Politikommissær Kristian Lange og hans team står over for et gennembrud i arbejdet med at afdække et voldeligt og organiseret kriminelt netværk der har specialiseret sig i narko- og kvindehandel på tværs af grænserne. Samtidig med at denne kæmpesag holder Rejseholdet travlt beskæftiget hen over sommermånderne, ankommer fire pæne, stilfærdige mænd til landet for at researche i en hel anden sags tjeneste.
Med sin fortid som operativ chef for PET kender forfatteren miljøet indefra. Han ynder at sige, at man i hans job hver gang tror, man skal ud og fange et uhyre. Men man ender med at anholde et menneske.