Jump to ratings and reviews
Rate this book

Buster

Rate this book
Buster er en graphic novel om tabet af et barn. Vi følger en fars kamp med sorgen – fra Busters død og i årene frem. Vi ser, hvordan sorgen overtager hans liv. Arbejdslivet halter, og parforholdet bryder smerteligt sammen. I kølvandet følger ensomhed og til sidst fuldstændig isolation. Men noget nyt sker. Buster dukker op som en engel og hjælper faren med at finde en vej tilbage til livet. Og et tilfældigt møde med en dreng, der mangler sin far, bliver et gennembrud i sorgen. Faren mærker at livet kalder på ham med glæde og opgaver, selvom sorgen er stor og håbløshed vendes til håb.

Buster er en autofiktiv fortælling om at miste meningen og genvinde den. I slutningen af fortællingen skriver Rasmus Julius om tabet af virkelighedens Buster og om arbejdet med bogen, som hjalp ham med at finde en livsduelig plads til sorgen.

244 pages, Paperback

First published May 22, 2025

1 person is currently reading
8 people want to read

About the author

Rasmus Julius

11 books9 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
25 (75%)
4 stars
6 (18%)
3 stars
1 (3%)
2 stars
1 (3%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
105 reviews1 follower
October 30, 2025
En bog som bør læses af alle.
Forfatteren får med den enkle streg og de få farver fanget en ind og man bliver dybt berørt af historien om Buster.
Jeg kan faktisk ikke helt finde ordene til at beskrive bogen.
Læs den og du vil forstå hvorfor.
Profile Image for Morten Jespersen.
52 reviews2 followers
October 24, 2025
Nogen værker kaster man sig grådigt over, og fortærer med det samme, som var det en pose Kims bølgechips - og det er der intet i vejen med.
Andre værker skal man gå rundt om nogle gange før modet er der.
Buster er i den sidste kategori.
Måtte tage en pause halvvejs. Ikke fordi jeg var træt, eller at børnene skulle have mad. Pausen var nødvendig fordi den her tegneserier rammer som en knytnæve i hjertet.

Rasmus Julius autofiktive tegneserie om at miste et barn, er ikke for sarte sjæle - men jeg syntes virkelig i skal læse den alligevel.

I første afsnit af bogen ser vi hovedpersonen Anders i en enkel streg i orange farver mens resten af verden er i mørke nuancer, og de omgivende mennesker er tegnet i hvide streger.
Grafisk fremstår Buster meget stærkt, og den enkle streg gør historien relaterbar og nem at leve sig ind i. Også selvom man ikke selv har oplevet sorg på samme måde som hovedpersonen har.

Gennem bogen ser vi hvordan Anders sorg overskygger alt, og påvirker arbejdslivet og til sidst ødelægger parforholdet.

I en hjerteskærende sekvens ser vi hovedpersonen falde i søvn på sønnens grav og næsten fryse ihjel. Denne scene rørte mig dybt.
Men så gennem alt mørket, kigger drengen Buster frem som en engel fuld af håb, og løfter Anders op over mørket og sorgen.
For håb og sorg kan godt være til stede samtidig. Det er det der gør denne tegneserie til noget helt særligt!


Så kære venner! Læs den her tegneserie, og bagefter så læser i den igen.
Sorg rammer os alle på et eller andet tidspunkt i livet, og det kan værker som Buster ikke lave om på. Men denne tegneserier kan vise os en måde at leve med sorgen på, og det er saftsuseme værd at læse om!
Profile Image for Jannik Fogt.
Author 3 books17 followers
November 30, 2025
Smuk, livsbekræftende, vellykket og velkomponeret tegneserie om sorg. Få ord og en insisteren på at illustrationerne er den primære "fortæller". Effektiv farvebrug der med simple anslag skaber stemning og nailer sorgens fortvivlelse. Helstøbt værk som enhver der har oplevet tab, kan spejle sig i.

Tegneserien er delt i tre dele og bevæger sig fra sorgen til en form for forløsning. Den er tilpas afstemt i både sin form og sit indhold, har patos de afgørende steder og fortælles ellers nøgternt og uden sidespring.

Lidt af en bedrift at klemme så kompleks en følelse ned i sådan en fin lille tegneserie. Stor anbefaling herfra.
Profile Image for Mathias Lyngs.
75 reviews1 follower
January 3, 2026
Sorgen over at miste sit barn er omdrejningspunktet for denne dybt personlige og yderst vellykkede graphic novel, der er tragisk, hjerteknusende og dybt rørende men også håbefuld og hjertevarmende.

Buster døde kun 8 år gammel, og 2 år senere er Anders stadig tynget af sorg, så han må konfrontere sine følelser og gå ind i sorgens forskellige faser, for at gøre sig håb om at vende tilbage til livet.

”Buster” er til dels fiktiv men bunder også i forfatteren og illustratoren Rasmus Julius’ personlige tab og sorgproces. Det er virkelig en flot debut i graphic novel-genren, for hele fortællingen er så stærkt skrevet og godt opbygget, og illustrationerne er rørende, effektfulde og smukke. Alene forsideillustrationen er nok til at give dig tåre i øjnene, og jeg elsker hans brug af farveløse illustrationer i sorgprocessen, men Anders som den eneste farvede figur, hvormed hans ensomhed i sorgen tydeliggøres, mens verden og hverdagen fortsætter omkring ham. Og de farverige illustrationer som det der ligger før og efter sorgen.

”Buster” er ikke alene graphic novel, når det er bedst. Det er en virkelig vigtig fortælling om sorgbearbejdelsen forskellige stadier, hvordan vi sørger forskelligt og den forfærdelige realitet at miste et barn. Nogle vil formentlig kunne spejle deres egen sorg i dette værk, og andre vil få et indblik i sorgen.

Jeg er i hvert fald virkelig imponeret og virkelig rørt over denne perle af en bog. Den kan anbefales på det varmeste.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews