Jeg havde brug for en feel-good roman der var let og hyggelig, da jeg lige har læst en del “tunge” romaner. Noget som jeg bare kunne have i ørerne når jeg var ude i haven. Jeg plejer at bruge en sådan bog som en “palette cleanser”, men for mig ramte denne bog ikke plet. Det er heller ikke min yndlings genre, så allerede der giver jeg sjældent særlig mange stjerner. For mig var det hele meget overfladisk: sproget, karakterernes personlighed, beskrivelserne af scenerne, og især plottet var virkelig tyndt og, i min mening, virkelig dårligt.
Historien var så hurtig overstået at man ikke nåede at lære karakterne at kende, at forme sin egen mening om dem.
Det var ikke lige min kop te, men hvis du elsker letlæselige, korte bøger med en feel-good vibe over sig, og hvor man ikke skal tænke så meget over det, så er denne bog noget for dig.