Hvem er de kvinder, der bryder loven? Og hvorfor gør de det? Denne bog giver et sjældent og unikt indblik i kriminelle kvinders sind.
Det er sjældent, de bliver beskrevet, og modsat mændene fylder de mindre i både fængslerne og i retspsykiatrien. I bogen Kriminelle kvinder kommer man for første gang helt ind i sindet på syv dømte kvinder. De fortæller hver især deres helt særlige historie. De har været involveret i frihedsberøvelse, narkotikasalg, ydmygelsesvold, knivoverfald, hjemmerøveri, brandstiftelse, usømmelig omgang med lig og drab.
De syv kvinder tager os med tilbage til deres barndom og ungdom. De fortæller om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje. De fortæller om deres følelser og beslutninger i tiden omkring forbrydelsen, og de sætter ord på deres tanker om straf, anger og en mulig fremtid. Fortællingerne giver et unikt indblik i samspillet mellem opvækst, misbrug, arv og miljø og forsøger at svare på, hvorfor det endte galt for de syv kvinder.
Bogen er skrevet af journalist og forfatter Kristina Antivakis, der tidligere sammen med retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt Christensen og rets og chefpsykolog ved Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe har sat fokus på mænds kriminelle sind. Nu vender de blikket mod kvinderne og dykker ned i deres særlige bevæggrunde for at bryde loven. Hvordan adskiller de sig fra mændene, og hvad er de mulige årsager til deres kriminelle sind?
De to stjerne er til forfatterne, ikke til kvinderne.
…
Til en start synes jeg det er helt vildt dehumaniserende at kalde dem for “de kriminelle kvinder”, hver eneste historie er et menneske, som har gjort noget kriminelt, men de er IKKE mindre mennesker end alle andre af den grund. Føler det er et forsøg på at tjene penge på folks true-crime liderlighed, og forfatterens dårligt skjulte fordømmelse af kvinderne, på trods af at de har afsonet/ er ved at afsone deres straf.
“Eksperterne” gentager ofte bare det som hovedpersonen har fortalt, nærmest ord for ord. Eks. “Det var barskt at komme hjem til en lejlighed, hvor der var indrettet et børneværelse fyldt med babytøj” og så, et par sider senere: “det må have været ekstremt hårdt at køre hjem til en lejlighed, hvor der var indrettet et børneværelse, og hvor babytøjet lå klar” Spild af ord og spild af læsers tid. Hvis det er for at vise empati, hvorfor kan man så ikke omformulere sig?
Det findes korte fakta-afsnit i bogen, det ene afsnit nævner fx at der i 2023 var 818 kvinder indsat i fængsler og arrester 261 der blev idømt tidsbestemt fængselsstraf. Derefter at kvindefængslet i Jyderup er bygget for at passe på kvinderne, men at der kun er lavet 143 pladser i alt. Ingen tanker fra redaktionen om hvor resten af kvinderne skal være? Ingen kritik af pladsmangel? Meget fesen journalistik.
To livshistorier inde synes jeg allerede at “eksperternes” afsnit er unødvendige. Kvinderne er meget reflekterede i deres fortællinger, og det er mit indtryk at de godt er klar over, hvor deres valg går galt. Det er jo nemt at sidde og pege på fejl i andres livshistorier når man er en voksen 🙄
Jeg synes at kvindernes fortællinger står rigtig stærkt for sig selv. De er åbne og reflekterede, og det er nogle vigtige historier at fortælle. Det kræver dog ikke en ekspert til at udpege at det er en dårlig idé at tage stoffer, det er kvinderne også selverkendende over for. Selve livshistorierne er klart værd at læse, det er måden de skal pilles i og til en grad udstilles af “eksperterne” som er virkelig usmageligt og utrolig dårlig læsning oven i købet. Bogen kunne sagtens have undværet begge eksperter, uden at miste sit plot og sin intention.
Faktum er at Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe ikke er i stand til at give et indblik i noget, som kvinderne ikke allerede vælger at dele. Jeg er med på at de “giver deres faglige bud på mulige årsager til kvindernes kriminalitet” men det er ordret det samme som kvinderne allerede har fortalt tidligere i kapitlet… summa summarum: unødvendigt (hvilket er det eneste ord som kan beskrive min oplevelse af bogen i dette format) deres bidrag burde været begrænset til fakta-boksene.
Spændende læsning, men også meget barskt at læse om hvad disse kvinder har måtte gå igennem og hvad der også ligger til grund for de kriminelle handlinger de har foretaget sig. De er gode til at reflektere over deres situation og hvorfor tingene har udviklet sig som det gjorde for dem. Eksperterne siger meget det samme og de afsnit føltes desværre meget lange.