Jump to ratings and reviews
Rate this book

Er Arne i Danmark?

Rate this book
Post-its, Google, skumfiduser og nu også ADHD-
medicin hjælper Liva med at tøjle sine tanker og sine ufatteligt mange ideer. Men hvorfor er det mon nødvendigt med sådan nogle strategier? Hvorfor kan Liva ikke bare gøre, som andre gør? Og kan hun finde svar på et kursus i ‘egen diagnose’?

Det ser ikke lovende ud, da hun første gang møder de andre kursister. For hvad har hun tilfælles med Dyne­jakken, Rødstrømpen, Politimanden, Den Liberale, Barbie, Udeliv. dk og Banditten? Måske mere end hun tror. Og hvad med Sidemanden Emma? Kan en kaotisk omgang dildo-bingo blive starten på et nyt venskab?

Sammen med kæresten Sune spiller Liva musik. Det er bare svært at tro på både kærligheden og musikken, når man ikke rigtigt tør.

Er Arne i Danmark? er et portræt af 37-årige Liva, der i en sen alder får en ADHD-diagnose, og den er en hyldest til kærligheden, venskaber og til at være i verden på en anderledes måde.

For første gang får vi på dansk en fortælling om livet med ADHD i fiktionsform.

272 pages, Paperback

First published April 14, 2025

2 people are currently reading
14 people want to read

About the author

Trine Omø

1 book2 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
5 (35%)
4 stars
7 (50%)
3 stars
2 (14%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
Profile Image for Ole.
1 review
June 3, 2025
Jeg har med glæde læst denne bog, da jeg var nysgerrig på emnet ADHD. Jeg frygtede en smule, at det kunne blive en tør omgang, men den frygt blev hurtigt gjort til skamme. Fortællingen emmer af vitalitet og bevægelse, så ikke ét eneste øjeblik føles fagligt tørt eller stillestående. Sproget har en umiddelbarhed, der sammen med den luftige typografi. gør teksten let at gå til, særligt for dem med et sind, der arbejder i mange retninger på én gang. Jeg lo højt ad de absurde, skarpt iagttagede situationer, men mærkede også hovedpersonen Liva i de mere stille passager. Det er en fortælling, der mestrer balancen mellem det morsomme og det dybt menneskelige. En varm og hjertelig anbefaling herfra, hvis man vil have en indsigt i ADHD i roman-form.
Profile Image for Pil Hazel.
1 review
January 14, 2026
Fantastisk bog om livet med ADHD, hvor man kommer med helt ind i ADHD-hjernen hos hovedpersonen Liva. Jeg kunne virkelig spejle mig i bogens handling, og så er den ADHD-læsevenlig, hvilket gjorde det muligt for mig at læse den.
Den er sjov, lærerig og rørende.
Det er virkelig god læsning for både mennesker med ADHD, pårørende og folk som arbejder med mennesker med ADHD.
Profile Image for Fenja Terp.
317 reviews4 followers
January 7, 2026
Velkommen indenfor i en helt almindelig ADHD-hjerne! Tag en tur rundt i krogene og udforsk alle de sjove udfordringer, sådan en hjerne tilbyder. Du kan ikke undgå at blive klogere af turen.

Trine Omø har skrevet en velformuleret og humoristisk bog om at have ADHD. Om hvordan hjernen hele tiden laver alle mulige krumspring og hopper mellem emner, der umiddelbart ikke virker til at hænge sammen. Men det gør de for hjernen.

Vi følger Liva, der er 37 år, nyligt diagnosticeret med ADHD og forsøger at hænge fast i livet. Vi møder også hendes psykoeducationsgruppe af andre nyligt udredte voksne mennesker med bragende ADHD.

Romanen er fiktion, men der er puttet så meget viden om ADHD ind, at man som læser får rigtig meget viden med sig fra læsningen. Og hver gang Livas hjerne laver krumspring, er det udtrykt i teksten med kursiv, så det er tydeligt, at det foregår inde i hendes hoved.

Jeg kan genkende mig selv i så mange af scenerne og jeg håber, alle omkring mig vil læse bogen for at forstå, hvor meget larm der er inde i mit hoved.

Og er Arne så i Danmark? Det må du læse bogen for at finde ud af.

Tusind tak til Trine Omø for at skrive så gennemført en bog, der på fineste vis formidler ADHD med respekt for alle parter. Og så har hun puttet en god portion humor ind i bogen, så den aldrig bliver tung, men helt igennem en dejlig læseoplevelse. Helt klart en af de vigtigste bøger, jeg har læst i år.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.