What do you think?
Rate this book
Ud med Knud
Der var engang et barn. Der har naturligvis været mange børn, så mange at man kan komme i tvivl om, der er en plan med dem alle. Det burde ellers være en regel: at der altid er én, som passer på hvert eneste barn i hele verden. Sådan er det ikke. For så ville livet måske ikke være livet.Sådan indledes Jesper Wung-Sungs Ud med Knud, der er en stærk og fin roman om drengen William, der både elsker og hader sin hemmelige ven Knud. Knud er nemlig ikke lige den slags ven, man drømmer om og William har prøvet alle former for overraskelsesangreb for at komme af med Knud, men når Knud ikke er der, længes William også lidt efter ham. For selv om Knud er sådan en ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der.
259 pages, Paperback
First published September 24, 2014
1 person is currently reading
23 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 8 of 8 reviews
January 27, 2016
Ret fin historie, og unik idé med at personificere kræftsygdommen, som om den giver en ekstra dimension til personligheden (en usynlig side, som ingen andre helt forstår). Det er godt ramt og virkelig godt beskrevet.
Wung-Sung er mester i at formulere poetiske betragtninger på en nøgtern måde. "I alle mennesker er der et lille barn, der skal lære at dø." Puha, det er en vild sætning. Af og til kan sproget dog blive lidt kluntet - jeg mangler samme konsekvente skarphed, som jeg husker 'Kopierne' for. Eksempelvis beskrives det, hvordan en hund er 'tyndarmet' (ikke tyndbenet), og ordet 'funkle' bruges så ofte, at det er irriterende. For en hovedperson i den alder (12 år eller sådan noget?) passer vendinger som 'le', 'morsomt' og 'ja, gerne' heller ikke ind, når det ikke er en *generel* sprogtone med det gammeldags. Jeg har aldrig hørt pre-teens bruge nogen af de vendinger.
Knuds rablende, megalomane og humørsyge personlighed minder lidt for meget om 'Karlsson på taget' i starten. Der er også et vibe af 'A Monster Calls', når hovedpersonens usynlige følgesvend gør noget grænseoverskridende, som det i virkeligheden er hovedpersonen selv, der står bag (for eksempel smadre en rude eller banke på en dør). Det viser ret tydeligt, hvordan sorg, sygdom og deraf følgende frustration kan dominere så meget, at det nærmest bliver en fysisk størrelse. Men selvom jeg i starten fik associationer til andre værker, blev bogen hurtigt sin egen. Det var svært helt at regne ud, hvilken retning handlingen ville tage, for det er den slags historier, hvor det kan gå både godt og skidt.
Velfortjent nominering til Nordisk Råds B&U-litteraturpris. Fedt tænkt og blæret udført, trods mindre irritationsmomenter.
Wung-Sung er mester i at formulere poetiske betragtninger på en nøgtern måde. "I alle mennesker er der et lille barn, der skal lære at dø." Puha, det er en vild sætning. Af og til kan sproget dog blive lidt kluntet - jeg mangler samme konsekvente skarphed, som jeg husker 'Kopierne' for. Eksempelvis beskrives det, hvordan en hund er 'tyndarmet' (ikke tyndbenet), og ordet 'funkle' bruges så ofte, at det er irriterende. For en hovedperson i den alder (12 år eller sådan noget?) passer vendinger som 'le', 'morsomt' og 'ja, gerne' heller ikke ind, når det ikke er en *generel* sprogtone med det gammeldags. Jeg har aldrig hørt pre-teens bruge nogen af de vendinger.
Knuds rablende, megalomane og humørsyge personlighed minder lidt for meget om 'Karlsson på taget' i starten. Der er også et vibe af 'A Monster Calls', når hovedpersonens usynlige følgesvend gør noget grænseoverskridende, som det i virkeligheden er hovedpersonen selv, der står bag (for eksempel smadre en rude eller banke på en dør). Det viser ret tydeligt, hvordan sorg, sygdom og deraf følgende frustration kan dominere så meget, at det nærmest bliver en fysisk størrelse. Men selvom jeg i starten fik associationer til andre værker, blev bogen hurtigt sin egen. Det var svært helt at regne ud, hvilken retning handlingen ville tage, for det er den slags historier, hvor det kan gå både godt og skidt.
Velfortjent nominering til Nordisk Råds B&U-litteraturpris. Fedt tænkt og blæret udført, trods mindre irritationsmomenter.
August 13, 2022
De første 30 sider går med lige at få etableret, at William er syg med kræft og at hans ven Knud, faktisk er hans sygdom, som han ser og snakker med.
Bogen er velskrevet og jeg blev holdt meget fanget, også selvom jeg til tider synes det var hårdt at læse om Williams tanker og hans forløb i hele sin sygdomsproces.
Jeg kan kun anbefale den. For mig har den, som tidligere pårørende til en kræftsyg, og som far, sat nogle ting i perspektiv. Jeg føler at jeg er blevet berørt og er blevet rigere af at have læst den.
Bogen er velskrevet og jeg blev holdt meget fanget, også selvom jeg til tider synes det var hårdt at læse om Williams tanker og hans forløb i hele sin sygdomsproces.
Jeg kan kun anbefale den. For mig har den, som tidligere pårørende til en kræftsyg, og som far, sat nogle ting i perspektiv. Jeg føler at jeg er blevet berørt og er blevet rigere af at have læst den.
This entire review has been hidden because of spoilers.
October 12, 2022
Meine Meinung:
William ist krank. Und dabei wäre er doch so gern normal. Knut ist ein Junge, der richtig gesund aussieht. Ganz im Gegensatz zu William. Er lebt unter Williams Bett und kommt nur heraus, wenn sie allein sind. William hasst Knut, versucht ihn mit verschiedenen Möglichkeiten umzubringen. Das kann ich so gut verstehen. Denn Knut ist ein unmöglicher Mensch oder Wesen oder was auch immer man in ihm sehen will. Er beleidigt William, zieht irgendwie alles ins Lächerliche. Katrine steht für die Hoffnung von William, aber sie löst auch Schmerz aus.
Die Schlussszene finde ich sehr beeindruckend, denn William löst sich von Knut. Auf seine ganz eigene Weise, findet er in sein Leben zurück. In das Leben, dass er gerne immer geführt hätte. Wieder in der Schule, geht es ihm gut. Schrecklich traurig ist das Schicksal von Emil. Das hat mich wirklich mitgenommen.
William ist sympathisch und man wünscht ihm wirklich, dass er gesund wird. Leider gibt es immer wieder Rückschläge. Das tut weh. Er versucht trotzdem mutig, einen Schritt nach dem anderen zu gehen.
Auch die Eltern, haben nicht verdient, ihren Sohn so früh zu verlieren.
Katrine ist mir nicht ganz sympathisch, sie ist speziell. Weiß gar nicht was William an ihr findet.
Knut, konnte ich vom ersten Moment an nicht leiden. Das blieb auch bis zum Schluss so. Man kann gar nicht anders.
Schreibstil:
Bedrückend. Nicht gerade leicht ist das Thema, um so wichtiger ist, dass der Autor, gerade weil es für Jugendliche sein soll, es nicht zu schwer verständlich macht. Das ist dem Autor gelungen. Er setzt sehr ehrlich die Gefühle ein, die William in der ganzen Zeit sehr lebendig wirken lässt.
Mein Fazit:
Die Geschichte eines Jungen, der mit dem Gefühl krank zu sein, leben muss. Er macht sich seine Gedanken, lernt die Liebe kennen. Knut steht für die Krankheit und der Hass gegen ihn ist allzu verständlich. "Weg mit Knut" ist keine normale Geschichte, sondern zeigt einen Weg auf wie ein junger Mensch mit Krebs umgeht.
William ist krank. Und dabei wäre er doch so gern normal. Knut ist ein Junge, der richtig gesund aussieht. Ganz im Gegensatz zu William. Er lebt unter Williams Bett und kommt nur heraus, wenn sie allein sind. William hasst Knut, versucht ihn mit verschiedenen Möglichkeiten umzubringen. Das kann ich so gut verstehen. Denn Knut ist ein unmöglicher Mensch oder Wesen oder was auch immer man in ihm sehen will. Er beleidigt William, zieht irgendwie alles ins Lächerliche. Katrine steht für die Hoffnung von William, aber sie löst auch Schmerz aus.
Die Schlussszene finde ich sehr beeindruckend, denn William löst sich von Knut. Auf seine ganz eigene Weise, findet er in sein Leben zurück. In das Leben, dass er gerne immer geführt hätte. Wieder in der Schule, geht es ihm gut. Schrecklich traurig ist das Schicksal von Emil. Das hat mich wirklich mitgenommen.
William ist sympathisch und man wünscht ihm wirklich, dass er gesund wird. Leider gibt es immer wieder Rückschläge. Das tut weh. Er versucht trotzdem mutig, einen Schritt nach dem anderen zu gehen.
Auch die Eltern, haben nicht verdient, ihren Sohn so früh zu verlieren.
Katrine ist mir nicht ganz sympathisch, sie ist speziell. Weiß gar nicht was William an ihr findet.
Knut, konnte ich vom ersten Moment an nicht leiden. Das blieb auch bis zum Schluss so. Man kann gar nicht anders.
Schreibstil:
Bedrückend. Nicht gerade leicht ist das Thema, um so wichtiger ist, dass der Autor, gerade weil es für Jugendliche sein soll, es nicht zu schwer verständlich macht. Das ist dem Autor gelungen. Er setzt sehr ehrlich die Gefühle ein, die William in der ganzen Zeit sehr lebendig wirken lässt.
Mein Fazit:
Die Geschichte eines Jungen, der mit dem Gefühl krank zu sein, leben muss. Er macht sich seine Gedanken, lernt die Liebe kennen. Knut steht für die Krankheit und der Hass gegen ihn ist allzu verständlich. "Weg mit Knut" ist keine normale Geschichte, sondern zeigt einen Weg auf wie ein junger Mensch mit Krebs umgeht.
September 2, 2015
Ud med Knud er en meget barsk, gribende og samtidig ret morsom historie. Jeg er helt paf. Jeg troede faktisk ikke jeg ville kunne lide den. Da jeg læste bagpå bogen, syntes jeg den lød mærkelig og uinteressant. Men det var fordi forlaget har undladt at fortælle, hvad bogen egentlig handler om.
Det kommer til gengæld her:
12-årige William både elsker og hader sin hemmelige ven Knud, som er en vild ballademager, der kan diske op med de mest fantastiske historier. Han vil gerne slippe af med ham en gang for alle. Men når der går flere dage mellem Knud dukker op, så savner William ham lidt. Dagene bliver nemlig ufattelig lange og kedelige, når man skal komme sig over kemoterapien. William er syg af kræft og har opfundet Knud som en personificering af sygdommen. Samtidig er William en ganske almindelig dreng, der håber hans faste plads ved siden af Sebastian i skolen stadig er ledig og så er der jo Katrine, som tænder på sygdom. Og som Knud ville sige det: Resten er litteraturhistorie!
Det kommer til gengæld her:
12-årige William både elsker og hader sin hemmelige ven Knud, som er en vild ballademager, der kan diske op med de mest fantastiske historier. Han vil gerne slippe af med ham en gang for alle. Men når der går flere dage mellem Knud dukker op, så savner William ham lidt. Dagene bliver nemlig ufattelig lange og kedelige, når man skal komme sig over kemoterapien. William er syg af kræft og har opfundet Knud som en personificering af sygdommen. Samtidig er William en ganske almindelig dreng, der håber hans faste plads ved siden af Sebastian i skolen stadig er ledig og så er der jo Katrine, som tænder på sygdom. Og som Knud ville sige det: Resten er litteraturhistorie!
June 5, 2016
Det er en utrolig barsk bog om livet med kræft i børnehøjde, men for fanden hvor er den altså god ;D
January 14, 2017
Kedelig bog, som hele klassen skulle læse..
Displaying 1 - 8 of 8 reviews