Tone Ottilie fortsætter fortællingen om Milo og Molly, denne gang fortalt fra Milos perspektiv.
Det er ikke nemt at være Milo. Deres største problem er ikke engang deres hemmelige angstanfald, deres transfobiske forældre, eller at de har sagt ja til at tage på efterskole og nu har fortrudt. Deres største problem er, at den pige, de har været forelsket i hele deres liv, deres bedste ven Molly, nu også kan lide dem tilbage.
For hvad gør du, når det ikke længere bare er en hemmelig drøm at være kærester med nogen, og du rent faktisk skal vise dem, hvem du er? Og hvad betyder det, hvis det ikke føles så godt i maven, som du troede, det ville? På efterskolen bliver Milo tvunget til at starte helt forfra. De får nye venner. De kommer med i et band. De begynder at skrive sange. Og de glemmer måske at sige til deres meget flotte nye roomie, at de har en kæreste derhjemme.
Det bedste år i dit liv er en alvorlig og sjov fortælling om forelskelse, forandring og identitet. Bogen indeholder også sange skrevet af Milo, som kan streames gennem en QRkode.
Den helt rigtige efterfølger til “Milo og Molly er ikke kærester” - denne gang fortalt fra Milos perspektiv. Spækket af tanker og følelser om køn, også dem der gør ondt. Jeg læste bogen på tre dage - klart page turner, og super spændende og nervepirrende. Lige i teenage traumet.
Synes der er noget i den der går meget imod det der stilles op i 1’eren, hvilket jeg faktisk synes er vildt syn. Man bliver super træt af Molly og synes også Milo har en svag karakter. Den er god til at fremvise hvor hårdt det er at transitionere og finde ligemænd, specielt i en så sårbar tid i ens ungdom.
Den får fem stjerne fra den 15-årige (ish) version af mig. Jeg kan virkelig spejle mig i alle de skønne queer karakterer og den svære ungdomskærlighed, men ville ønske jeg kunne have læst den for 10 år siden. Vil anbefale den til alle unge! Altså, egentlig også til voksne queers, der har manglet (dansk) litteratur at spejle sig i, da de var yngre. Det var klart en helende læseoplevelse og den var også bare cute.
Helt vildt god bog, som går ind og rammer det er være non binær virkelig godt! Personligt synes jeg denne bog var bedre en 1’eren “Milo og Molly er ikke kærester” fordi den virkede dybere og mere personlig på en måde. Jeg kunne især også spejle mig i Mio’s situation med deres forældre og generelt formår Tone Otilie at sætte ord på tanker jeg har aldrig har kunne sætte ord på.