Dāņu rakstnieces Hannes Vibekes Holstas triloģijas (pirmās divas — "Terēzes izvēle" un "Īstā dzīve", iznākušas "Atēnas klubā" jau iepriekš) pēdējā grāmata "Laimīga sieviete". TV ziņu žurnāliste Terēze cīnās par savu vietu vīriešu pārvaldītajā pasaulē un ir pietiekami stipra, lai nepieļautu, ka tālab tiktu upurēts viņas sievišķais "es". Terēze kopā ar vīru un bērnu dzīvo drudžainu, mūsdienīgu ģimenes dzīvi – nemitīgu cīņu par savām prioritātēm, kuras katram, un varbūt ne vienmēr nepamatoti, šķiet neaizkaramākas. "Laimīga sieviete" ir romāns par drosmi un pārmaiņām. Par nepieciešamību pārdurt ilūziju burbuļus, atteikties no kontroles un atvērties mīlestībai. Uzdrošināties atmest ironiju un beidzot pajautāt: vai tu mīli?
Hanne-Vibeke Holst (born February 21, 1959 in Hjørring, Denmark) is a Danish author. She has an education as a journalist and has worked on the Danish newspapers Berlingske Tidende and Søndags B.T.
She is the daughter of authors Knud Holst Andersen and Kirsten Johanne Høybye. She was married in 1984. Today, she acts as a Goodwill Ambassador to the UNFPA and is a personal appointed member of the Danish UNESCO National Commission.
Her books are mainly about modern women facing both new options and old problems, and have been translated to several languages, including German, Dutch, and Swedish.
In 2003 she was awarded the Søren Gyldendal Prize. In 2008 she won the Danish booksellers annual prize De Gyldne Laurbær (The Golden Laurel)
Jeg har ikke læst trilogien i 10-15 år, til gengæld læste jeg dem så mange gange som teenager, at de påvirkede mit uddannelsesvalg - og var en af grundene til, at jeg svingede mellem journalisthøjskolen og at læse russisk i sin tid. De er banale, som tv-serier - Sex and the city i dansk kontekst, men jeg husker tydeligt hvor genkendeligt det hele var de første år, jeg arbejdede i tv-byen. Så selvom jeg skammer mig lidt på guilty pleasure-måden over at holde af dem, så var det alligevel et hyggeligt genlæs.
Pyh en lidt mærkelig omgang. Ved ikke helt hvad jeg skal synes om den. Nogle dele rigtig god og medrivende (som jeg også huskede og elskede fra 1’eren og 2’eren), men andre dele virkelig flade og manglende dybde i fortællingen
Læste denne bog bare for at få slutningen med. Jeg skimmede mange af siderne, og det føltes mest som en sludder for en sladder. Slutningen var utilfredsstillende og tam. Denne bog får 2 stjerner, fordi jeg godt kan lidt Holst's sprog til trods for historien om Therese.
Øv, øv, øv. Det startede så godt, men gik bare ned ad bakke. Jeg er glad for, dette var sidste bog i serien.
Karaktererne blev virkelig en parodi på sig selv og Therese og Pauls forhold blev lige så dysfunktionelt som Eva og Gideons (Bared to You). Det klædte ikke bogen og jeg blev tværtimod godt og grundigt frastødt. Det ødelagde fuldstændig bogen for mig og er også årsag til den dårlige karakter. Jeg forstår slet ikke, hvorfor Holst har valgt at skrive karaktererne sådan. Det lå ikke til dem.
Handlingen drejede sig alt for meget om det her forhold, der slet ikke fungerede og Thereses jagt på den far, der var død, men som alligevel blev ved at jage hende. Det var en helt andet historie, end hvad de forrige bøger har lagt op til. Jeg vidste godt, der ville komme noget omkring hendes far i bøgerne, men han fyldte alt for meget og især efter hand død. Det virkede malplaceret.
Generelt føltes hele tredje bog tvungen, som om forfatteren blev bedt om at skrive en sidste bog i serien, men egentlig ikke havde stof nok til det. Om det forholder sig sådan har jeg ikke undersøgt, men det var den følelse jeg sad med efter endt læsning. Desværre.
En lykkelig kvinde er rigtig god, men ikke ligeså god, som Theresas tilstand og et lykkeligt liv. Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det præcist er, men jeg syntes ikke En lykkelige kvinde var ligeså gribende som dens to forgænger.