What do you think?
Rate this book
Forstyrret: en nekrolog over internettet
En personlig fortælling om internettets storhed og fald – om at blive forført og siden forrådt af en teknologi, der er sivet ind i alle sprækker af vores liv.
Mikkel Boris, en ret så gennemsnitlig internetbruger og millenial, har med denne bog sat sig for at undersøge, hvorfor internettet ikke er så fedt, som det plejede at være. Han erindrer en fjern fortid, der gik med at spille Mujaffa i skolens edb-lokaler, chatte med piger fra parallelklassen på MSN og slå sine venner ihjel på netcaféens natarrangementer. Som teenager åbenbarede internettet sig for ham som et omnipotent redskab, der satte ham i forbindelse med mennesker over hele kloden og gav ham adgang til alverdens kultur.
Men pludselig begyndte internettet at forstyrre ham. Langsomt mistede han evnen til at fordybe sig. Og i dag sidder han tilbage, med zoom-fatigue og seneskedehindebetændelse og spilder sin tid på nogle platforme, der udnytter deres monopol til at stopfodre os med kommercielt junk, designet til at fastholde vores opmærksomhed og tjene penge til en gruppe aktionærer et sted i Californien.
Forfatteren vover derfor den provokerende påstand, at internettet har mistet sin kulturelle relevans – det er dødt.
Dem, der stadig lytter til bøger, får her glæde af et rasende rant om distraherende notifikationer, tabt koncentrationsevne og det selvhad, der følger, når man scroller uden egentlig at have lyst. Den formulerer en genkendelig fornemmelse af digital udmattelse med et mavesurt svirp.
Mikkel Boris, en ret så gennemsnitlig internetbruger og millenial, har med denne bog sat sig for at undersøge, hvorfor internettet ikke er så fedt, som det plejede at være. Han erindrer en fjern fortid, der gik med at spille Mujaffa i skolens edb-lokaler, chatte med piger fra parallelklassen på MSN og slå sine venner ihjel på netcaféens natarrangementer. Som teenager åbenbarede internettet sig for ham som et omnipotent redskab, der satte ham i forbindelse med mennesker over hele kloden og gav ham adgang til alverdens kultur.
Men pludselig begyndte internettet at forstyrre ham. Langsomt mistede han evnen til at fordybe sig. Og i dag sidder han tilbage, med zoom-fatigue og seneskedehindebetændelse og spilder sin tid på nogle platforme, der udnytter deres monopol til at stopfodre os med kommercielt junk, designet til at fastholde vores opmærksomhed og tjene penge til en gruppe aktionærer et sted i Californien.
Forfatteren vover derfor den provokerende påstand, at internettet har mistet sin kulturelle relevans – det er dødt.
Dem, der stadig lytter til bøger, får her glæde af et rasende rant om distraherende notifikationer, tabt koncentrationsevne og det selvhad, der følger, når man scroller uden egentlig at have lyst. Den formulerer en genkendelig fornemmelse af digital udmattelse med et mavesurt svirp.
Audible Audio
Published May 22, 2025
5 people are currently reading
25 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
June 20, 2025
Jeg så meget frem til at læse denne bog. Dels fordi jeg synes emnet er meget relevant og dels fordi den har fået meget positiv omtale i medierne.
Men det er ikke en bog for mig. Fortælleteknikken består i at tage udgangspunkt i forfatterens eget liv - og det gennem hele bogen. Det er der sikkert nogen der kan lide da historien bliver personlig og dermed fremstår vedkommende. Men jeg har nu fået utroligt meget at vide om en person, som ikke interesserer mig synderligt, mens der blev plads til relativt mindre stof om det emne, jeg kom for at læse om.
Forfatteren har også en meget pretiøs skrivestil. Det gør måske bogen lidt mere underholdende, men det ender med at blive en udfordring for min tålmodighed.
Der er dog rigtigt mange kilder der bliver gengivet - det er inspirerende.
Men det er ikke en bog for mig. Fortælleteknikken består i at tage udgangspunkt i forfatterens eget liv - og det gennem hele bogen. Det er der sikkert nogen der kan lide da historien bliver personlig og dermed fremstår vedkommende. Men jeg har nu fået utroligt meget at vide om en person, som ikke interesserer mig synderligt, mens der blev plads til relativt mindre stof om det emne, jeg kom for at læse om.
Forfatteren har også en meget pretiøs skrivestil. Det gør måske bogen lidt mere underholdende, men det ender med at blive en udfordring for min tålmodighed.
Der er dog rigtigt mange kilder der bliver gengivet - det er inspirerende.
January 24, 2026
Internettet og sociale medier er ikke, hvad det har været. Det er blevet grundlæggende træls at være på. Hvor mange hører man egentlig mere begejstret fortælle om smartphones eller det nyeste sociale medie, som man bare skal være på? Ikke mange, vel? De fleste beskriver lettere opgivende, hvordan det både tager for meget og spilder for meget tid. Denne erkendelse forsøger Mikkel Boris at sætte ord på i hans nekrolog over internettet: Forstyrret.
Bogen er velskrevet, humoristisk og spejler massivt kendskab til litteratur og kultur. Ligeledes er mange af pointerne skarpe og velovervejede. Det gør bogen fed! På den anden side bruger han meget krudt på at fortælle om hans eget liv og oplevelser med internettet, hvilket, ærligt talt, ikke er særligt spændende. Han skulle have opholdt sig mere på det strukturelle plan i min optik, særligt fordi beskrivelserne ofte kan blive decideret afkoblet fra bogens ærinde. Det andet problem er, at jeg ikke mener, at han helt giver nuancerede fremstillinger i hans argumentation. Han “framer” rigtig mange ting ind i hans grundlæggende hovedargumentation, så det umiddelbart betragtet virker meget overbevisende. Jeg får følelsen af at sidde med en person, der, pga. en bestemt holdning eller idé, lige pludselig synes at alt taler for denne holdning/idé. For, ærligt talt, jeg køber langt hen ad vejen argumentet om vibe-skiftet fra optimisme til pessimisme, men der er altså også faktorer, som peger i den anden retning.
Noget at det bedste i bogen er, når han beskriver det kulturtab, som internettet/sociale medier faciliterer. Han mener, hvilket jeg er enig i, at vi i højere grad skal udskamme det overforbrug af skærme og ligegyldig underholdning, end hvad der er tilfældet i dag. Der er for meget rygklapperi. Derfor slutter jeg med at citere noget af bogens allerskarpeste:
“Men et sundt demokrati, hvor man er noget for hinanden, forudsætter, at det er tilladt at udfordre folk, der har en skærmtid på over tre timer dagligt, ikke følger med i det omkringliggende samfund og begrænser deres kulturforbrug til reels og reality-tv. Det betyder ikke, at alle skal læse Tolstoj og se franske new wave-film på Filmstriben hver aften. Man kan også bare orientere sig i nyhedsstrømmen eller være nærværende med mennesker, man holder af, men det er blevet for socialt acceptabelt at spilde sit liv. Ligesom vi kollektivt rynker på næsen ad folk, der drikker for meget, må doomscrollere disciplineres med dårlig samvittighed. Overforbruget af sociale medier og underlødige underholdningsplatforme skal tabuiseres.”
Bogen er velskrevet, humoristisk og spejler massivt kendskab til litteratur og kultur. Ligeledes er mange af pointerne skarpe og velovervejede. Det gør bogen fed! På den anden side bruger han meget krudt på at fortælle om hans eget liv og oplevelser med internettet, hvilket, ærligt talt, ikke er særligt spændende. Han skulle have opholdt sig mere på det strukturelle plan i min optik, særligt fordi beskrivelserne ofte kan blive decideret afkoblet fra bogens ærinde. Det andet problem er, at jeg ikke mener, at han helt giver nuancerede fremstillinger i hans argumentation. Han “framer” rigtig mange ting ind i hans grundlæggende hovedargumentation, så det umiddelbart betragtet virker meget overbevisende. Jeg får følelsen af at sidde med en person, der, pga. en bestemt holdning eller idé, lige pludselig synes at alt taler for denne holdning/idé. For, ærligt talt, jeg køber langt hen ad vejen argumentet om vibe-skiftet fra optimisme til pessimisme, men der er altså også faktorer, som peger i den anden retning.
Noget at det bedste i bogen er, når han beskriver det kulturtab, som internettet/sociale medier faciliterer. Han mener, hvilket jeg er enig i, at vi i højere grad skal udskamme det overforbrug af skærme og ligegyldig underholdning, end hvad der er tilfældet i dag. Der er for meget rygklapperi. Derfor slutter jeg med at citere noget af bogens allerskarpeste:
“Men et sundt demokrati, hvor man er noget for hinanden, forudsætter, at det er tilladt at udfordre folk, der har en skærmtid på over tre timer dagligt, ikke følger med i det omkringliggende samfund og begrænser deres kulturforbrug til reels og reality-tv. Det betyder ikke, at alle skal læse Tolstoj og se franske new wave-film på Filmstriben hver aften. Man kan også bare orientere sig i nyhedsstrømmen eller være nærværende med mennesker, man holder af, men det er blevet for socialt acceptabelt at spilde sit liv. Ligesom vi kollektivt rynker på næsen ad folk, der drikker for meget, må doomscrollere disciplineres med dårlig samvittighed. Overforbruget af sociale medier og underlødige underholdningsplatforme skal tabuiseres.”
February 11, 2026
Spændende og relaterbare essays der er godt krydret med politisk teori og litteratur. Som andre skriver herinde kan man godt kløjes lidt over alle de personlige fortællinger der komme først i hvert essay, men det tilgives ved at hver af hans ni essays bruger relevante koncepter til at sætte ord på den følelsesfulde udmattelse og overvældelse man oplever ved internettet i denne digitale tidsalder.
March 8, 2026
Interessant og velskrevet refleksion over internettet. Det giver nogle spændende perspektiver på debatten om skærmtid, digitalisering osv. at overveje konsekvenserne af, at internettet fungerer og finansieres, som det gør - og er til stede overalt. Måske noget af løsningen er ganske enkelt at logge af?
Did not finish
October 1, 2025Startede godt ud, men orkede ikke mere…
March 4, 2026
Forstyrret er en bog om al den dejlige digitalisering, der er endt med at være så ødelæggende for alt fra vores koncentration og arbejdsliv til verdens multiplicitet. Det hele er gået rabundus.
Bogen er en blanding af tirader, harceleren, anekdotisk bevisførelse og regulære anekdoter – der ikke bliver brugt som beviser. Det er enkelt og ganske underholdende at læse, men det ville være groft misvisende at kalde det dybdegående.
Der er nævnt mange gode bøger og tænkere i forbifarten. F.eks. er både Cory Doctorows Enshittification og Lena Lindgrens vidunderlige essay Ekko nævnt, men desværre kun en passant. Boris formår ikke at tilføje nye dimensioner til tænkningen om internettet, men han fremhæver andres gode pointer effektivt.
Det var særligt skønt for mig at læse bogen, da Mikkel Boris og jeg praktisk talt er hinandens spejlbilleder. Okay han er fra 1991, hvor jeg er fra 1992, men ellers er vi praktisk talt det samme menneske.
Jeg nød særligt at læse om hans desillusion over at komme på arbejdsmarkedet og arbejde som tekstforfatter i en it-virksomhed (Gæt hvad jeg laver til daglig…). Her fandt jeg en lidelsesfælle og en lille tro på, at der må være mere derude for os end algoritmer, growth hacking og SaaS-løsninger.
Hvis du skal læse bogen, skal du for øvrigt gøre det snart. Den vil sandsynligvis virke håbløst forældet om et år eller to. Den er nemlig vidunderligt fri for det meste sludder om AI.
Bogen er en blanding af tirader, harceleren, anekdotisk bevisførelse og regulære anekdoter – der ikke bliver brugt som beviser. Det er enkelt og ganske underholdende at læse, men det ville være groft misvisende at kalde det dybdegående.
Der er nævnt mange gode bøger og tænkere i forbifarten. F.eks. er både Cory Doctorows Enshittification og Lena Lindgrens vidunderlige essay Ekko nævnt, men desværre kun en passant. Boris formår ikke at tilføje nye dimensioner til tænkningen om internettet, men han fremhæver andres gode pointer effektivt.
Det var særligt skønt for mig at læse bogen, da Mikkel Boris og jeg praktisk talt er hinandens spejlbilleder. Okay han er fra 1991, hvor jeg er fra 1992, men ellers er vi praktisk talt det samme menneske.
Jeg nød særligt at læse om hans desillusion over at komme på arbejdsmarkedet og arbejde som tekstforfatter i en it-virksomhed (Gæt hvad jeg laver til daglig…). Her fandt jeg en lidelsesfælle og en lille tro på, at der må være mere derude for os end algoritmer, growth hacking og SaaS-løsninger.
Hvis du skal læse bogen, skal du for øvrigt gøre det snart. Den vil sandsynligvis virke håbløst forældet om et år eller to. Den er nemlig vidunderligt fri for det meste sludder om AI.
June 22, 2025
Interessant, sjovt skrevet og rammer virkelig ofte hovedet på sømmet.
Fx: “De personlige opslag er blevet fortrængt af reklamer og professionelle influencers. Det er mestendels nybagte mødre og folk med en karriere, der indebærer, at de skal sælge noget, som lægger stories op – de samme 15-20 mennesker, hvis adfærd bliver stadig mere cringe og spurgt-agtig.
Når man ser det lidt udefra, forekommer det pludselig bizart, når helt almindelige mennesker opfører sig som offentlige personer, der bliver interviewet i et livsstilsmagasin. Som om vi andre har en reel interesse i, hvad de spiser, laver og tænker om alt mellem himmel og jord. “You are the media now,” tweeter Elon Musk, og der er i grunden noget trættende ved idéen om, at man skal være sit eget medie, at man vurderer sig selv interessant nok til at dele de mest trivielle nedslag i ens liv. Som om andre mennesker giver en fuck.” 😅
Fx: “De personlige opslag er blevet fortrængt af reklamer og professionelle influencers. Det er mestendels nybagte mødre og folk med en karriere, der indebærer, at de skal sælge noget, som lægger stories op – de samme 15-20 mennesker, hvis adfærd bliver stadig mere cringe og spurgt-agtig.
Når man ser det lidt udefra, forekommer det pludselig bizart, når helt almindelige mennesker opfører sig som offentlige personer, der bliver interviewet i et livsstilsmagasin. Som om vi andre har en reel interesse i, hvad de spiser, laver og tænker om alt mellem himmel og jord. “You are the media now,” tweeter Elon Musk, og der er i grunden noget trættende ved idéen om, at man skal være sit eget medie, at man vurderer sig selv interessant nok til at dele de mest trivielle nedslag i ens liv. Som om andre mennesker giver en fuck.” 😅
June 14, 2025
En mærkelig selvmodsigende omgang. Underlig nostalgisk, som om alt var bedre i gamle dage for så at argumentere for det modsatte to sider senere.
Potentialet var der, men jeg blev virkelig skuffet. Ikke særlig godt skrevet
Potentialet var der, men jeg blev virkelig skuffet. Ikke særlig godt skrevet
December 9, 2025
Banaliteter formuleret i et lettere floskelfyldt sprog
Displaying 1 - 9 of 9 reviews