Fortælleren blev senere sig selv: Historier af omveje

by F.P. Jac

Fortælleren blev senere sig selv er en perlerække af tilbagelænede fortællinger om F.P. Jacs alter ego, den fredløseblide gadedreng Tøfle, og om hvordan han ad mange omveje gik hen og blev sig selv.

Fortællingerne følger Tøfle fra en barndom i en selvbyggerfamilies optimistiske tegn over ungdommens kollisonskurs med autoriteter og ulmende hormoner og til den første manddoms maniske og minderige ture med druk, digte og depression - ikke mindst en katastrofal springtur fra det bornholmske militær, som gav Tøfle det røde kort med ret til at starte en karriere som spirende poesisanger.



"F.P. Jacs erindringskapitler bobler af fortælleglæde og verbal fornyelsesfryd."

- Erik Skyum-Nielsen i Information

"Sprogligt original erindringsbog af F.P. Jac om en digters omvej til sig selv ... Jac sidder godt i pennen." - Eva Pohl i Berlingske Tidende

"Når man læser Jacs bog, får man det som lille Tøfle, når han ser sin søde kusine. Det kilder overalt."

- John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

"F.P. Jacs fantastisk fine erindringsbog"

- Lars Bukdahl i Weekendavisen

Hardcover

First published January 1, 1998

Reviews

[Trine Salbøg · Rating 3 out of 5]

Denne bog er en del af 1001-listen, så jeg fik den bestilt hjem fra biblioteket og kunne konstatere at den var arkiveret i kælderen. Ikke lovende da det fortæller lidt om, at den ikke længere er så meget i omløb, som jeg forventer af en god historie. Og måske er det netop pointen, den mangler en god historie. Jeg kørte træt i druk og 70'er syn, en solidarisk mor, en svag far og en forvirret teenager med manglende retning i livet. Til gengæld leverer bogen en række sproglige guldkorn, som alligevel gør den værd at læse, og som hiver den op på hele tre stjerner. Sproglige konklaver, som overrasker og får læseren til at stoppe nysgerrigt op. Læs selv: "Solen var så vildt opslået på denne herlige dag først i august."(s. 36, 1998) og "Jeg skoddede min cigaret i askebægeret og sagde tak for indvielsen i rigets almindelige karbad."(s. 76, 1998). Desværre bliver fortælleren aldrig sig selv, som titlen ellers havde stillet i udsigt, men ja titlen tryllebandt, romanen blev læst, og jeg kan efter endt læsning roligt tro på, at den forvildede teenager en dag finder hjem.

[Jørgen · Rating 4 out of 5]

Der er jo ingen der siger det skal være en “feel-good-bog” for at den får fire stjerner. FP sanser sproget foruroligende op, til lydhørhed for erindringsdetaljer i halvfjerdsernes familiære flakken.

[Trine · Rating 1 out of 5]

meh. slet slet slet slet slet ikke mig