Mischling – en frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner og bekendte samles på det afsidesliggende slot Mischling – En frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner og bekendte samles på det afsidesliggende slot Taverney ved Middelhavet for gennem dialoger og fortællinger at reparere den verden, som er ved at bryde sammen omkring dem.
Fortællestafetten begynder i 2019 og finder sted i husets slotsbibliotek. Frisøren Mischling har fået til opgave at samle alle bibliotekets bøger i ét værk og flettegæsternes historier ind i forløbet. Udover den livfulde frisør tæller gæsterne blandt andet hans elskede, den danske skuespillerinde Daphne, der har et mordforsøg på samvittigheden, og deres datter, Minouche, som ikke ved, hvem hendes forældre er.
Skæbnetrådene løber mellem gæsterne på tværs af kontinenter, overbevisninger og livsvilkår.
Modeskribenten Katerina kommer fra New York, og i lighed med den franske sufi-pottemager Shulamith har hun overnaturlige evner. Akrobaten Erika fra San Francisco har overlevet det usandsynlige, mens hendes livsledsager, den britiske venturekapitalist Nathanaël, fordyber sig i akvarelmaleriet sammen med sin russisk-britiske lærerinde Mascha. Filminstruktøren Rahel prøver at overgå Mischling med en grandios roman om sin grandtante, Jazzgrevinden, og der fortælles historier om den franske diplomat Potifar, der dør lykkeligt som libertiner, mens den franske modstandsmand Andriane lever det meste af sit liv som pseudonym. Den vietnamesiske antropolog Condo, den buddhistiske lærer Tjø og tekstilkunstneren Jacqueline mindes alle med ærefrygt.
Men i udkanten af Taverneys park fortælles der også historier. Her skjuler den afrikanske flygtning Adam sig i en campingvogn, hvorfra han noterer sig begivenhederne.
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.
Jeg har i en årrække forsømt at læse Suzanne Brøgger, så det var lidt af en mundfuld, at kaste sig over hendes seneste bog. Brøgger har skrevet og læst så meget, at hun er i en klasse for sig, og i den klasse “skriver hun også”. Det vil - i hvert fald i denne bog sige - at hun skriver lidt som Joyce og Woolf - altså på en måde, der meget minder om stream of consciousness. Meget lærd og med en fantastisk “spændvidde”, så teksten hele tiden garneres med citater og henvisning fra klassisk litteratur og de store tænkers værker. Selve handlingen fortaber sig lidt i dette fantastiske tankespind, og jeg ville da også være slemt på s……. hvis jeg blev bedt om at give et referat af “Mischling - en frisørs bekendelser”. Altså noget med nogle mennesker, der samles på et slot i Sydfrankrig - æh, eller også er de der allerede, eller måske når de aldrig frem…. Nå, men ikke vigtig for fortællingen, der lægges i munden på en bibliotekar, der arbejder på slottet som frisør, men hvis egentlige opgave er, at omskrive de 1000 litterære værker i slottets bibliotek til bare en bog. Når jeg trods det lidt flimrende billede alligevel er pænt begejstret for Brøggers bog, så er det naturligvis fordi, at kun Brøgger kan fabulere så grænseløst og alligevel så stringent. Vi “rammer” alle verdensdele, historiske perioder, folkeslag og religioner. Alle får de et par ord med på vejen, og hvis jeg var lidt smartere i hovedet, ville jeg nok også kunne se “den røde tråd”. Men det kan jeg ikke - blot fornemme den, og - som man siger på nudansk - det kan også noget.