Lysgrænsen

by Katrine Marie Guldager

Lysgrænsen er ikke en erindringsbog og skal ikke læses som en sådan. Det er en skildring af en psykolanalyse, Katrine Marie Guldager gennemgik i løbet af ni år, fra 1988 til 1997. Hun fortæller nøgternt og kontant om et livs op- og nedture, om nederlag, om at være barn af 1970´erne og om, hvad det betyder at vokse op i en tid og et miljø, hvor skilsmisse og svigt af børn snarere var reglen end undtagelsen. Fire gange om ugen begav hun sig af sted til sin psykoanalytiker, som først boede i Hillerød, senere på Østerbro, og lagde sig på briksen til en klassisk freudiansk analyse. Hun fortalte ikke sine omgivelser om det, men hun kom i løbet af de mange år til en anden forståelse af sig selv, og det er det forløb, hun beskriver. Fra hun oplever angstanfald i forbindelse med først en nær venindes, så faderens død - inden for samme uge - over den tid, hvor hun bliver mere og mere forvirret over, hvad en psykoanalyse i det hele taget går ud på og gennemløber forskellige faser af aggression og ligegladhed over for psykoanalytikeren, til hun begynder at ane lys for enden af tunnelen, ikke mindst i kraft af nye interesser, f.eks. salsa, som hun lærer på Cuba. Det er en både original og uophørligt fascinerende bog, Katrine Marie Guldager har skrevet. Den er fuldkommen blottet for sentimentalitet og selvmedlidenhed.

243 pages

First published January 1, 2004

About the author

Katrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)

Reviews

[Mia Dall · Rating 2 out of 5]

En biografisk fortælling om Katrine Maria Guldagers ni år i analyse. Som svinger mellem en dagbogslignende struktur og en mere faglitterær gennemgang af psykoanalyse. Den var interessant nok at læse og jeg fik også noget ud af den. Men men det var ikke nogen litterær oplevelse.
Guldager skriver et sted hen mod slutningen, at hun synes fiktion og selvbiografisk stof skal holdes adskildt. Derfor er denne bog meget atypisk for hende, fordi hun hellere vil skrive fiktion, som hun siger. Jeg er grundlæggende uenig med hende i at de to ting nødvendigvis skal, og endda kan, holdes adskildt. Jeg synes blandingen af selvbiografi og fiktion kan skabe noget vildt interessant skønlitteratur, måske synes jeg endda at det er en umulighed at holde de to ting adskildt, men det er jo et holdnings spørgsmål, og en helt anden diskussion. Det der ligesom synes at ske i denne bog er at Guldager totalt glemmer sin fortællermæssige og sproglige viden (jeg må indrømme at jeg ikke har læst andet af hende, men jeg går ud fra hun er en dygtig forfatter, hun har om ikke andet skrevet en del!), og det synes jeg ikke er nødvendigt "bare" fordi man skriver selvbiografisk stof. Bogen er fyldt af forstyrrende sproglige elementer, som "jo" og "faktisk" og "altså", for bare at tage et ekempel. Ud over det er der utroligt mange fortæller kommentarer, efterrationaliseringer og endda til tider fordømmelser, som synes unødige og helt ærligt irriterende - man kan sagtens forstå hvad hun mener ud fra fortællingen, det behøves ikke at blive skåret ud i pap - samt at der er dele i bogen, som ikke virker nødvendige for fortællingen, ud over at det bare var noget der skete i den periode hvor Guldager gik i analyse - det foregik over ni år, så noget udvælgelse skal der vel til! Jeg kan godt se at denne bog er en anden genre end skønlitteratur for Guldalger, men derfor synes jeg ikke hun behøver at forlade sine fortællermæssige evner - med mindre at det har en funktion vel at mærke, for det kan det jo sagtens have, men det virker desværre ikke sådan i denne bog.
Men mange meget interessant elementer og virkelig fedt at få et indblik i en hel psykoanalyse. Så hvis ikke man er en sprog/fortællernazi som mig, så kan den godt anbefales, lidt, men hvis man er, så find en anden fortælling om en psykoanalyse, og anbefal mig gerne!

[Emil Begtrup-Bright · Rating 2 out of 5]

Begynder godt, man forventer at komme ned i substansen omkring en person der har haft modet til at dykke ned i sin psyke intenst igennem meget lang tid. Spændende betragtninger om relationen mellem analysand og analytiker. Og pludselig er bogen færdig, og man sidder med nogle mere eller mindre teoretiske betragtninger (leveret i "man"-form) og beskrivelser af forfatterens ferie-rejser forskellige steder hen. Spild af stort potentiale. "Man" undres over hvorfor forfatteren ikke har turde gå ind i substansen af sin egen analyse. Måske af samme grund som forfatteren ikke fortæller nogle andre om sin analyse gennem 9 år. meget skuffet over spildt potentiale.

[Anette · Rating 1 out of 5]

Ikke lige mig. Jeg stoppede efter 1. del på side 80. Synes, den har en snert af selvhøjtidelighed og mangler fokus eller pointe. Jeg ved simpelthen ikke, hvad bogen handler om. Den smule, der står om psykoanalyse, er ganske uinteressant og uappellerende.

[Karoline · Rating 3 out of 5]

Meget interessant men til tider også repetitiv. Overordnet synes jeg, det er modigt af Katrine Marie Guldager at have skrevet denne bog.