondrup er opvokset i Grønland. Hun debuterede som romanforfatter i 2009, med romanen "Ved slusen". I 2012 udgav hun romanen "En to tre - Justine", der blev fulgt af den selvstændige efterfølger, "Store Malene", året efter.
Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".
Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 28 of 28 reviews
July 9, 2015
Lad mig slå fast: Iben Mondrup skriver virkelig godt; der er så mange sprog-blomster (af den gode slags :)) at glæde sig over igennem bogen, der handler om tre søskendes oplevelse af en periode af deres barndom i Grønland.
Hvorfor giver jeg så ikke flere stjerner? Fordi jeg ikke er så god til barske, social-realistiske bøger...Jeg mangler poesi! Der er masser af sanselighed i bogen, men der er aldrig et "mere-end", og det savnede jeg.
Hvorfor giver jeg så ikke flere stjerner? Fordi jeg ikke er så god til barske, social-realistiske bøger...Jeg mangler poesi! Der er masser af sanselighed i bogen, men der er aldrig et "mere-end", og det savnede jeg.
July 31, 2023
Godhavn er en af de bøger som bare har vibes, altså ingen rigtig handling. Der sker tusind ting men der er ikke rigtig noget plot, hvilket ikke helt er noget jeg er vild med. Til gengæld er den flot skrevet, og jeg synes det fedt at få en lille fornemmelse af livet på Grønland.
Desværre var bogen ikke lige i min smag. De flotte beskrivelser af miljøet på Grønland kunne ikke redde at den manglede et plot og at den faktisk er en smule forvirrende til tider.
Desværre var bogen ikke lige i min smag. De flotte beskrivelser af miljøet på Grønland kunne ikke redde at den manglede et plot og at den faktisk er en smule forvirrende til tider.
March 9, 2016
God! Meget menneskelig! Meget levende!
October 4, 2022
jeg har læst en bog på dansk!!
May 9, 2018
Denne roman er blevet kritiseret for, at der sker for lidt. For mig at se passer det rolige tempo til, at det er et lille sted. Og egentlig er de enkelte begivenheder heller ikke så små, som de ser ud til. For sagen er, at alt er set fra børnehøjde. Når en pige, der lige er begyndt i skole, hos en skolekammerat hører en udtalelse om, at man "ikke skal blande blodet", er det for hende et eller andet, en voksen påstår. For en voksen læser er det racisme og imperialisme i uskøn forening. Når en 14-årig ser, at mors kollega hellere hænger hos dem og ved fester kun har blik for mor, er det irriterende for hende. For den voksne lugter det af utroskab.
Så om der sker noget? Ja, det gør der. Læs den selv og tænk over hvad.
Så om der sker noget? Ja, det gør der. Læs den selv og tænk over hvad.
January 16, 2016
”De bor i byen, ja, de er i byen og gør det de gør, arbejder, tager sig af ting, er noget for byen. Men en del af byens krop er de ikke, i hvert fald ikke rigtigt; de er ikke dens ene arm eller dens ømme ryg. De arbejder på kroppen, udefra og indefra, tilser dens funktioner, skruer på en knap her, justerer på et filter dér; men de er den ikke, ikke huden, ikke kødet, ikke i rivende fart gennem blodbanerne.”
April 23, 2023
I had read first Tabita, which deserves for me 4,5 stars.
In comparison I would give here only a maximum of 3,5 stars.
The style changes maybe a bit near to the end, which was better, more fluent.
But globally seen it was not that satisfying...
Tabita is maybe her masterpiece aster some good trials?
In comparison I would give here only a maximum of 3,5 stars.
The style changes maybe a bit near to the end, which was better, more fluent.
But globally seen it was not that satisfying...
Tabita is maybe her masterpiece aster some good trials?
May 1, 2020
In kinderjaren beschrijft Iben Mondrup hoe het is om op te groeien in een Groenlands dorpje. Vanaf het moment dat je er als kind met een helikopter gedropt word tot het terug tijd is om naar Denemarken te keren. Een Deens gezin met drie kinderen staan centraal in dit verhaal. Het dagelijkse leven wordt bekeken vanuit het standpunt van de kinderen.
In het eerste deel is de kleine Bjork (7 jaar) de held die vol energie door het leven stapt. Haar wereld bestaat uit vriendjes en vriendinnetjes waar ze moet gaan spelen. Geen moment is ze alleen. De Groenlandse kou lijkt haar niet te deren. Ze verwarmt haar aan iedereen die haar pad kruist. Het belangrijkste in haar leven is naast wie ze in de klas mag zitten en bij wie ze gaat spelen na schooltijd. Vrij van zorgen en bekommernissen fladdert ze nog onschuldig door het leven, wat je van een 7-jarig kind verwacht. En toch zijn er vertederende momenten waarop ze maar al te goed beseft wie haar dierbaren zijn, zo lief als ze is.
Vervolgens zien we Groenland door de ogen van de 12-jarige Knut. Het perfecte voorbeeld van een introvert. Knut vermijdt grote groepen, gaat niet mee naar een trouwfeest, spendeert veel tijd in de bibliotheek van de school, droomt van verre reizen, eet liever geen vlees, wil niet mee op jacht. Een insect vastprikken met een naald op een plank is voor Knut al een doodzonde. Als introvert vermijdt Knut zo veel mogelijk sociale kontakten. Tegenover degene die hem nou aan het hart liggen gedraagt hij zich dan weer heel gevoelig en emotioneel. Voor zijn beste vriend rené en zijn kleine zusje Bjork zou hij zichzelf opofferen als het nodig was.
Knut zit ergens tussen kind en puberteit in. Hij vraagt zich af wat een ziel is, oordeelt wanneer iets goed of slecht is. Tegelijk merkt hij dat er emoties door hem vloeien als hij de vriendinnetjes van Bjork ziet. Geleidelijk aan ontdekt en begrijpt hij deze gevoelens en emoties. Zijn relatie ten opzichte van de oudere jeugd lijkt op een haat-liefde verhouding. Van de ene kant kijkt hij op naar de oudere jeugd en probeert hij er bij te horen. Van de andere kant is hij vaak bang om uitgelachen of genegeerd te worden. Kleine Knut, nog steeds bleek en slap, zal hij ooit een man worden?
In het laatste deel staat de puberende Hilde centraal. Zelfverzekerd en vol vertrouwen gaat zij mee op jacht met haar vader. Een sterke vrouw die niet bang is van het koude, ruwe leven op Groenland. Met het zelfde vertrouwen jaagt zij op Johannes, haar eerste liefde. Ze wil Johannes veroveren, bezitten, voor altijd haar eigendom maken. Dit gaat soms ten koste van haar relatie met haar ouders en jongere broer en zusje, zoals dat altijd met een puberend kind gaat. Maar als Bjork of Knut hulp nodig hebben staat Hilde er wel, een lieve zus, een lieve en knappe zus.
Iben Mondrup heeft een mooi en vertederend relaas gegeven van een jeugd op Groenland. Voor de empathische zielen onder ons is het een klein kunstje om terug te verlangen naar je jeugd. En dat in een bijna sprookjeswereld, een klein, schattig dorpje omgeven door zee, bergen en natuur. Buiten de emoties en avonturen van een kind die we allemaal al wel kennen krijgt de lezer ook een goed beeld van het leven op Groenland. Langzame dagen op een afgelegen plek, ver weg van de Westerse consumptie maatschappij. Maar wel met de ongemakken die deze koude streek met zich meebrengen.
De schrijfstijl past zich aan naargelang het personage dat gevolgd word. Het eerste deel lijkt geschreven door een 7-jarig kind. Korte simpele zinnen, geen beeldspraak, geen diepgang. Je leest wat Bjork ziet, niet meer, niet minder. Bij Knut wordt de schrijfstijl al wat rijker. De dingen worden al wat uitvoeriger beschreven en er komen al wat meer emoties tot leven. Bij Hilde zijn er passages waar de passie ervan druipt. In elke zin ligt 10 keer meer gevoel dan bij Bjork, zinnen met 5 komma's in zijn meer regel dan uitzondering.
Het enige nadeel aan dit boek is dat het verhaal niet ergens naar toe gaat. Je krijgt drie keer een jaar op Groenland telkens door een ander kind beleeft. Er is wel iets aan de hand met Johannes wat je pas helemaal op het einde achter komt. Maar dit heeft te weinig impact op het verhaal en brengt te weinig spanning met zich mee. Hierdoor kan het voor sommige als een saai boek overkomen. Voor de gevoelsmens die graag een boek leest voor de emoties en geen spanning of thriller nodig heeft is dit boek wel een dikke aanrader. Van mij krijgt het in ieder geval 5 sterren. Het is het eerste boek dat ik onmiddellijk al terug zou willen lezen ondanks het nog maar net beëindigd te hebben.
In het eerste deel is de kleine Bjork (7 jaar) de held die vol energie door het leven stapt. Haar wereld bestaat uit vriendjes en vriendinnetjes waar ze moet gaan spelen. Geen moment is ze alleen. De Groenlandse kou lijkt haar niet te deren. Ze verwarmt haar aan iedereen die haar pad kruist. Het belangrijkste in haar leven is naast wie ze in de klas mag zitten en bij wie ze gaat spelen na schooltijd. Vrij van zorgen en bekommernissen fladdert ze nog onschuldig door het leven, wat je van een 7-jarig kind verwacht. En toch zijn er vertederende momenten waarop ze maar al te goed beseft wie haar dierbaren zijn, zo lief als ze is.
Vervolgens zien we Groenland door de ogen van de 12-jarige Knut. Het perfecte voorbeeld van een introvert. Knut vermijdt grote groepen, gaat niet mee naar een trouwfeest, spendeert veel tijd in de bibliotheek van de school, droomt van verre reizen, eet liever geen vlees, wil niet mee op jacht. Een insect vastprikken met een naald op een plank is voor Knut al een doodzonde. Als introvert vermijdt Knut zo veel mogelijk sociale kontakten. Tegenover degene die hem nou aan het hart liggen gedraagt hij zich dan weer heel gevoelig en emotioneel. Voor zijn beste vriend rené en zijn kleine zusje Bjork zou hij zichzelf opofferen als het nodig was.
Knut zit ergens tussen kind en puberteit in. Hij vraagt zich af wat een ziel is, oordeelt wanneer iets goed of slecht is. Tegelijk merkt hij dat er emoties door hem vloeien als hij de vriendinnetjes van Bjork ziet. Geleidelijk aan ontdekt en begrijpt hij deze gevoelens en emoties. Zijn relatie ten opzichte van de oudere jeugd lijkt op een haat-liefde verhouding. Van de ene kant kijkt hij op naar de oudere jeugd en probeert hij er bij te horen. Van de andere kant is hij vaak bang om uitgelachen of genegeerd te worden. Kleine Knut, nog steeds bleek en slap, zal hij ooit een man worden?
In het laatste deel staat de puberende Hilde centraal. Zelfverzekerd en vol vertrouwen gaat zij mee op jacht met haar vader. Een sterke vrouw die niet bang is van het koude, ruwe leven op Groenland. Met het zelfde vertrouwen jaagt zij op Johannes, haar eerste liefde. Ze wil Johannes veroveren, bezitten, voor altijd haar eigendom maken. Dit gaat soms ten koste van haar relatie met haar ouders en jongere broer en zusje, zoals dat altijd met een puberend kind gaat. Maar als Bjork of Knut hulp nodig hebben staat Hilde er wel, een lieve zus, een lieve en knappe zus.
Iben Mondrup heeft een mooi en vertederend relaas gegeven van een jeugd op Groenland. Voor de empathische zielen onder ons is het een klein kunstje om terug te verlangen naar je jeugd. En dat in een bijna sprookjeswereld, een klein, schattig dorpje omgeven door zee, bergen en natuur. Buiten de emoties en avonturen van een kind die we allemaal al wel kennen krijgt de lezer ook een goed beeld van het leven op Groenland. Langzame dagen op een afgelegen plek, ver weg van de Westerse consumptie maatschappij. Maar wel met de ongemakken die deze koude streek met zich meebrengen.
De schrijfstijl past zich aan naargelang het personage dat gevolgd word. Het eerste deel lijkt geschreven door een 7-jarig kind. Korte simpele zinnen, geen beeldspraak, geen diepgang. Je leest wat Bjork ziet, niet meer, niet minder. Bij Knut wordt de schrijfstijl al wat rijker. De dingen worden al wat uitvoeriger beschreven en er komen al wat meer emoties tot leven. Bij Hilde zijn er passages waar de passie ervan druipt. In elke zin ligt 10 keer meer gevoel dan bij Bjork, zinnen met 5 komma's in zijn meer regel dan uitzondering.
Het enige nadeel aan dit boek is dat het verhaal niet ergens naar toe gaat. Je krijgt drie keer een jaar op Groenland telkens door een ander kind beleeft. Er is wel iets aan de hand met Johannes wat je pas helemaal op het einde achter komt. Maar dit heeft te weinig impact op het verhaal en brengt te weinig spanning met zich mee. Hierdoor kan het voor sommige als een saai boek overkomen. Voor de gevoelsmens die graag een boek leest voor de emoties en geen spanning of thriller nodig heeft is dit boek wel een dikke aanrader. Van mij krijgt het in ieder geval 5 sterren. Het is het eerste boek dat ik onmiddellijk al terug zou willen lezen ondanks het nog maar net beëindigd te hebben.
April 27, 2025
Egentlig er det anden gang, jeg læser “Godhavn” af Iben Mondrup - men første gang siden jeg er begyndt at bruge Goodreads. Denne gang læste jeg den, fordi jeg havde valgt den til min læsekreds på baggrund af den aktuelle debat om Grønland og Danmarks rolle der. Bogen har ikke et fremadskridende plot, den er snarere de tre børns oplevelse af at være i verden. De tre søskende, Bjørk, Knut og Hilde bor med deres danske forældre i Godhavn, den eneste egentlige by på Diskoøen cirka midtvejs ved vestkysten af Grønland, hvortil man kun kan komme med skib om sommeren og ellers med helikopter fra fastlandet. Moren er lærer på byens skole, mens faren arbejder på rådhuset.
Bogen er i 3 dele, hvor hver enkelt barn har synsvinklen. Og lige netop det mestrer Iben Mondrup i den grad: at skrive, så man mærker, at nu skal vi opleve verden med en 6-årigs øjne eller med en 15-årigs. Det betyder, at selv om de tre afsnit foregår næsten samtidig, så får vi kun det at vide, som hovedpersonen opfatter og forstår.
I første del er det Bjørk på 6 år, vi følger. Hun er et totalt uspoleret barn, fuld af appetit på det hele, hun tuller rundt men tromler også sine kammerater ned og bestemmer over dem. Hun får ikke øje på så meget hos sine forældre, de er bare den trygge base. Til gengæld undrer hun sig over, hvad klassekammeraten Cecilie og hendes mor, sygeplejersken, fortæller - og hvordan de bor så forskelligt fra hendes egen familie, hvor man har tilpasset sig det grønlandske ved at dyrke jagt og fiskeri og spise meget lokalt. Bjørk har gang i nogle lidt besynderlige nøgenlege med sine kammerater oppe på værelset, som hun deler med Knut.
Knut er 11-12 år og en meget følsom dreng, han mister sin bedste og nære ven, René, da denne rejser tilbage til Danmark. Derefter er han meget alene, søger som den eneste tilflugt i skolebiblioteket, hvor han læser alt om naturvidenskab. Knut vil helst ikke med på jagt og fiskeri, og ‘heldigvis’ får han tit hovedpine af det skarpe lys. Knut er nervøs for alle former for smitte og gennemsøger jævnligt sin krop for sygdomstegn foran spejlet i badeværelset. Knut forelsker sig i Bjørks klassekammerat, Maren, og da hun skal overnatte, onanerer han i badeværelset.
Hilde på 14-15 får sin første menstruation på vej tilbage fra sommerferie i Danmark, og derefter er hun mere end optaget af at udforske, hvad denne ‘nye’ krop kan. Da Johannes, der er født af en grønlandsk mor men har en dansk (fraværende) far, komme rind i Hildes klasse, bliver hun forelsket i ham og opsøger ham, hvor hun kan. Det er forældrene dog meget imod, da der er noget med Johannes, som ikke siges højt. Hans mor er død, og han bor hos sin onkel, men der er sket noget…. Hilde er meget optaget af at gå på jagt og er ofte afsted med faren. Hun er farens øjesten - og måske mere? Under en fest sidder han temmelig beruset på hendes værelse og erklærer hende sin kærlighed. Ved en anden fest har Hilde om natten set noget i forældrenes soveværelse, som hun ikke helt kan placere.
Det er et noget klaustrofobisk samfund, der skrives frem. Alle kender alle, og man kender alle hinandens hemmeligheder. Og er der hemmeligheder, kendes de i hvert fald af lærerne, af sygeplejersken og af folk i kommunen!
Der kommer en del frem mellem linjerne om forholdet mellem danskerne og grønlænderne men også om forholdet mellem Danmark og Grønland. Fx går de danske børn i hhv Første danske og Anden danske. Kun Johannes skifter fra den almindelige grønlandske klasse til Anden danske, fordi han er dygtig. Fagligheden er åbenbart højere i danske-klasserne. Men for Johannes kommer skiftet til at betyde, at han straks i frikvartererne opsøger sine grønlandske kammerater for ikke at komme i interessekonflikt.
Der er mange eksempler på druk, ikke bare hos grønlænderne men også blandt danskerne, bl.a. nogle inkompetente danske lærere. Men der er gennem hele bogen en undertone af, at der ikke er så mange grænser - eller snarere at grænserne er skredet, især er der noget lurende med forkert udlevelse af seksualitet!
På den ene side tager forældrene sig af deres børn - dog slet ikke efter nutidig målestok, og på den anden side har børnene stor frihed, og deres aktionsradius er bare byen som helhed. De har fra små lært at undgå hundene. At Hilde er sent ude om natten, tilskriver jeg, at der om sommeren er lyst hele døgnet, så alle mister tidsfornemmelsen.
Jeg synes, det er en rigtig god bog, og at Iben Mondrup er rigtig god til at skrive, så vi fornemmer, hvordan børnene opfatter verden ud fra deres udviklingstrin. Og så lærer man rigtig meget om det grønlandske samfund.
Bogen er i 3 dele, hvor hver enkelt barn har synsvinklen. Og lige netop det mestrer Iben Mondrup i den grad: at skrive, så man mærker, at nu skal vi opleve verden med en 6-årigs øjne eller med en 15-årigs. Det betyder, at selv om de tre afsnit foregår næsten samtidig, så får vi kun det at vide, som hovedpersonen opfatter og forstår.
I første del er det Bjørk på 6 år, vi følger. Hun er et totalt uspoleret barn, fuld af appetit på det hele, hun tuller rundt men tromler også sine kammerater ned og bestemmer over dem. Hun får ikke øje på så meget hos sine forældre, de er bare den trygge base. Til gengæld undrer hun sig over, hvad klassekammeraten Cecilie og hendes mor, sygeplejersken, fortæller - og hvordan de bor så forskelligt fra hendes egen familie, hvor man har tilpasset sig det grønlandske ved at dyrke jagt og fiskeri og spise meget lokalt. Bjørk har gang i nogle lidt besynderlige nøgenlege med sine kammerater oppe på værelset, som hun deler med Knut.
Knut er 11-12 år og en meget følsom dreng, han mister sin bedste og nære ven, René, da denne rejser tilbage til Danmark. Derefter er han meget alene, søger som den eneste tilflugt i skolebiblioteket, hvor han læser alt om naturvidenskab. Knut vil helst ikke med på jagt og fiskeri, og ‘heldigvis’ får han tit hovedpine af det skarpe lys. Knut er nervøs for alle former for smitte og gennemsøger jævnligt sin krop for sygdomstegn foran spejlet i badeværelset. Knut forelsker sig i Bjørks klassekammerat, Maren, og da hun skal overnatte, onanerer han i badeværelset.
Hilde på 14-15 får sin første menstruation på vej tilbage fra sommerferie i Danmark, og derefter er hun mere end optaget af at udforske, hvad denne ‘nye’ krop kan. Da Johannes, der er født af en grønlandsk mor men har en dansk (fraværende) far, komme rind i Hildes klasse, bliver hun forelsket i ham og opsøger ham, hvor hun kan. Det er forældrene dog meget imod, da der er noget med Johannes, som ikke siges højt. Hans mor er død, og han bor hos sin onkel, men der er sket noget…. Hilde er meget optaget af at gå på jagt og er ofte afsted med faren. Hun er farens øjesten - og måske mere? Under en fest sidder han temmelig beruset på hendes værelse og erklærer hende sin kærlighed. Ved en anden fest har Hilde om natten set noget i forældrenes soveværelse, som hun ikke helt kan placere.
Det er et noget klaustrofobisk samfund, der skrives frem. Alle kender alle, og man kender alle hinandens hemmeligheder. Og er der hemmeligheder, kendes de i hvert fald af lærerne, af sygeplejersken og af folk i kommunen!
Der kommer en del frem mellem linjerne om forholdet mellem danskerne og grønlænderne men også om forholdet mellem Danmark og Grønland. Fx går de danske børn i hhv Første danske og Anden danske. Kun Johannes skifter fra den almindelige grønlandske klasse til Anden danske, fordi han er dygtig. Fagligheden er åbenbart højere i danske-klasserne. Men for Johannes kommer skiftet til at betyde, at han straks i frikvartererne opsøger sine grønlandske kammerater for ikke at komme i interessekonflikt.
Der er mange eksempler på druk, ikke bare hos grønlænderne men også blandt danskerne, bl.a. nogle inkompetente danske lærere. Men der er gennem hele bogen en undertone af, at der ikke er så mange grænser - eller snarere at grænserne er skredet, især er der noget lurende med forkert udlevelse af seksualitet!
På den ene side tager forældrene sig af deres børn - dog slet ikke efter nutidig målestok, og på den anden side har børnene stor frihed, og deres aktionsradius er bare byen som helhed. De har fra små lært at undgå hundene. At Hilde er sent ude om natten, tilskriver jeg, at der om sommeren er lyst hele døgnet, så alle mister tidsfornemmelsen.
Jeg synes, det er en rigtig god bog, og at Iben Mondrup er rigtig god til at skrive, så vi fornemmer, hvordan børnene opfatter verden ud fra deres udviklingstrin. Og så lærer man rigtig meget om det grønlandske samfund.
This entire review has been hidden because of spoilers.
August 17, 2018
Gennem tre børns øjne får man et portræt af livet for en dansk familie i en lille Grønlandsk by tilbage i 1980'erne. Dobbeltheden i, at de danske tilflyttere bor og arbejder i byen, men alligevel aldrig helt bliver del af den, er meget godt beskrevet. Set fra et barns synsvinkel, får man indblik i kolonimentalitet, barsk (men smuk) natur, sociale problemer og spirende seksualitet. Forfatteren er meget tro mod børne-synsvinklen, og der er tydelig forskel på hvordan de tre børn oplever verden, hvilket er en af bogens styrker. Sproget er meget sanseligt, men jeg savnede helt klart handling og det var som om jeg aldrig helt kunne knytte mig til personerne i bogen.
September 5, 2022
Hverken historien eller karaktererne sagde mig meget. Jeg har endda svært ved at gengive, hvad bogen handlede om, for jeg synes ikke rigtig den havde noget særligt plot. Jeg har muligvis ikke hørt ordentligt efter, da jeg hørte den på lydbog, men den fangede mig heller ikke på noget tidspunkt. Den foregår i Grønland, og forfatteren er formidabel til at beskrive grønlandske forhold, og det er nok dét, der gør, at den får tre stjerner. Men ellers ikke en bog jeg kan anbefale.
July 26, 2017
God og varm bog om en dansk families liv i Godhavn, - set fra de tre børns perspektiv. Bogen fortælles i et stille og (ofte FOR) roligt tempo. Den er interessant, men der er ikke meget "handling" i den, og vil man læse en spændende bog, er det ikke lige denne bog, man skal vælge
April 17, 2019
Det er meget interessant at følge de tre børn i deres liv i Godhavn. Meget lærerigt ift hvordan det var at være barn i Grønland i 70'erne og "danskerbarn" i særdeleshed. Iben Mondrup skriver så fint gennem et barns øjne.
July 24, 2017
Om en opvækst i Grønland i en dansk tilflytterfamilie. Synsvinkelen ligger i børnehøjde på skift hos de 3 søskende. Meget god og ærlig bog. Sanselig.
January 28, 2018
Too slow, boring and uneventful for me to like. Well written for what it is: shit.
April 7, 2018
Fået af Tine og Sarah i julegave 2017
Read
October 15, 2023Januar 2019
February 25, 2024
Dit boek kon me niet boeien. Wel uitgelezen, maar niet van harte.
Read
October 13, 2021Emne: barndom ; familien ; søskende ; Grønland
Tre danske søskende vokser op i Grønland i 1970'erne. Venskaber og naturen betyder meget for dem, og efterhånden også det andet køn
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
Tre danske søskende vokser op i Grønland i 1970'erne. Venskaber og naturen betyder meget for dem, og efterhånden også det andet køn
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
January 26, 2015
Velskrevet roman om tre danske børns opvækst i Grønland rummer fine skildringer af verden set fra børnehøjde og et nuanceret blik på forholdet mellem danskere og grønlændere i en lille by i Vestgrønland. Men den står for stille på samme sted over for mange sider, og det bliver kedeligt.
Læs hele min anmeldelse på K's bognoter.: http://bognoter.dk/2015/01/26/iben-mo...
Læs hele min anmeldelse på K's bognoter.: http://bognoter.dk/2015/01/26/iben-mo...
November 12, 2015
"Godhavn" er en aldeles velskrevet og velfortalt historie, om de tre søskende Bjørk, Knut og Hilde. Det er på ingen måde en pompøs eller fantastisk historie, men den er så fin og så menneskelig, at jeg ikke kan andet end at falde fuldstændig for den. Med sit poetiske og smukke sprog tryllebinder Iben Mondrup sin læser fra første side. Dette er en absolut fremragende lille roman!
April 17, 2016
Een eiland, een tijdsperiode, drie kindern en drie gezichtspunten. Op een interessante manier lees je meer over het leven op een eiland gekoppeld aan de dingen die je tegenkomt tijdens het opgroeien. Je ziet de generatieverschillen in de problemen die ze tegenkomen en in de manier waarop de gebeurtenissne beschreven worden. Een mooi en ontroerend verhaal.
February 17, 2016
En smuk fortælling om tre søskende på Diskoøen ved Grønland. Hver af de tre søskende er fortæller i et kapitel af bogen, hvor de fortæller om samme år af deres barndom.
Det var meget spændende at læse, hvor forskelligt børnene oplevede de samme ting, og hvor meget de reflekterede over deres familie og deres relationer.
Det var meget spændende at læse, hvor forskelligt børnene oplevede de samme ting, og hvor meget de reflekterede over deres familie og deres relationer.
January 6, 2015
God! Meget grønlandsk!!!
bøgernes-verden
October 12, 2018Grønland
Displaying 1 - 28 of 28 reviews