En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren Sivert og hans udspekulerede kat, Møgmis, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.
Ved du, hvad tech-faste, friluftsliv og en uges tvungen familiehygge er? Det er opskriften på en møglorteferie – i hvert fald ifølge Sivert og Møgmis. Deres rejseplaner tager nemlig et skarpt højresving et sted i Jylland, og før de to byrødder har set sig om, er de havnet midt i en SOS ude i den dybe skov.
Overlever de mon den rå natur uden Wi-Fi og ordentlige toiletforhold? Og hvem kan klare ærterne, når det virkelig gælder?